Havenyt uge 20, 2008

Pinsen har været helt utrolig dejlig med masser af haveliv i en grøn og frodig have med masser af blomster og blomstrende buske, hvoraf mange dufter dejligt, f.eks. aftenstjerne. Lige nu er det højsæson for de mange smukke akelejer, hvid okseøje, sene tulipaner, skovvalmuer og ikke mindst rhododendron og syrener. I de flotte blomstrende rhododendron og azalea er bierne meget aktive – de kan næsten forsvinde inde i de største rhododendronblomster.

Æbletræernes blomstring var kort i pinseugens fine varme vejr, men effektiv med masser af summen i trækronerne. Nu har freden sænket sig, den højlydte summen ved at være forbi i dene omgang. Og man kan begynde at se efter, hvor god frugtsætningen er på blomme, kirsebær- og pæretræer, som blomstrede allerede sidst i april, hvor der var meget mindre insektaktivitet.

Pinsevejret var perfekt til at trimme haven for ukrudt, men bestemt ikke til at plante i, så der står sikkert mange kasser og potter med små planter og venter på plantevejr.

Tilbage til foråret

Pinsens sommerlige temperaturer forsvandt på få timer, og vi er tilbage med helt almindelig majtemperaturer mellem 15 og 18° C, og nattemperaturerne bliver heller ikke specielt høje i denne uge. Men hvor lave vil være meget forskelligt i forhold til, hvor man bor. Hvis man ligger tæt ved vandet, eller vinden kommer ude fra et nærliggende vandområde, så har man højere nattemperaturer end inde midt i landet. Man er derfor nødt til at følge med i evt. risiko for nattefrost og lave temperaturer, som kan give problemer med de mere varmekrævende planter, som er i drivhuset.

Planterne kunne god bruge en god gang regn

Det er efterhånden et godt stykke tid siden at vi har fået en ordentlig gang regn, og mange steder er jorden ved at være tør, og selv med udsigt til nogle mm regn sidst på ugen, så bliver jorden mere tør i ugens løb, da fordampningen er højere. De små fremspirende planter af grønsager og sommerblomster har virkelig brug for væde – og helst kombineret med varme, så de kan komme i gang med at vokse. Så regn er helt bestemt på ønskelisten i disse udplantningsuger. De fleste steder er det sikkert en god ide at vande de tidlige kartofler og jordbær nu, og ikke vente på et eventuelt regnvejr.

Udplantning med håb om regnbyger

Det ideelle er at plante ud i overskyet og stille vejr og gerne også med regn. Det er sjældent at man får det helt ideelle plantevejr. Evt. blæst skal også tages med ind i overvejelserne, da hård blæst ikke duer til små nyudplantede og sarte planter.

Det er vigtigt, at planterne er godt afhærdet inden udplantning. De sættes i starten lidt beskyttet, og det er vigtigt at passe dem godt med vand. De bør minimum afhærdes i 3 dage og helst en uge. Hvis de er rigtig godt afhærdede, kan de godt tåle mere blæst ved udplantningen.

I stedet for at afhærde kan man plante ud under fiberdug. Hvis det blæser meget, kan det skade planterne, hvis fiberdugen »bare« lægges hen over planterne. Her kan løsningen være at bruge vækstbuer til at holde fiberdugen udspændt over planterne.

Porrer og løg kan man sagtens vente 2 uger med at plante ud, og hvis man bor på særligt frostudsatte steder, bør man vente, da nattefrost kan fremme stokløbning. Hvis man vil plante nu, er det en god ide at dække med fiberdug. Ikke mindst forkultiverede løg har behov for et beskyttet klima de første uger efter udplantning på friland.

Læs mere om udplantning og udplantningsplanter i artiklen Udplantning af kål, porrer, løg og salat

Plantetips

Der er mange planter i bakker med f.eks. kål- og porreplanter. Det betyder, at man beskadiger rødderne, når de skilles ad og plantes ud. Indtil de får dannet nye rødder, har de svært ved at optage vand nok – de hænger med bladene. Jo mere man beskadiger rødderne, jo vigtigere er det at plante ud, når der er udsigt til nogle dage med overskyet vejr og gerne regn.

Sørg altid for, at planterne bliver vandet omhyggeligt ved plantningen. Med mindre jorden er rigtig gennemvåd efter 20–30 mm regn, skal der vandes godt i plantehullerne inden plantning. Og der skal altid vandes efter plantning – det er meget vigtigt, at jorden ved vandingen slemmes godt sammen omkring rødderne, så der opnås god jordkontakt med det samme.

Og til sidst dækkes den våde jord med løs smuldrende jord eller der lægges jorddække på, så vandet ikke fordamper lynhurtigt igen.

Vigtigt ved køb af udplantningsplanter

Når man køber udplantningsplanter, skal man sikre sig, at man køber bakker med planter, som ser fine og velpassede ud. Køb aldrig et sted, hvor planterne står på et forblæst hjørne, og man kan se, at planterne ikke bliver passet med vand. Hold udkig med, hvornår der kommer friske planter hjem, hvis du vælger at købe i supermarkeder, og køb med det samme. De har det bedre hjemme hos dig end i et stativ på gaden. Desuden skal du overveje, hvad det er for en sort, du køber. Hvornår kan den kan høstes, og hvor vinterhårdfør er den?

Når man vil dyrke kål i sin have, er det vigtigt at vide, hvornår de kan høstes, så man evt. kan plante både sommer- og efterårssorter. Spidskål er normalt sommerkål og kan man høste i juli. Det er næppe muligt at finde udplantningsplanter af den lækre efterårsspidskål ‘Fliederkraut’, som man kan dyrke fra frø. Der findes sommerhvidkål, som kan høstes fra sidst i juli eller i august, og hvidkål som først er færdigudviklede i efteråret, og som kan gemmes til brug gennem vinteren. Også savoykål kan have forskellig udviklingstid.

Hvis man vil kunne hente friske porrer fra haven helt frem til foråret er det altafgørende, at man får fat i planter af en vinterhårdfør sort – ‘Siegfried Frost’ er den mest almindelige. Men det kan også være en god ide at plante en sommer- eller efterårsporre, da de giver gode porrer tidligt på efteråret og frem til frosten for alvor kommer i december.

Vent med de varmekrævende

Der er en række af vores dejligste frilandsgrønsager, som ikke tåler frost. Ud over kartofler er det tomater, majs, bønner, agurker, squash, græskar, selleri. Får vi frost senere i maj eller starten af juni, så bliver planterne ødelagt. Og de skal helst først plantes ud, når vi har en stabil, varm periode i udsigt.

Det er derfor kun for at få en tidlig afgrøde, at man skal satse på tidlig udplantning eller såning. Hvis det i lokalområdet er almindeligt med sen frost, så skal man vente helt til først i juni.

Jorden er dog nu netop varm nok til, at man kan så både majs og bønner direkte i jorden, mens såning af agurker, squash og grækar bør vente til jorden er varmere.

Første hold bønner kan sås nu

Jordtemperaturen er mange steder i landet så høj nu, at man kan så bønner. Mange har sikkert i pinsens varme vejr lagt en række bønner, og de kommer antagelig fint mange steder, da jorden er ved at være varm nok til at bønner kan spire. Mindstekravet er 14° C, hvis de bare skal spire nogenlunde godt. Lige nu er jordtemperaturen 11–14° C, afhængig af, hvor i landet, man bor. Find din jordtemperatur på Planteinfo.dk.

Det er en god ide at så bønner i flere hold med f.eks. to-tre ugers mellemrum frem til starten af juli, da det giver en meget længere brugssæson. Og når jorden bliver varmere, bliver fremspiringen også bedre i bønnerrækkerne. Ved den første såning er det en fordel med fiberdug over, da det giver et lidt beskyttet klima og hæver jordtemperaturen et par grader.

Der er mange typer af bønner: perlebønner (haricot vert], brydbønner, snitbønner, voksbønner, frøbønner og pralbønner. De fleste typer fås både som buskbønner og stangbønner, og der er rigtig mange sorter med forskellig bælgfarve. Der finde grønne, gule, lille og rødmarmorede bønner. Se mere i artiklen Dyrkning af bønner

Tidlig jordbærhøst i år

Jordbærplanterne blomstrer stadig på livet løs, og jordbærhøsten ser meget lovende ud. Men det er vigtigt, at jordbærplanterne har tilpas med vand i de kommende uger, hvor de skal danne bær. Jordbærrødder går ikke i dybden, men henter vandet i de øverste 15 cm jord. Får vi ikke regn – og nok, skal der vandes.

Kartoflerne er godt på vej

Karrtoflerne står allerede højt i nogle haver, mens de i andre først er på vej op nu. Nye kartofler til pinse har der nok ikke været i ret mange haver, men tidligt satte kartofler under plast er ved at vise spæde knopper, og der er kartofler under på størrelse med hasselnødder.

Netop størrelsen som hasselnødder fortæller, at det er nu, at kartoflerne har brug for vand, hvis de skal udvikles maksimalt og hurigt vokse til.

Umiddelbart er der ikke udsigt til nattefrost. Men hvis der skulle komme en enkelt nat med lokal frost, så fortvivl ikke, man kan gøre flere ting for at redde dem. Hvis kartoflerne kun lige er kommet op, så hyp godt med jord op omkring dem ved udsigt til frost.

Kartoffeltoppen kan godt tåle at fryse, men solens stråler svider bladene, hvis de er frosne. Derfor kan de værste frostskader undgås ved at dække planterne mod solen, til de er tøet op, f.eks. med to lag fiberdug eller aviser. Aviser kan kun bruges, hvis det er vindstille både om natten og om morgenen. Ved let frost kan man, inden solen står op, tø dem op ved at overbruse dem med vand. Men det skal være, inden solen når at skinne på dem, så det kræver en tidligt oppe-indsats. I øvrigt vil de skyde igen, hvis man er så uheldig, at de fryser helt ned. Men det ville være rigtigt ærgerligt med de tidlige kartofler, som vi ser frem til at skulle begynde at spise af om få uger.

Lad os håbe at det her bliver ved teorien, men det er godt at have den parat, hvis det pludselig bliver aktuelt.

Drivhuset og kolde nætter

Tomatplanterne vokser godt og er ved at sætte knopper. Hvis man har sået allerede i februar, er de allerede i gang med blomstringen. Mange har måske allerede plantet dem ud i drivhusjorden eller plantesække, eller overvejer at gøre det i den her uge.

Hovedreglen er, at jorden skal føles lun – minimum 14° C, inden man planter tomaterne, og at nattemperaturen ser ud til at kunne holdes over 8° C i drivhuset. Det sidste kan godt blive et problem i den kommende uge nogle steder i landet. Om man skal plante i drivhuset eller vente, må komme an på en helt konkret vurdering i forhold til de lovede nattemperaturer, muligheden for at dække planterne eller give varme ved enkelte kølige nætter.

Så længe planterne stadig er i potter, kan de tages ind ved udsigt til for kolde nætter. Det kan derfor fortsat være en god ide at vente med at plante ud og nøjes med at forberede jorden og i stedet sikre, at planterne får en god stor potte med masser af jord og en god støttepind. De må ikke stå i en for lille potte og vente på udplantning, så går de i vækststandsning. Hvis man har mange planter og ingen mulighed for at tage dem ind ved udsigt til kolde nætter, så må man lave en isolerende overdækning eller varme op.

Vælger man at plante ud, skal man have en nødplan, for at holde temperaturen oppe rundt om planterne. Man kan etablere et dække, så man udnytter at varmen i jorden kommer op omkring planten, men ikke stråler videre ud i verdensrummet. Er planten ikke så stor, kan en omvendt spand bruges. Ellers må man etablere et dække med f.eks. to lag fiberdug. En elradiator med termostat er også en udmærket løsning for et par enkelte nætter, selvom den er dyr i brug.

Spansk peber og chili bør man indtil videre kun plante i store potter i drivhuset, så de kan flyttes ind, hvis nætterne er for kølige. De er lidt sartere end tomater. Man kan senere plante dem ud eller beholde dem i store potter, så de er lette at flytte ud, hvis de får bladlus.

Agurker og meloner er det stadig for koldt til at udplante. De trives ikke, hvis jordtemperaturen er under 18° C og tåler ikke lave nattemperaturer. De skal stadig tages ind for natten.

Fjern blomsterknopper på spansk peber og chili

Spansk peber og chiliplanter skal have en god størrelse, inden de får lov til at sætte frugt, ellers får man kun forholdsvis få frugter. Fjern derfor de første blomsterknopper, så planten vokser i stedet for at sætte frugt for tidligt. Det er plantens størrelse, som er det afgørende, ikke et nøjagtigt antal knopper – en grov huskeregel siger mindst 7 knopper på storfrugtede sorter.

Gulerodsfluen er på færde

Gulerodsfluen flyver her i sidste halvdel af maj og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm i gulerødderne. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, som for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og vinteren igennem.

Det er derfor en god ide at dække de vintergulerødder, som det er tid at så i sidste halvdel i maj til allerførst i juni, med fiberdug eller bionet. Bionet er en nyere type insektnet, som skulle have 8 års holdbarhed ved almindelig brug, og det holder ikke på varme og fugt på samme måde som fiberdug. Det er derfor betydeligt bedre især til overdækning af især kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler varmen og fugtigheden under fiberdug særligt godt.

Hold øje med stikkelsbærbuskens blade

Det er en god ide at holde øje med stikkelsbærbuskene de kommende måneder, da der er flere slags larver, som i løbet af kort tid kan æde stort set alle bladene af den ene gren efter den anden. Larver af lille og stor stikkelsbærbladhveps er allerede på færde, mens stikkelsbærmålerlarver er fremme i juli og august, når bærrene er ved at være modne.

Fuglene tager selvfølgelig deres del, men det er en god ide at fjerne så mange som muligt hurtigst muligt. Man kan indsamle, spule dem af med vandslangen eller ryste buskene, så de falder ned på jorden, hvor man kan træde på dem.

Forårsløgblomsterne skal nå at samle energi

Forårsløgblomsterne er næsten alle færdige med at blomstre, bortset fra de seneste tulipaner og klokkescillla. Og det er jo fristende at fjerne alle bladene og få plads til sommerblomster. Hvis man fjerner bladene, berøver man imidlertid planten en mængde energi, som ikke når ned i løget. Og dermed bliver løget mindre og måske sætter det ikke blomst til næste år.

Som hovedregel skal løgblomsternes blade samle energi, indtil de naturligt begynde at visne ned. Det gælder også løgblomster i græs, hvor man må vente med at slå plænen så længe som muligt. Hvis bladene generer meget, er det bedre at lægge den ned i bunden af bedet, når den begynder at blive bleg og blød i bladene end at klippe dem af. Vintergækker visner snart væk, mens påskeliljerne endnu er grønne en god uges tid.

Tulipaner bør man aldrig klippe bladene af – derimod er det en god ide at fjerne frøstanden, så snart tulipanen er afblomstret, så den ikke bruger energi på at udvikle frø. Det er let lige at brække selve frøstanden af med fingrene – eller man kan klippe hele blomsterstænglen af, hvis man synes det ser pænere ud.

Brug naturens stauder i haven

Mange haveejere er ikke til store prangende blomster, men kan lide små, mere naturlige blomster. Og der er mange vilde stauder, som er rigtig gode i en mere naturlig have. Går man en tur i skove, på enge og overdrev lige nu, ser man masser af planter, som man har lyst til at få i haven. Her i maj er det f.eks. engelsk græs, hulkravet kodriver, anemone, engkabbeleje, violer, krybende læbeløs, lærkespore, lungeurt, liljekonval og flere slags bregner. Man kan lave et virkeligt flot forårsskovbed under træer og buske med vilde stauder.

Hvis man vil have vilde stauder i haven er det vigtigt, at man ser på den biotop, som de vokser i naturligt og skaber lignende vækstforhold hjemme i haven. Planter fra skoven skal stå under træer i skovbund, hvor bladene får lov til at ligge, planter fra overdrev skal stå i fuld sol, sumpplanter skal have våde fødder. Det er også vigtigt, at man ikke tager vilde stauder ind, som kan blive agressive og bliver et ukrudtsproblem senere.

Man kan læse om nogle af de vilde planter i artiklerne i kategorien Den naturlige have eller man kan købe »Vilde stauder i natur og have« af Jens Thejsen og Sten Porse, hvor de er gode plantelister over vilde stauder, som passer godt til haven.

I forhandlerguiden er der efterhånden mange staudegartnerier med, og de har et stort udvalg af stauder, herunder også mere specielle stauder og vildstauder.

Ukrudtet vrimler op

Så længe jorden er tør, ser man ikke ukrudtet så meget. Men mængden af ukrudt, der spirer frem her i løbet af maj, er enorm. Naturen forsøger desperat at få dækket al den uorden, vi har skabt i haverne. Bar jord er spild set fra naturens side, der skal være grønne planter overalt, som udnytter solens energi til at give ny plantevækst.

Ukrudtet ses tydeligst mod en våd jord, og det kan opleves som om det eksploderer i mængde efter en gang regn. Det er derfor vigtigt at gøre en indsats for at fjerne ukrudtet, da vore kulturplanter tager skade af for megen konkurrence. De kommende 14 dage skal der hakkes flittigt i køkkenhaven, for jorden er endnu ikke helt varm nok til, at der kan jorddækkes effektivt mod ukrudtet. Kartoffelbedene hyppes et par gange, og det er samtidig en meget effektiv ukrudtsbekæmpelse.

Nye haveejere bør allerede nu trøstes med, at mængden af fremspirende ukrudt og den eksplosive vækst ikke er lige så voldsom hele sommeren. Hold ved med skuffe- og hakkejernet, det tager stille og roligt af hen mod sankthans, så man igen føler, man har kontrol over situationen.

Kartoffelukrudt skal fjernes

På de bede, hvor der var kartofler sidste år, er der altid nogle få kartofler – eller mange, alt efter opgraverens omhyggelighed, som kommer op som ukrudt i bedene. Det er rigtig irriterende, hvis de kommer op midt i såede rækker. Det kan man evt. tage højde for i planlægningen af sit sædskifte.

Under alle omstændigheder er det meget vigtigt at få fjernet al kartoffeludkrudt, da det kan give et meget tidligt udbrud af kartoffelskimmel i haven. Er de overvintrede kartofler i jorden inficeret med smitstof af kartoffelskimmel fra angreb sidste år, vil planten udvikle kartoffelskimmel meget tidligere end i juli. Det er også vigtigt, at der ikke kommer kartoffelukrudt op inde i drivhuset, da udbrud her kan inficere alle tomatplanterne.

Bestil Ugens Havenyt som nyhedsbrev

Du kan bestille et nyhedsbrev med en kort oversigt over emnerne i Ugens Havenyt og en oversigt over nye artikler, svar og arrangementer. Det er gratis at modtage det.