Ingefær, Zingiber officinale, er en meget gammel kulturplante, der sandsynligvis har haft sin oprindelse i det sydøstlige Asien. Man ved fra den kinesiske filosof Confucius’ skrifter, at ingefær allerede 500 år før vor tidsregning har været brugt som krydderi og medicin i Indien og Kina, og ingefær var et af de første orientalske krydderier, der blev kendt i Europa. Romerne og grækerne fik krydderiet fra de arabiske handelsrejsende.
For ikke ret mange år siden forbandt langt de fleste danskere kun ingefær med et krydderi, som kan købes i tørret, pulveriseret form. Men i dag kan man i ethvert større supermarked købe ingefær i frisk tilstand.
Den friske ingefær opfattes af mange som en rod, men ser man nøje efter, vil man opdage, at der ofte er tendens til små knopper, spirer, ligesom på en kartoffel om foråret. Lægger man et sådant stykke ingefær ned i en urtepotte med jord, vil den i løbet af et stykke tid spire, og det første blad kommer til syne. Og tager man den op af urtepotten, kan man se, at der har udviklet sig lange rødder. Så derfor er den friske ingefær ikke nogen rod, men en stængel, som danner både blade og rødder. Man kalder den for et rhizom, hvilket er den græske betegnelse for en stængel, der netop gror under jorden.
Det skal lige tilføjes, at hverken dansk ingefær, Arum maculatum, eller italiensk ingefær, Arum italicum er beslægtet med ingefær. De har dog det fællestræk, at de har jordstængler. I øvrigt er de korrekte plantenavne for de to arter i dag dansk arum og italiensk arum.
Ingefær er en smuk tropisk urt, som hører til den enkimbladede ingefærfamilie. Familien har en mængde slægter, som alle er hjemhørende i troperne, hvor de danner en meget karakteristisk del af bundvegetationen i urskoven.
Hos de fleste er bladene, ligesom hos ingefær, lange, smalle og helrandede, og i modsætning til andre enkimbladede planter har de én kraftig midternerve, hvorfra der udgår mange parallelle svagere sidenerver, som ikke er forbundet med mindre nerver. Bladene minder derved om tokimblade. Ingefær har to slags stængler. Nogle, der bliver meter høje og bærer bladene, og andre, der er betydelig mindre, og hvis blade er små og skælformede. Det er de sidste, der bærer blomsterstanden.
Blomsterne er meget smukke, gule med en violet underlæbe. Blomsterne sætter tilsyneladende aldrig modent frø, men planten danner ofte rigeligt med blomster. Så al formering foregår vegetativt med rhizomer.
Ingefær dyrket i Danmark. Foto: Karna Maj
I Danmark er klimaet for koldt til, at vi kan dyrke ingefær udendørs i mere end de få varme sommermåneder. Derimod kan man med lethed dyrke ingefær i urtepotte, og evt. plante den ud i haven eller i altankassen om sommeren. For at give et rimeligt udbytte skal ingefær have en næringsrig jord at vokse i. Får ingefær ikke tilstrækkeligt med næring, vokser rhizomet kun lidt, hvorimod den stadig vil sætte blade og blive en meget dekorativ stueplante. Planten hører naturligt hjemme i bunden af urskoven, og dens blade gulner da også let ved direkte sollys, eller blot hvis den står for lyst.
Til de mange slægter i ingefærfamilien hører foruden ingefær andre af vore krydderplanter:
Foruden ingefær, gurkemeje og kardemomme er ingefærfamilien præget af arter, der er vigtige krydderier i de områder, de dyrkes i. I Danmark bruger vi dem ikke som direkte krydderier i husholdningen, og derfor har de ikke noget dansk navn. Flere af dem bruges som erstatning – forfalskning af dyrere krydderier, mens mange benyttes i fødevareindustrien for at give smag og duft.
Det vi kender som syltet ingefær kan være rhizomet fra flere forskellige arter. Da syltet ingefær importeres færdigpakket i glas, er det vanskeligt at gennemskue, hvad etiketten »Syltet ingefær« i virkeligheden dækker over. Men de to arter Zingiber mioga, japansk ingefær og Languas galanga, den vi kalder galangarod, bliver ofte benyttet til import til Danmark som syltet ingefær.
For øvrigt bliver frugterne af Languas galanga benyttet som substitut for kardemomme.
Ane Bodil Søgaard er forfatter til bogen »Ingefær – roden til alt godt. Hvad siger folkemedicin og videnskab?«. Udgivet i 1998 på Forlaget Olivia.
På et af de store friskmarkeder i Chiang Mai vises den thailandske ingefærmangfoldighed frem. Foto: Line Plouman Jensen
Galangarod, Languas galanga – smager næsten som ingefær Foto: Line Plouman Jensen
Søg i forhandlerguiden:
Flerårige spiselige planter til haven
Timian er godt til stenbede.
Over 200 forskellige sorter krydderurter
Ingefær er godt mod bl.a køresyge/kvalme
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Alt til den økologiske have
Mange slags frø til lækre krydderurter
Mange spændende krydderurter
Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Krydderurter > To- og flerårige > Ingefær med familie
Kommentarer
Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…