Hej Havenyt,
Kan man dyrke ingefær i Danmark?
Jeg har set på TV, at der var en der dyrkede ingefær. Kan det passe?
Med venlig hilsen
Erik Christensen, januar 2021
Kære Erik,
Jo, det er muligt at dyrke ingefær i Danmark, og du kan starte nu. Du kan også vente lidt, men du bør gå i gang med forkultiveringen i løbet af februar eller marts.
Køb et stykke frisk ingefær. Det skal være saftspændt og med buttede knopper, hvorfra planten vil starte med at skyde. Plant ingefærstykket vandret liggende i en stor potte i et par centimeters dybde og sæt den i en vindueskarm i et rum med stuetemperatur. Her vil ingefæren begynde at vokse i løbet af et par uger, og det er vigtigt at omplante den til større potter løbende, så den har nok plads. Hold jorden fugtig, men ikke våd.
Når det er blevet frostfrit og lunt i vejret i løbet af den sidste del af maj eller starten i juni, kan du plante den ud i drivhuset. Ingefær er en skyggeplante, så den skal ikke stå på drivhusets mest solrige plads, men i den nordlige del og med ekstra beskyttelse mod solens stråler i form af skyggenet, fiberdug, andre og større planter e.l.
Har du ikke et drivhus, kan du plante den et sted i haven, hvor der er varmt og lunt, og også her sørge for, at der er noget skygge.
Ingefærplanten vil vokse i løbet af sommeren, og sidst i september kan du begynde at høste knoldene. Planten tåler ikke lave temperaturer og frost, så det er en god idé også at høste nogle knolde til næste års plante, inden det bliver koldt.
Du kan læse om Karna Majs erfaringer med at dyrke ingefær i haven her >
Med venlig hilsen
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk
Søg i forhandlerguiden:
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Lægebaldrian,duftende,selvsående
Anderledes øko grøntsager
Økologisk besøgshave
Flerårige spiselige planter til haven
Alt til den økologiske have
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Land Højbede og Plantekasser
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Kan man dyrke ingefær i Danmark?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…