Spørg eksperterne

Er ingefærs blade giftige, og kan den udplantes på friland?

I forbindelse med dyrkning af ingefær, Zingiber officinalis, har jeg en usikker erindring om at have hørt, evt. læst, at den grønne del af planten er giftig. Kan dette bekræftes eller afkræftes af Havenyts eksperter.

Endvidere vil jeg gerne vide, om planten, når den er i vækst, kan udplantes på friland, evt. læet haveafsnit med krydderiplanter.

Med venlig hilsen
Lau. Giversen, marts 2003

Svar

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at ingefær, Zingiber officinalis, intet har med prydplanterne dansk og italiensk ingefær at gøre – deres røde frugter i eftersommeren er giftige.

De grønne dele af ingefær, Zingiber officinalis, er ikke giftige – en del af toppen bruges faktisk i maden i bl.a. Thailand.

Ingefær er en skovplante fra det sydøstlige Asien. Den skal derfor plantes et varmt og halvskygget sted. Min erfaring fra dyrkning sidste år er, at den trives bedst i drivhuset, skygget af de andre planter. Plantes den i sol, bliver bladene næsten hvide, og planten mistrives. Så hvis du har et lunt og halvskygget sted, så sæt den i første omgang ud på stedet i en meget stor potte og se om den trives – ellers kan du jo flytte den.

I år har jeg planer om at erstatte en af tomatplanterne i drivhuset med et par ingefær dyrket i skygge bagved malabarspinat. Jeg vil sætte den ene i drivhusjorden og den anden i en meget stor potte. Jeg har god erfaring med dyrkning i potte, men har endnu ikke afprøvet dyrkning direkte i drivhusjorden.

Hvis du vil vide mere om ingefær og ingefærfamilien og dyrkning af ingefær i haven, så kan du finde to artikler herom i tidsskriftet Praktisk Økologi 1/2003, hvor der også er opskrifter på thairetter med ingefær. Tidsskriftet er medlemsblad for Landsforeningen Praktisk Økologi.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gartneri Toftegaard

Over 200 forskellige sorter krydderurter

Tiny Gardens

Mikrogrønt: smag, farve og vitaminer.

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Urtegartneriet

Biodynamiske krydderurter med mere

Staudemarken

Krydderurterne plantes også i staudebed.

Økologiens Have

Økologisk besøgshave

Frøsnapperen

Mange slags frø til lækre krydderurter

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Urteskolen.com

At dyrke spirer, er ved at blive et hit.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Krydderurter > Er ingefærs blade giftige, og kan den udplantes på friland?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider