Spørg eksperterne

Kan man købe frø af bellis til at så i plænen?

Vi vil gerne så bellis i vore splæne, når vi nu alligevel skal efterså bare pletter – er dog kommer i tvivl, da jeg ser, at rigtig mange er trætte af deres bellis, tager de fuldstændig overhånd? Jeg ville så gerne, at vores barnebarn kan gå og hygge sig med at plukke dem, som jeg selv gjorde ved min gamle tante!

Kan man købe bellis til at så – evt. i græsfrø?

Med venlig hilsen
Birthe Christensen, april 2010

Svar

Det er en smuk tanke, at jeres barnebarn skal kunne plukke bellis, og jeg fornemmer, at I også synes, at bellis er hyggelige at se på i græsset.

Jeg har haft bellis i min nuværende græsplæne, siden jeg overtog haven i 1978, og kun et par gange har jeg været nede og stikke bellis, fordi jeg syntes, de fyldte for meget. Antallet varierer over år, ligesom mængden af ærenpris.

I kan jo forsøge at så dem sammen med græsfrø, men gem lidt af frøet og forkultiver også nogle planter, som kan plantes ud, hvis den anden strategi slår fej. Ellers skal I finde et sted, hvor I kan få lov til at grave et antal planter op. De vil så efterhånden smide frø og så sig selv. Men det kræver, at de får lov til at modne frøene, hvilket igen kræver en tilbageholdenhed med græsklipperen der, hvor de står i frømodningstiden.

Tusindfryd er det danske navn for bellis. I kan købe frø af tusindfryd fra firmaet Lord Nelson. Her kan I se et telefonnummer, hvor I sikkert kan få oplyst nærmeste forhandler af tusindfryd. Jeg har ikke set græsfrø med tusindfryd iblandet.

Bellis i græsplæne

Bellis og blå ærenpris i græsplænen – sådan ser en flot græsplæne ud lige nu. Foto: Karna Maj

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

FAUSOL A/S

HORNUM græsfrø: Kvalitets græsblandinger

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Græsplænen > Kan man købe frø af bellis til at så i plænen?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider