Spørg eksperterne

Kan bambus gro i fuld skygge og i givet fald hvilken sort vil være at foretrække?

Kan bambus gro i fuld skygge og i givet fald hvilken sort vil være at foretrække, hvis man f.eks. ønsker en høj dækkende hæk?

Med venlig hilsen
J. Hansen, april 2003

Svar

Der findes er række bambusarter og -sorter. Mest plantet har gul bambus, Thamnocalamus spathaceus, været; den blomstrede og gik ud i stor stil landet over i 90’erne. Denne art bambus har mange steder sået sig selv igen i haverne – andre steder er rodklumpen fjernet under anstrengelser. Gul bambus bliver op til 4 meter og tåler som andre bambus relatativt meget skygge. Den er følsom overfor tør jord. Den kan fint trives på nordsiden af huset, blot jorden ikke er for sandet og tør her. Sorten ‘Simba’ er omkring et par meter i højden og sikkert den mest plantede, hvorimod ‘Jumbo’ er noget kraftigere i væksten. Foruden ‘Karl Smart’, ‘Panda’ og ‘Harewood’ (‘Hareskov’) der stammer fra Sjælland findes en række unavngivne kloner, hvis egenskaber endnu er ukendte.

Sort bambus, Sinerarundinaria nitida, ligner den gule meget, men har sorte stængler. Men her har blomstring ikke fundet sted i stor stil endnu, hvilket må forventes at ske inden for en årrække, hvorefter planterne visner. Bambus blomstrer kollektivt over store områder, i Danmark med op til 100 års mellemrum, hvorefter nye planter spirer fra frø. Sol til halvskygge og mellem 2–4 meter i højden. God til hække under ikke alt for skyggende træer.

Guldlistegræs, Spartina pectinata ‘Aureomarginata’ er 2 meter høj og tåler ligeledes lettere skygge. I august–september bærer planten lange blomsteraks og selve bladene er 1 meter lange og overhængende. De har gule længdestriber langs kanten.

Hertil kommer en række bambus, der anvendes som kraftigvoksende bunddækkeplanter, det gælder Sasa sp. der har fingerformede store blade og dækker jorden effektivt. Jeg synes, du skal tage forbi en planteskole med et stort bambusudvalg, inden du bestemmer dig endeligt:

  • Assens Planteskole (tlf-nr. 64 71 16 99)
  • Kollund Planteskole v. Herning (tlf-nr. 97 12 80 51)
  • Arne Vagn Jakobsens Planteskole, Glamsbjerg (tlf-nr. 64 72 12 62)
  • Dansk Bambuskultur, Hillerødvejen 83, Fredensborg (tlf-nr. 48 48 11 88).

Alle steder har man stor erfaring at dele ud af.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Solsikken

Alt til den økologiske have

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Staudemarken

Stauder i potter.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Kan bambus gro i fuld skygge og i givet fald hvilken sort vil være at foretrække?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider