Spørg eksperterne

Kan I hjælpe os med nogle navne på buske og træer til et lavt læhegn?

Vi har købt en gård der ligger meget naturskønt, men der er også meget blæst ned i gården og haven. Vi drømmer om et læhegn der kan se flot ud på alle tider af året med en række forskellige træer og buske. Men det må ikke blive for højt, da det så vil skygge for vores urtehave og terrasse. Kan I hjælpe os med nogle navne på buske og træer med flotte blomster, løvfald, bær eller lignende.

Med venlig hilsen
Britt, december 2002

Svar

Jeg vil anbefale et bredt, fritvoksende, lavt læhegn, der giver mere bundlæ end skygge. Hegnet behøver ikke at være lige bredt hele vejen, og det kan måske være smukkere at lade det følge linjerne i landskabet, end at lave en lige linje. Læhegnet behøver heller ikke at blive plantet i snorlige rækker med ens afstand mellem planterne; plant hellere i smågrupper, og med en planteafstand tilpasset den enkelte plantearts vækstkraft.

Det vigtigste for at få læhegnet til at lykkes er at forberede jorden godt, så den er god at gro i, og så ukrudtet i form af senegræs/kvikgræs, tidsler, og andet rodukrudt er fjernet inden plantning. Efter plantning skal læhegnet løbende renholdes for ukrudt, gerne med en hakke. Læhegnet skal gennem årene holdes tæt i bunden, så græsset skygges væk og ikke etablerer sig; så kunne græsset gå hen og blive for stor en konkurrent til mange af buskene.

Man kan vælge om planterne skal plantes tæt med f.eks. 80 cm mellem planterne, så de lukker for lys til ukrudtet i løbet af et år eller to; eller om man hellere vil spare på udgiften til planter, og plante mere spredt med op til 2 meter mellem de større planter. Jo større afstand, jo mere arbejde med at renholde mellem planterne for ukrudt i en årrække, indtil de er groet sammen. Til gengæld vil det måske blive et hegn med smukkere udviklede buske.

Plantningerne skal efter 3 år og jævnligt siden tyndes ud efter behov, så de større arter ikke står og kvæler alle de mindre. Eventuelt kan der også blive tale om lidt efterplantning. Det vil sikkert vise sig at nogle arter klarer sig bedre end andre netop på dette sted.

Listen over planter til et lavt, bredt læhegn er et kun et udvalg af muligheder, men brug gerne en del forskellige arter. Det giver en rig variation i udseendet. Variationen i beplantningen har også positiv betydning for fugle, dyr og insekter, der lige som menneskene vil have gavn af læhegnet.

Det er et interessant puslespil at lave en planteplan, og der må henvises til opslagsbøger og plantekataloger for at læse mere om de forskellige arters vækstmåder, højder, løv, blomstring, frugter, og om deres krav til lys, jordbund, fugtighed, og deres modstandsdygtighed mod vind, vårfrost og evt. saltsprøjt i nærheden af havet.

Der findes en del publikationer specielt om læhegn, f.eks. et brugbart lille hæfte udgivet af Skov- og Naturstyrelsen i 1994: Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger.

Planter til et bred, fritvoksende, lavt læhegn

  • Benved, Euonymus europaeus. Den kan om efteråret med sine bær og blade i høstfarver pletvis give en smuk lilla tone i de levende hegn.
  • Dunet gedeblad, Lonicera xylosteum. En nøjsom og skyggetålende, lav og tæt busk, der er lidt uanselig men brugbar mange steder.
  • Hassel, Corylus avellana. God til buer og pile. Vælg evt. en frugtsort, der giver gode nødder.
  • Havtorn, Hippophaë rhamnoides. Tæt og stikkende med grålige blade, lidt klitagtig. De orange bær er sunde og gode til marmelade.
  • Almindelig hvidtjørn, Crataegus laevigata. Bliver som regel kroget og lav. Gode fuglebær.
  • Almindelig hyld, Sambucus nigra. Duftende smukke blomsterklaser der lyser om aftenen. Vælg evt. en frugtsort, der giver gode bær. Hyldebærsaft er uovertruffent, når man er forkølet.
  • Rød kornel, Cornus sanguinea. God at sætte i vase om foråret, med smukke hvide skærmblomster og lysende grønne blade på de røde grene.
  • Kvalkved, Viburnum opulus. Skærmblomster, røde bær, høstfarver.
  • Fjeldribs, Ribes alpinum. Noget af det første der springer ud, lidt uanselig men tæt og god.
  • Hunderose, Rosa canina. En rigtig vildrose med mange aflange hyben, gode til at spise.
  • Æblerose, Rosa rubiginosa. Duftende dejlig vildrose i fugtigt vejr.
  • Vildæble, Malus sylvestris. Det allerbedste æble til gele.
  • Bærmispel, Amelanchier spicata. Smukke hvidlige blomster ved udspring og ofte kønne efterårsfarver. Spiselige bær.
  • Surbær, Aronia melanocarpa. Smukke hvidlige blomster ved udspring og ofte kønne efterårsfarver. Spiselige bær.
  • Gedeblad, Lonicera ledebourii. Lidt fremmed men meget robust og med smukke særprægede blomster.
  • Mirabel, Prunus cerasifera. Blomstrer tidligt. Vælg evt. en frugtsort, der giver gode bær.
  • Almindelig syren, Syringa vulgaris. Lilla er den klassiske syrenfarve, men hvid, purpurrød, rosa og flødegul findes også. Dufter dejligt, men er ikke god at sætte i vase.
  • Sargents æble, Malus sargentii. Minder mest om en lille tjørnebusk, også i bærrene.
  • Almindelig solbær, som frugtbusk. Dækker godt i kanten, i læsiden. Smager himmelsk.

Med venlig hilsen
Niels Junggreen Have
Landskabsarkitekt

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

BIOBYG– lidt mere levende

Organisk alternativ Lufttørret egetræ

Ullerupvejs Plante Salg.

Hviken hæk vælger man?

Arresø Pil

Flet selv pilehegnet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Kan I hjælpe os med nogle navne på buske og træer til et lavt læhegn?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider