Spørg eksperterne

Hvad er det for utøj der sidder på min buksbom?

Mine buskbom har noget utøj, der er hvidt og uldent. Efterfølgende bliver bladende ligesom skålformede. De har i år bredt sig til andre buskbom i haven. Hvad gør jeg for at komme det til livs?

Med venlig hilsen
Gitte Hauge, juni 2003

Svar

Er utøjet småt, ca. 2–5 mm lange og bevægeligt, med små uldtotter hist og her på planten, er der sikkert tale om uldlus. De kan angribe et stort antal plantearter og er belagt med voksklædte frynser. Æggene lægges i hobe, i såkaldte ægsække, som omgives af en vatlignende, hvid voksmasse. Dette vokslag gør uldlusene vanskeligere at bekæmpe end almindelige bladlus. Men du kan prøve at bekæmpe lusene med en opløsning af brun sæbe (25 gram til 0,8 liter vand, tilsat 2 dl sprit). Husk at skylle planten ren efterfølgende – sæben har kun effekt mens den er våd. Det er en god idé at pille lusenes ægsække af med pincet, hvor du ser dem og behandle med sæbevandet eller 50% sprit.

Du bør nok skele til hvordan buksbomplanterne ellers trives, da spredningen af skadedyrene indikerer at de ikke trives helt optimalt. I den tørre vinter og forår vi har haft nu i 2003, har planterne sikkert lidt af tørkestress i perioder, hvilket kan have svækket dem. Sørg for godt jorddække og vandforsyning til buskene. Hvis jorden er kompakt, kan det stimulere planten på længere sigt at lirke en anelse (løsne let) med greb i rodzonen forud for regnvejr eller vanding.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvad er det for utøj der sidder på min buksbom?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider