Spørg eksperterne

Kan vi gøre noget ved en hæk, der hælder?

Vi har en ligusterhæk, der hælder til den ene side. Vi flyttede ind for et år siden, og man kunne ikke se det på den, før vi klippede den i august i år. Er det noget, der har betydning, og kan vi gøre noget for at hjælpe den?

Med venlig hilsen
Maria, december 2007

Svar

Når hækken er blevet skæv, kan det skyldes to ting. Enten er den blevet forskubbet kort efter plantningen, sådan at planterne står skævt i jorden, eller også er hækken blevet tvunget ud af facon på grund af en ulige fordelt lystilgang.

I det første tilfælde vil det bedste være at stikke en spade ned ved roden (uden at hakke den over!) i den side planterne vælter væk fra. Så laver man en let gravebevægelse og og trækker samtidig forsigtigt i toppen. Til sidst træder man jorden fast omkring planten. Dette må gøres ved hver enkelt plante.

En hurtigere løsning består i at klippe toppen væk med et snit ca. 5 cm over jorden. Det sætter planterne ca. et år tilbage, men det giver dem
et forspring i forholdet mellem rod og top, som gør, at de nok skal komme til at stå lige derefter.

Når det drejer sig om gamle, skæve hække er løsningen en kraftig tilbageskæring i den fyldige side. Det kan man passende gøre i januar–februar, hvor man fjerner hele grensystemer ved jorden eller ved et forgreningspunkt lidt højere oppe i planten. I første omgang skal man kun behandle den kraftige side, og først når man er sikker på, at planterne er kommet sig over kuren, kan man finpudse hækken på den tynde side.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Biobyg

Gør have og uderum lidt mere levende

Ullerupvejs Plante Salg.

Hviken hæk vælger man?

Arresø Pil

Flet selv pilehegnet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Kan vi gøre noget ved en hæk, der hælder?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider