Spørg eksperterne

Hvordan anlægger jeg græsplæne i stedet for bed?

Jeg ved ikke, om jeg kan stille et spørgsmål her, men jeg prøver, da jeg står over for at skulle nedlægge et eksisterende bed med alverdens roser, buske, løg, bunddække og en del ukrudt. Der skal anlægges græsplæne i stedet. Jeg påtænker at benytte en Bobcat til at skrælle øverste lag jord/muld af. Jeg vil dog sortere beplantningen fra for ikke at skulle have nyt muldlag lagt ud.

Jeg skal i samme forbindelse anlægge en ny terrasse og bruge sand til dette. Jorden her er ret så leret, så jeg forestiller mig at benytte sand til den nye plæne, hvis jeg har et for lavt niveau. Sandet tænkes nedfræst i mulden. Mine spørgsmål går på, om fremgangsmåden lyder rimelig, samt om der er krav til typen af sand?

Med venlig hilsen
Martin Lorentzen, maj 2002

Svar

Når jorden er leret, så er der to udveje: den hurtige og den langsomme. Den langsomme arbejder med en opbygning af humusindholdet i jorden. Det sker over flere år via omsætning af organisk stof. Den hurtige udgave bygger på, at sand i passende mængde vil modvirke lerets sammenklæbning af jorden.

Det er ikke helt ligegyldigt, hvilken slags sand, man bruger til dette formål. Kun når sandets kornstørrelse er ret ensartet, kan man opnå den ønskede løsning af jorden. Et godt forslag er den kvalitet, der sælges til nedlægning omkring drænslanger, det såkaldte »filtergrus«, som – afhængigt af grusgraven – findes i kornstørrelsen 2–4 mm eller 2–6 mm.

Vær i øvrigt opmærksom på, at det jyder og fynboer kalder sand, det kalder sjællændere for grus!

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

FAUSOL A/S

HORNUM græsfrø: Kvalitets græsblandinger

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Græsplænen > Hvordan anlægger jeg græsplæne i stedet for bed?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider