Jeg har lukkede højbede, hvor jeg dyrker grøntsager og krydderurter.Jeg bruger organisk gødning og egen kompostjord. I næsten alle bedene findes disse små hvide dyr, ½- 1mm. Larver, orme? – ingen vinger, ingen ben – de hopper ikke, snor sig en lille smule. Hvad er det? Er det skadedyr eller nyttedyr?
Foto: Inge Larsen
Med venlig hilsen
Inge Larsen, august 2013
Tak for billederne. Da larverne mangler både ben og hoved, kaldes de maddiker, og de er afkom af fluer eller myg. Da jorden er organisk gødet, er der næppe nogen tvivl om, at det er afkom af hårmyg, som netop foretrækker organisk gødet jord. De kan dog godt forgribe sig på levende, saftigt plantemateriale – især rødder, og i så fald kan de bekæmpes ved ofte gentagen kultivering af jorden.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Det usynlig hegn mod uønskede dyr.
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvad er det for hvide larver i mine højbede?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…