Spørg eksperterne

Hvor længe bør jeg vente med at klippe påskeliljerne i græsplænen?

Vi har købt hus, hvor vi også kan glæde os over de påskeliljer, som den forrige ejer har plantet i græsplænen. Spørgsmålet er, hvor længe man skal vente efter at de er afblomstret med at slå dem med en plæneklipper?

Med venlig hilsen
Natalja Rasmussen, maj 2003

Svar

Løgplanter i græsplænen er en rigtig god idé. De pynter på forårshaven og ser smukke ud i forårssolen.

Det bedste du kan gøre ved dine påskeliljer i din græsplæne er, at klippe udenom dem så lang tid som muligt. Jo tidligere du klipper dem sammen med græsplænen, jo mere energi fjerner du fra løgene i jorden. Dvs. jo mindre blomstrer løgene fremover og jo mindre formerer de sig indtil næste års blomstring. Derfor er det bedste at vente med at klippe dem ned indtil de begynder at nedvisne og blive orange i bladene.

Det kan være svært at klippe udenom dem hvis de står spredt i hele græsplænen. Det kan være en rigtig god ide at lægge påskeliljer og andre liljer, i små grupper i græsplænen. Så er det let at køre udenom og det kan faktisk være pænt med de efterfølgende cirkler at lidt højere græs i plænen.

Med venlig hilsen
Mads Jordansen
Selvstændig, Winelab

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Staudemarken

Stauder i potter.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Løg og knolde > Hvor længe bør jeg vente med at klippe påskeliljerne i græsplænen?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider