Spørg eksperterne

Kan jeg lave mit gammele »skovbundbed« om til græsplæne?

Vi har ryddet et stykke meget gammelt krat, med udvoksede buske og træer. Vi ønsker i første omgang bare at køre jord på og anlægge græsplæne. Mit spørgsmål er, om jeg rolig kan køre jord på og så være sikker på at alle de herlige løg og skovbundsplanter der har trivedes i det gamle krat, vil overleve og dukke op igen til næste forår, selv om der bliver lidt længere vej op?

Det skal siges at jeg har flyttet en del af dem for en sikkerheds skyld!

Med venlig hilsen
Mary Vestergaard, maj 2016

Svar

Nu fremgår det ikke af din mail, hvor mange cm jord, det drejer sig om. Er der tale om en mængde svarende til det, vi i plantebranchen kalder top-dressing, dvs. en næringsrig jordblanding, som dækker jordens bede med i et op til få centimeter tykt lag, er det helt fint.

Er der tale om et lag over 3cm, gør du det helt rigtige i at grave de planter op, som du ønsker at beholde.

Løgplanter har en anbefalet læggedybde, og hvis den bliver dybere ved at der bliver lagt et godt lag jord ovenpå, kan du risikere, at løgplanterne ikke når op.

Stauder tåler absolut ikke et tykt gulvtæppe af muld, så vil du se, at stauderne kun kommer frem i kanten af muldlaget, hvor tykkelsen jævnes ud til jeres nuværende eksisterende niveau.

Med venlig hilsen
Lone Skjødt
Havearkitekt, Grønne Glimt

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

ECOstyle A/S

Organisk gødning, nematoder, fælder m.m.

Havehandel.dk A/s

Skab en flot, tæt og slidstærk græsplæne

Lynge Naturgødning

Naturgødningskompost, dækbark, muldjord

FAUSOL A/S

HORNUM græsfrø: Kvalitets græsblandinger

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Græsplænen > Kan jeg lave mit gammele »skovbundbed« om til græsplæne?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider