Hvad skal der ske med den meterhøje efterafgrøde med sennep?

Jeg har for halvanden måned siden sået sennep på en del af haven. Den står nu meterhøj og ser flot ud. Men hvornår skal der ske noget mere med disse grønne planter? Og hvad er det rigtige at gøre? Jeg er meget i tvivl, da jeg ikke har haft disse planter før.

Med venlig hilsen
Torben Skovby, oktober 2006

Svar

Det lyder som en meget succesfuld efterafgrøde med en meterhøj grønafgrøde af sennep.

Sennep er en enårig plante, og den ødelægges af den første rigtige frost her i efteråret. Den dejser simpelthen omkuld og lægger sig hen over jorden som et beskyttende jorddække. Til foråret, når du skal bruge jorden, vil der kun være lidt planterester tilbage, som du kan rive sammen og komme på kompostbunken. Jorden kan du kultivere, rive og så eller plante i igen. Sennepsplanterne har i effteråret samlet den tilgængelige kvælstof i jorden op og brugt den til den hurtige etablering af de meterhøje planter. Dette kvælstof bliver tilgængeligt for næste års planter, når planterne og rødderne i jorden formulder og mineraliseres i den ny vækstsæson.

Hvis du har en lerjord, som ikke er let smuldrende, kan det være nødvendigt at vippe jorden løs med gravegreben – uden at vende den, inden du kultiverer. En lerjord vil med årene få en bedre krummestruktur, når du sår efterafgrøde på den så ofte som muligt.

Det er en god ide at så forskellig slags efterafgrøde, da man ellers kan risikere at opformere skadedyr og plantesygdomme. Valget af efterafgrøde skal også ses i sammenhæng med sædskiftet i haven. Hvis man dyrker mange kål i haven, kan brug af en korsblomstrende art som sennep til efterafgrøde øge risikoen for opformering af kålbrok. I stedet for kan man bruge f.eks. en blanding af mindst to af følgende arter: havre, honningurt, vintervikke og boghvede. I øvrigt er olieræddike et bedre valg til efterafgrøde end sennep, hvis man i sædskiftet har plads til en efterafgrøde i kålfamilien. Den opsamler kvælstoffet bedre, da den har et mere dybtgående rodsystem, den ødelægges senere af frost, og plantematerialet mineraliseres hurtigere end for sennep, så plantenæringsstofferne hurtigt bliver tilgængelige for næste afgrøde.

Du kan læse mere i artiklen Efterafgrøde. Bogen Grøngødning, efterafgrøder og dækafgrøder fra Landbrugsforlaget er det sted, hvor man finder mest viden om dyrkning af grøngødning til danske forhold.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave