Spørg eksperterne

Hvilken liguster skal jeg vælge som hæk?

Hvis man vil have en stedsegrøn hæk 1,80 m hurtigst muligt – hvilken bør man vælge? De nye hække, som kan købes i den højde – er de lige så sunde som en, der udvikler sig over 4–5 år? Vi hælder mest til liguster – eller er der nogen, der har erfaringer med ildtorn? Hvad er forskellen på ‘Liga’ Dafo og ‘Listrum’ Dafo mht. stedsegrønhed?

Med venlig hilsen
Jørgen Martens, maj 2002

Svar

Det er ikke forsvarligt sådan at sætte trumf på og sige helt alment, hvilken stedsegrøn hækplante, man bør vælge. Man kan se, at din viden om disse ting er ret betydelig, så jeg må gå ud fra, at spørgsmålet er mere smalt ment og kun drejer sig om liguster? Der er nemlig adskillige erfaringer med ildtorn, negative erfaringer. Den fryser nemlig helt i bund, hvis vinteren kommer til at ligne det, der før var almindeligt.

Ligustrum ‘Liga’ Dafo blev udvalgt for sin oprethed og evne til at beholde bladene vinteren over i de forsøg, der skulle føre frem til en velegnet hæksort. Som et heldigt »spin-off« fandt man samtidig frem til sorten ‘Listrum’ Dafo, som er bredt overhængende og kun egnet som prydbusk.

De kraftige, høje planter, som etablerer en hæk her-og-nu er sunde og gode. Faren er, at de kan være pisket frem ved hjælp af ekstra meget kvælstofgødning. Så bliver de nemlig bløde og slappe i veddet, og hækken kan vælte under den mindste smule sludfyldt vinterstorm.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Arresø Pil

Flet selv pilehegnet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Hvilken liguster skal jeg vælge som hæk?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider