Spørg eksperterne

Hvordan forbedres jorden efter en stor blågran?

Jeg har sidste efterår fældet en stor blågran og står nu tilbage med en cirkel midt i græsplænen på ca. 4 m i diameter. Jorden har været mere eller mindre dækket af grannåle i mange år. Hvad gør jeg for at få jorden til at blive egnet til f.eks. græs eller almindelig staudebed (ikke surbund)?

Med venlig hilsen
Birgit Johansen, marts 2013

Svar

Nålene kan bringes i hurtig omsætning ved, at man strør et lag jordbrugskalk hen over dem. Der må gerne komme så meget på, at hele fladen er hvid. Det kan eventuelt suppleres med noget kvælstofrigt, lupinmel eller dyremøg f.eks. Når det er gjort lægger man et lag kompost ud på arealet i ca. 3 cm tykkelse. Derefter er det bare at vente, men allerede til efteråret vil de fleste af nålene være ganske møre og i begyndende kompostering.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ormeposten

Bestil kompostorme fragtfrit

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Jord > Hvordan forbedres jorden efter en stor blågran?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider