Spørg eksperterne

Kan man overvintre dahlia i et gammelt køleskab?

Kan jeg opbevare mine dahlia i et køleskab eller en fryser til vinter? Jeg ville ikke tænde for det, men bare bruge det til at isolere fra vinterens kulde. Vil knoldene fx. få ilt nok i et tætlukket køle- eller fryseskab? Jeg har desværre ikke et køligt, men frostfrit rum at gemme dem i ellers, og alle mine knolde frøs i en flamingokasse sidste år. Det er bare så ærgeligt!

Med venlig hilsen
Louise Lundsgaard Schierbeck, august 2010

Svar

Et køleskab eller en fryser giver ikke frostfri forhold, hvis den placeres ude. Den kan holde kulden væk lidt længere, men skal i hvert fald graves ned, for at der er en chance for, at den holdes frostfri i frostperioder. Bliver de af længere varighed, er det ikke sikkert, at den forbliver frostfri.

Noget helt andet er, om der bliver for lukket og for lidt ventilation. Jeg har ikke de bedste forhold for opbevaring af mine georgineknolde og har prøvet at dække med nogle gamle vattæppper over åbne flamingokasser med dahliaknolde, og her var det råd, der gjorde det af med de fleste. Det er en hårfin balance mellem at forhindre frost og udtørring, men samtidig ikke give for lukkede forhold. I vinter overlevede mine knolde i en stor plastsæk, som stod lidt åben, og var placeret i et frostfrit, men køligt rum.

Der er ikke ret meget andet at gøre, end at eksperimentere og afprøve de muligheder, du har, herunder køleskabet. Eller finde en god ven med frostfri kælder eller udhus. Der er som regel mange knolde, når man graver op i efteråret, så der kan godt blive lidt til at betale for vinterophold et passende sted.

Hvis du er heldig, får du en masse kommentarer til dette svar med gode råd til vinteropbevaring.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Toolworld.dk

Alt i redskaber og værktøj til haven

Solsikken

Alt til den økologiske have

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Urtegartneriet

Biodynamiske duftgeranier.

Staudemarken

Stauder i potter.

Dyrkhaven.dk

Dyrkhaven.dk gør det nemt at dyrke have

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Løg og knolde > Kan man overvintre dahlia i et gammelt køleskab?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider