Spørg eksperterne

Kan der gro løgplanter i et surbundsbed?

Jeg er ved at anlægge surbundsbed, så vil jeg gerne vide, om jeg kan plante forårsløg ud i bedet? Skal det være specielle planter eller kan f.eks. nelliker gro i bedet?

Med venlig hilsen
Maria Hilligsø, maj 2003

Svar

De fleste af vores forårsløg er steppeplanter altså planter som vokser hvor jorden er porøs og let og meget ofte kalkrig. Andre er skovbundsplanter og trives i en god muldjord, der er godt bearbejdet af regnorme. De fleste surbundsbede er bygget op af spagnum som har en tendens til at klaske sammen efter et stykke tid.

Jeg mener ikke surhedsgraden er det altafgørende for, om forårsløgene kan trives, men derimod jordens struktur. Løgene vil rådne i en våd sammenklasket jord. Men hvis du bygger surbundsbedet op med kalkfrit sand/grus og et noget tyndere lag spagnum end sædvanligt, har løgene meget bedre overlevelsesmuligheder.

Angående nellike, så kan den lille fine bakkenellike, Dianthus deltoides, fint trives i surbundsbedet, men den skal have sol og jorden skal være let gennemtrængelig.

Eksempler på andre stauder som kan trives er valmuesøster, Meconopsis betonicifolia, guldblomme, Arnica montana, canadisk hønsebær, Cornus canadensis og vinterglans, Pachysandra terminalis.

Med venlig hilsen
Jens Thejsen
Konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Staudemarken

Stauder i potter.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Løg og knolde > Kan der gro løgplanter i et surbundsbed?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider