Spørg eksperterne

Hvad er spindelvæv med orme på mit æbletræ?

Hej havenyt,

Jeg opdagede to spindelvæv rundt om nogle visne blade på mit selvsåede æbletræ og indeni kravlede orme og en enkelt myre kravlede udenpå.

Hvad mon det er?

Skal jeg måske fjerne det ved at klippe af og smide ude?

Jeg har 10 æbletræer og 2 blommetræer, og jeg er lidt nervøs for at de måske også bliver ramt af disse underlige spind/orme.

Med venlig hilsen
Liese Eick, juni 2021

Svar

Kære Liese,

Det er med stor sandsynlighed larver af spindemøl, du har i æbletræet.

Du kan med fordel gøre en indsats nu ved at netop at klippe de angrebne steder af og destruere dem ved at brænde dem eller træde på dem, så larverne i dem dør.

Kommer der flere spind, og sidder nogle af de angrebne steder udenfor rækkevidde, kan du forsøge at feje dem ned med en kost, hvilket også åbner spindene, så fuglene i haven bedre kan komme til larverne. Alternativt kan du sprøjte dem i stykker med en hård vandstråle, hvor varmt vand har den bedste virkning.

Du kan se mere i artiklen »Spindemøl« i Havenyts database med Skadedyr og plantesygdomme.

Se artiklen om spindemøl her >

Se hele databasen med skadedyr og plantesygdomme her >

I artiklen om spindemøl kan du læse mere om, hvilke muligheder du har for at forebygge angreb, og hvilke miljøvenlige metoder der er for at bekæmpe et angreb.

Med venlig hilsen
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvad er spindelvæv med orme på mit æbletræ?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider