Spørg eksperterne

Hvorfor trives vore to syrener vidt forskelligt?

Vi skriver til jer i håb om, at I vil kunne forklare, hvorfor to ens syrenbuske, som er lige gamle, og begge står op af et sydvendt hegn, reagerer forskelligt. Den til venstre er pæn og grøn i bladene, hvorimod den til højre er ved at visne. Billederne er taget den 20.09.2006.

Syren vissen

Til venstre ses en syren med helt normalt grønt løv, men syrenen i højre side af billedet har masser af visne blade. Foto: Else og Steen Bach

Syren vissen

Syrenbusken med de visne blade. Foto: Else og Steen Bach

Med venlig hilsen
Else og Steen Bach, september 2006

Svar

Det gælder for syrener som for mange andre planter, at de er tilpasset en jordbund, som er betydeligt mere porøs og iltrig, end den danske »almindelig god havejord«. Visse typer af rådsvampe, som altid findes i jorden, bliver agressive og angriber rødderne, når jorden er våd og iltfattig, og det kan meget vel være det, som er på færde her (se billedet ovenfor).

En anden mulighed er, at den ene af planterne har været smittet med »visnesyge« allerede fra planteskolen. Det sker ofte med podede planter, og det er umuligt for planteskolerne at undgå det helt, fordi sygdommens årsag, svampen Verticilium dahliae, er meget udbredt og kan findes i jord, på værkstøj og i arbejdsrum.

Det bedste råd er, at man bør købe sine podede planter sent på sæsonen, men mens de stadig har blade, så man kan undgå dem, der viser sygdomstegn.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

ECOstyle A/S

SvampeFri mod meldug og skurv

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Hvorfor trives vore to syrener vidt forskelligt?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider