Spørg eksperterne

Hvordan bekæmper ranunkel i græsplænen?

Jeg har en »djævelsk« plante, som vokser og spreder sig, i bunden af min græsplæne.

Den har efterhånden dannet store, runde »tæpper«, helt nede mellem græsstråene, og er derfor upåvirket af normal græsslåning. Den har lådne mørkegrønne blade (lys grøn bagside) og spreder sig med udløbere 10–20 cm, som slår rødder for hver »bladtue« den afsætter. Rødderne stikker gerne et par cm eller tre ned i jorden, så ikke engang en tur med en mosklinge med to fjedre på plæneklipperen nytter, da rødderne bare sender nye bladskud op. Planten skyder fra ca. maj måned tynde blomsterstængler op imellem græsset med enkelte gule, flerbladede, små blomster.

Jeg har ikke fundet en beskrivelse blandt jeres mange artikler, og er naturligvis på jagt efter navnet på denne og en måde at få den helt ud af min plæne.

Selve sommerhusgræsplænen er mere mos end græs og så disse forbandede »tæpper« (som fortrænger mosset), så jeg overvejer at fræse alle 1000 kvm op og anlægge ny, for så må denne plante da forsvinde.

Tak for hjælpen.

Med venlig hilsen
Poul

Med venlig hilsen
Poul Stilling, marts 2004

Svar

Jeg gætter på, at det er en ranunkel, du døjer med. Muligvis en bidende ranunkel, men det med de hårede blade stemmer ikke rigtigt. Det gør til gengæld resten af beskrivelsen. Så et godt råd er at låne eller leje en vertikalskærer, som netop kan komme i dybden og ruske op i alle de mange udløbere. Det skal gøres nu snart, men så får du også fjernet både mos og vissent græsaffald samtidig. Prøv at supplere med kalk, som skal strøs ud før vertikalskæringen, og slut af med at topdresse med lige dele harpet kompost og filtergrus.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Lynge Naturgødning

Naturgødningskompost, dækbark, muldjord

FAUSOL A/S

HORNUM græsfrø: Kvalitets græsblandinger

Havehandel.dk A/s

Skab en flot, tæt og slidstærk græsplæne

ECOstyle A/S

Organisk gødning, nematoder, fælder m.m.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Græsplænen > Hvordan bekæmper ranunkel i græsplænen?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider