Spørg eksperterne

Hvordan kommer vi af med gåsebiller i græsplænen?

I forbindelse med sæsonen for gåsebiller, som vi er stærkt plaget af, vil jeg gerne, om I vil uddybe behandlingsmetoden for at fjerne larverne. Jeg har ladet mig fortælle, at de to øverste centimeter i jorden på plænen skal være våd af rovnematoder, er det rigtigt? Vi har 1000 m² græsplæne, så det vil blive en bekostelig affære.

Derudover, nytter min eventuelle behandling noget, når vores (eneste) nabo, kirkegården, ikke også behandler?

Med venlig hilsen
Charlotte Wangel, juni 2002

Svar

Det virkelige problem er, at de voksne gåsebiller (brune med mørk forkrop) er vingede og holder til på forskellige arter af løvtræer. Så selv om man på kirkegården valgte at bekæmpe larverne, ville der stadigvæk komme nye invasioner flyvende ind fra disse træer. For at gøre noget afgørende virkningsfuldt må græsplænens jord forbedres. Den er simpelthen ikke i stand til at holde på tilstrækkeligt megen fugtighed. Derfor bør I hvert år tilføre 1–2 cm topdressing bestående af harpet, velomsat kompost. Det vil med tiden opbygge et højere indhold af humus i jorden. Det vil i sin tur betyde, at jorden holder sig fugtig over længere perioder, sådan at græsplænen ikke mere er tiltrækkende som æglægningssted for billerne.

Men lige nu og her kan larverne ganske rigtigt bekæmpes med rovnematoder (i virkeligheden er der tale om snyltende nematoder, da de æder larverne indefra). Men 1000 m² er meget at gennemvande med nematoder. Mindre kan dog også gøre det, selv om resultatet ikke bliver perfekt: Sørg for at vande nematoderne ud i koncentrerede pletter, som ligger jævnt fordel over arealet. Hvor mange pletter og hvor store må jeres pengepung afgøre. Nematoderne formerer sig senere inde i de larver, som de æder, og efter drabet forlader de kadaveret og opsøger selv nye ofre. På den måde vil nematoderne efterhånden gøre virkning i hele stykket.

Men jeg understreger: det er den langsigtede humusopbygning, som skal gøre en ende på plagen.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 14 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvordan kommer vi af med gåsebiller i græsplænen?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider