Spørg eksperterne

Kan man dyrke danske krydderurter i Indien?

Jeg er udstationeret i Chennai, Indien, og bor i et hus med en dejlig stor have med masser af eksotiske frugter. Det er vidunderligt, men for hver dag, der går, kommer jeg til at savne de krydderurter, jeg med stor fryd dyrkede i min have i Danmark, mere og mere.

Jeg kan købe mange krydderurter tørret, men det har jo ingen sammenligning med de friske varer. Jeg savner specielt basilikum, timian, oregano, rosmarin og bredbladet persille.

Jeg skal en tur hjem til Danmark til december og kunne godt tænke mig at købe frø og så forsøge at så dem, når jeg er tilbage i det tropiske klima igen. Jeg har tænkt mig at så i potter.

Det er ikke noget problem at vande dem flere gange dagligt. MEN kan det overhovedet lade sig gøre i det sydindiske tropiske klima?

Med venlig hilsen
Henriette Kercza, oktober 2009

Svar

Jeg tror, at du kan dyrke alle de krydderurter, du nævner, i Indien. De dyrkes alle i Middelhavsområdet, hvor de fleste stammer fra. Jeg vil dog foreslå, at du sår bredbladet persille, da det er den type, der dyrkes i Italien. Jeg tror måske persille er den sværeste, da den vokser bedst i forår og efterår. Jeg tror du skal stille krukkerne med persille på et skygget sted og holde dem godt vandet.

Køb en pose frø af hver og afprøv det! Det kan jo ikke gå værre, end at de ikke trives. Du kan sikkert også få danske internetbutikker til at sende frø til udlandet, hvis ikke der er problemer med at få frøene gennem tolden i Indien.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Økologiens Have

Økologisk besøgshave

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Urteskolen.com

At dyrke spirer, er ved at blive et hit.

Staudemarken

Krydderurterne plantes også i staudebed.

Gartneri Toftegaard

Over 200 forskellige sorter krydderurter

Frøsnapperen

Mange slags frø til lækre krydderurter

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Krydderurter > Kan man dyrke danske krydderurter i Indien?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider