Spørg eksperterne

Hvad kan der gøres, for at få løgblomsterne til at blomstre igen?

Hej. Jeg kan se, at nogle af mine gamle løgplanter ikke bliver til noget i år. Hvad er det man gøre, for at får dem til at blive flotte igen næste år? Tak.

Med venlig hilsen
Rifat Aggerholm, april 2004

Svar

Kære Rifat!

Ikke alle løgplanter trives lige godt i de danske haver. Nu skriver du ikke hvilke løgplanter det drejer sig om, så mit råd er generelt, men f.eks. er mange af de forædlede tulipaner en oplevelse som ikke vare ved. Løgene bliver simpelthen mindre og mindre, og dermed stopper også blomstringen. Læs mere om problemet her.

Her er et råd til at få løgplanter som tulipaner, narcisser, krokus m.m., til at blomstre igen, mens du samtidig kan få flere.

  1. Marker allerede nu de steder i haven, hvor du har løgplanter, og som trænger til lidt nyt liv.
  2. Grav dem op når de har gule blade, og er ved at nedvisne – typisk omkring midsommer.
  3. Lad dine løg tørre et tørt og ventileret sted. Følg dem løbende, og sorter de løg fra som rådner, eller bliver mugne.
  4. Del løgene og gem også de små sideløg, som kan blive til blomstrende løg, i løbet af et par år. De store løg lægger du tilbage i haven fra slutningen af september.
  5. De små sideløg og lignende planter du f.eks. på en række i din køkkenhave, hvor de i let næringsrig jord vil vokse sig store i løbet af et par år. Når de er så store at de blomstrer, flytter du dem tilbage i din have.

På den måde kan du pleje dine løg og samtidig lave en masse nye, som erstatning for dem der forsvinder med tiden.

Husk også, at løgplanter har forskellige krav til jordbunden og læggedybde. Læs på løgposerne og suppler evt. med opslag i en havebog.

Med venlig hilsen
Mads Jordansen
Selvstændig, Winelab

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Urtegartneriet

Biodynamiske duftgeranier.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Staudemarken

Stauder i potter.

Birk & Barfod

Blomsterfrø i store mængder

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Løg og knolde > Hvad kan der gøres, for at få løgblomsterne til at blomstre igen?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider