Hej Havenyt
Jeg plantede i april 5 pampas ud i vores bed, men jeg synes ikke rigtig, at de vokser?
Jeg er godt klar over, at de selvfølgelig ikke bliver kæmpestore på halvanden måned, men hvornår kan man forvente, at de vokser?
Mvh Louise
Med venlig hilsen
Louise, juni 2023
Kære Louise,
Nye pampasgræsplanter kan godt bruge lidt tid på at komme rigtig i gang. Hvor længe kommer blandt andet an på, hvordan planterne har haft i potten, før de kom til din have, og hvordan de trives, der hvor de står.
De skal stå i fuld sol, varmt og beskyttet, og jorden skal være luftig og veldrænet. Samtidig må de ikke mangle vand, særligt ikke det første år efter du har plantet dem, og i denne varme forsommer er det nødvendigt at vande dem regelmæssigt for at give dem en god start.
Hvis de står i et allerede etableret bed med velvoksne planter, kan de også blive undertrykt i deres vækst af konkurrencen fra de omgivende planter. Pampasgræs bliver stor, og planten skal have den nødvendige plads for at blive flottest.
Det vigtigste her i starten er dog det, der sker under jorden. Her vil vi gerne have pampasgræsserne til at danne en masse nye rødder, der går i dybden. Det kan godt ske på bekostning af væksten i selve græsserne over jordoverfladen. Men vær tålmodig, lige pludselig så vokser de, og så går det ret stærkt.
Med venlig hilsen
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Billige solide stauder – Se webshoppen
Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvornår vokser pampasgræs?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…