Spørg eksperterne

Hvad gør jeg ved skovflåter i min have midt i København?

Jeg har tæger/skovflåter i min lillebitte have midt i København (Brumleby på Østerbro). Hvad kan jeg gøre uden at skade andre insekter, eller hvad er det mindst indgribende middel? Jeg kan ikke gå udenfor uden at få en eller flere flåter på mig, så i øjeblikket kommer jeg der ikke.

Med venlig hilsen
Kirsten Bender Lund, juni 2002

Svar

Når dette livsfarlige dyr nu trives i den grad i København, så er det meget alvorligt. Du skal henvende dig til kommunens skadedyrsbekæmpelse, som vil tage affære meget hurtigt, er jeg sikker på. Sagen er, at flåterne kan overføre en spirokæt, som angriber menneskers nervesystem med lammelser og – i værste fald – døden til følge.

Når der er så mange hos dig, må det skyldes, at dyrenes 3 ungdomsstadier har haft rigeligt med værter (mus, rotter, vilde katte, ræve?), og bekæmpelsen af dyrene må omfatte en kraftig bekæmpelse af disse værtsdyr. Derimod går det ikke an at forsøge med en bekæmpelse af flåterne selv. De er nemlig ikke insekter, som du skriver, men derimod mider. En udryddelse ville indebære, at alle mider og altså også de uundværlige rovmider ville dø. Derefter kommer der først rigtigt plager, når alle skadedyrene er blevet fri for deres fjender.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 13 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Forhandlerguide

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvad gør jeg ved skovflåter i min have midt i København?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider