Havenyt uge 10, 2009

Forår er det ikke temperaturmæssigt, og nattefrosten vender måske tilbage sidst på ugen, så hvis man vil dyrke foråret, må det blive inde i vindueskarmen. Lidt forår er der dog derude. Dagene er blevet længere og lysere, og vi kan nå i haven sidst på dagen. I haven kan vi i år fortsat glæde os over vintergækker og erantis, så et koldt forår har også sine fordele. Sidste år var de næsten helt afblomstrede her først i marts.

Det er stadig lidt for koldt til at krokus kommer frem, medmindre de står et meget lunt sted. Derimod vokser juleroserne stille og roligt i det lidt kolde forår, vi stadig har. Den smukke hvide julerose står med de hvide og sarte blomster midt i det brune forfald. Men man skal bukke sig ned, hvis man vil se blomstens indre yndigheder.

Den kolde vinter har også været godt for holdbarheden på æbler, løg, kål og rodfrugter, hvis man har undgået, at de har fået frost. I jorden kan man lige nu hente både fine jordskokker, skorzonnerrod og pastinak, som alle tre tåler frost. Har man haft dækket nok mod frosten, så kan man også stadig hente gulerødder, persillerødder, knudekål og knoldselleri. Og grønkålen står også med masser af fine grønne blade i toppen. Men vi længes efter nyt frisk grønt. Lige nu kan vi finde små grønne bladrosetter af vårsalat og små spinatplanter, som har overvintret, men de er endnu ikke begyndt at vokse. Det er derimod spinatbeder og bladbeder, som har været dækket mod frost og sne. Bladbederne er på vej med små nye stilke i røde. gule og orange farver.

Vi længes efter forår, og derfor er det dejligt at se de første potter med små kimplanter på vej op, og vi er nu så langt henne, at vi kan begynde at så i vindueskarmen for alvor. Fra midt i marts er der lys nok til småplanterne i et sydligtvendt vindue.

Såpotter og såbakker

Hver haveejer finder sin egen favorit, når det gælder såpotter og bakker. Er man god til at huske at vande, kan man bruge de såkaldte speedlingbakker, hvor man dyrker en plante i hvert lille plantehul i bakken. Er man dårlig til at huske at vande, er det bedre at bruge såpotter og -bakker, hvor der er større jordvolumen. Man skal så være lidt mere forsigtig, når planterne skal plantes om, end når man bruger speedlingbakker, hvor hver enkelt plante har et afgrænset rodsystem.

Både speedlingbakker og systemer med såpotter eller såbrikker i minidrivhuse er gode løsninger. De kan købes de fleste steder, hvor der sælges frø. Men man kan også genbruge almindelige urtepotter og i stedet for minidrivhuse komme dem i hvide plastposer under spiringen.

De planter, som skal prikles ud, kan man så i såbakker, og hertil kan man genbruge styroporbakker fra champignon samt de dybeste plastikbakker (4–5 cm dybe) fra kød og grønsager. De lave plastbakker kan bruges til at sætte urtepotterne på i husets vindueskarme.

Det er en god ide, mens vi venter på foråret, at checke beholdningen af potter og minidrivhuse og få det vasket af og gjort klart – dette kedlige arbejde »glemmer« man tit i efteråret.

Et pottebord er en praktisk ting

Hvis man skal så potter til indefor her i foråret, så er det en god ide at have et pottebord, som man lige kan tage ind i bryggerset eller på køkkenbordet, så man kan arbejde uden at få jord ud over det hele. Eller man kan bruge det i drivhuset på en lun solskinsdag.

Man kan købe færdige potteborde i træ, galvaniseret eller plast, eller man kan lave et selv. Du kan finde en model i artiklen Lav dit eget pottebord. Man kan sættte pottebordet på et gammelt havebord i drivhuset. Men man kan også lave et understel hertil, f.eks. med metalbukke, som kan højdejusteres. Man kan selvfølgelig også fint nøjes med en god stor kasse med høje sider. Planterne er ligeglade, bare man behandler dem med omhu.

Et potteskur til prikling og omplantning

Man kan også bruge ventetiden lige nu på at lave det, mange haveejere ofte kun drømmer om: Et potteskur, hvor potterne står pænt ordnet i stakkevis på hylder og bare venter på, at det er tid til at så, prikle og omplante. Og med en god forsyning pottejord anbragt lige ved pottebordet. Potteskuret behøver ikke at være så stort, måske bare et halvtag og evt. et par sider sat op til at give læ.

Placeringsmæssigt kunne man jo godt have lyst til at sætte det et sted, hvor forårssolen varmer. Men tænk på, at der senere skal kunne prikles planter, og det er et arbejde, som bestemt ikke skal foregå i stegende sol. Det kan man selvfølgelig regulere ved at plante et løvfældende træ, som kan give skygge i sommermånederne.

Jord til såning og prikling

Hvis man er nybegynder ud i forkultivering af planter, så er det en god ide at starte med at så i en købt såjord og senere prikle i en købt priklejord. Den købte jord har den fordel, at den er ukrudtsfri. Er man ikke dus med kimbladene på ukrudt og kulturplanter, er det rart, at der kun dukker kimplanter op fra det, man sår. Plantejord bør aldrig bruges til at så og prikle i, da den har et alt for højt indhold af bl.a. kvælstof, som kan svide de fine nye rødder.

Har man derimod lidt mere erfaring, er der ikke noget i vejen for at blande både sin egen så- og priklejord, bare man husker, at såjord ikke må indeholde ret megen kvælstof, priklejorden kan have et lidt højere indhold, og kun pottejorden skal have et højt indhold af kvælstof.

Såning af drivhustomater

Vi er nu ved at være så langt henne i marts, at planter lige nøjagtig kan få lys nok i et sydvendt vindue, så de ikke bliver alt for lange og ranglede. Har man ikke sået chili, peber, artiskokker, auberginer og selleri endnu, er det på høje tid.

I løbet af denne uge er det også en god ide at få fundet de sorter af drivhustomater, man har lyst til at dyrke i år. Der er mange tomatsorter at vælge imellem. Når man har muligheden for at dyrke sine egne tomater, er det en god ide også at dyrke de små søde cherrytomater, selv om de udbyttemæssigt giver lidt mindre. De aflange pastatomater er ikke så vandede og kan være ganske velegnede ikke kun til pastasovs, men også til at pynte smørrebrød med og i salatskålen. Endelig kan man også vælge sorter med andre farver end røde, f.eks. modne grønne tomater, brune eller næsten sorte, gule eller stribede. Det er en god ide at bruge erfaringerne fra sidste år og dyrke nogle af de bedste sorter, men det også sjovt at vælge nye sorter og prøve dem. Tag en tur rundt på frøfirmaernes hjemmesider og se det store udvalg. Hvis du køber frøfaste sorter i stedet for F1 sorter, så kan du selv tage frø til næste år.

Når man skal købe tomatsorter til drivhuset, er det en god ide at vælge frøposer, hvor der står drivhussort på. Det er vigtigt, at man får »snoretomater«, som fortsætter med at vokse opad hele sæsonen og derved udnytter drivhusets højde. Det er spild af plads at plante busktomater i et drivhus. Drivhussorter har desuden den egenskab, at de bliver ved med at sætte blomster hele sæsonen i modsætning til determinate sorter, hvor sorten blomstrer en kort periode og derpå bruger al sin kraft på at udvikle tomaterne. En sådan type er velegnet til friland.

Tomater til friland skal ikke sås før sidst i marts eller først i april – de kan jo først plantes ud sidst i maj eller først i juni.

Kompostbunken – skal den stikkes om?

Vi er så småt begyndt at rydde op i haven. De første bede er måske allerede gjort klare og dækket med plast, så der kan sås gulerødder og radiser, spinat eller sættes kartofler, så snart forårssolen har varmet jorden tilstrækkelig op. Og med oprydningen kommer der materiale til en ny kompostbunke.

Men inden man kommer så vidt, kan det være godt lige at se på kompostbunkernes tilstand. Hvor omsatte er de? Det kan være en god ide at tage det øverste væk, som ikke er nok omsat, og komme det med i en ny kompostbunke, så man kan få fat i det, som er nok omsat til at komme ud i haven om nogle uger. Man kan også overveje at stikke hele kompostbunken om, så det uomsatte kommer inderst, og det mere omsatte yderst.

Uanset, hvilken fremgangsmåde man vælger, så er det en god ide at dække den gode helt eller delvis omsatte kompost, så forårregnen i de kommende uger ikke udvasker næringsstofferne fra komposten.

Lug og grav flerårigt ukrudt op

Ukrudt har her i det tidlige forår ikke særligt aktive rødder, og det er derfor let nu at hive f.eks. græstotter op inde i stauder og hække. Brændenælder er også meget lettere at grave op nu end om en måned, når væksten er kommet godt i gang.

Skvalderkål er ved at skyde frem lige nu, og det kan være ret gruopvækkende at konstatere, hvor meget den har bredt sig, uden at man næsten har bemærket det. Det tidlige forår er et godt tidspunkt at gennemgrave jorden og fjerne så mange rødder som muligt. I de næste måneder kan man hive alle de oversete roddele op, efterhånden som de afslører sig ved at sende nye skud op. Med en effektiv indsats hen over sommeren, vil man kunne få renset et stykke nogenlunde for skvalderkål. Men det kræver en vedvarende indsats fremover, hvis ikke problemet skal vende tilbage. Især hvis der er flerårige planter eller buske på arealet.

Formering af vin og figen

Først i marts måned er det tid for at stiklingeformere vin og figen. Det er meget lettere end det lyder, men sæt lidt flere end du skal bruge, da der altid er nogen, som ikke slår an. Og et evt. overskud er det næsten altid muligt at afsætte til familie, venner og bekendte

Man skal bruge den nederste del af en vinranke og lave stiklinger med 3–5 knopper. De stikkes enten inde i drivhuset i potter eller direkte på friland i løs jord. På friland stikkes de gennem et lag sort plastik, så kun den øverste knop er synlig. Knopperne under jorden blændes, så det kun er den øverste knop, der kan bryde. Stiklinger af figen skal stikkes i potter eller kasser inde i drivhuset for at lykkes.

Mange steder er der sikkert frostskader på figen, og de døde grene skal da klippes af, når foråret er her og risiko for vinter er minimal. Figen tager i øvrigt ikke skade af med års mellemrum at blive klippet lidt ind, da grenene ellers bliver meget lange og bladløse inderst. Det betyder selvfølgelig, at der ikke kan høstes så mange figener, da de ansættes yderst på skuddene. Til gengæld får man mere forgrening og dermed flere figner de kommende år – hvis de altså ikke fryser tilbage. Og stikkemateriale oveni, som kan blive til mange små nye figentræer, der kan foræres væk til nye hjem, når der ikke er plads til flere i egen have.

Jordskokker og hvidløg kan sættes i marts

Her i starten af marts kan man nå at sætte hvidløg, hvis man ikke fik gjort det i efteråret. Det giver mindre udbytte, og hver dag tæller i det regnskab, så det er med at få sat dem, så snart jorden tillader det. Hvis man er heldig, så er det nu muligt at bearbejde jorden. Hvis jorden fortsat er for våd, kan man evt. overdække et stykke jord på regnvejrsdage og så tage det af, når det ikke regner. På den måde kan man få et stykke jord, som man kan komme lidt hurtigere til at så og sætte i.

Jordskokker kan man sætte i både februar og marts på et tidspunkt, hvor jorden er til bearbejde. Det er bedst at få sat jordskokker, inden de begynder at danne spirer. Især hvis de ikke kan plantes umiddelbart efter opgravning. Hvis man vil kunne skrælle sine jordskokker, så er det en fordel at bruge så runde og glatte knolde som muligt til sættemateriale.

Fuglekasser skal rengøres

Fuglene er begyndt at udse sig, hvilke kasser, de skal bruge her i foråret, så det er på høje tid at få fjernet alt det gamle redemateriale. Hvis vi ikke fjerner det gamle redemateriale, så er der stor risiko for at de små unger skal døje med utøj. Det er kun stærene, som selv muger tilstrækkeligt ud, inden de kommer nyt redemateriale ind. Kontroller også at kassen sidder forsvarligt fast, så den ikke falder ned med æg eller unger i.

I enhver have er der plads til 2–3 fuglekasser til musvitter og blåmejser, men de skal sættes op med god afstand. Og det er en rigtig god ide at sætte fuglekasser op. Et blåmejsepar fodrer et kuld unger med ca. 15.000 stk larver, så det er noget, der kan mærkes på skadedyrsbestanden i en have. Stære er derimod sociale og har ikke noget imod nabostærekasser helt tæt på.

Det er ved at være sidste chance for at nå at sætte et par ekstra fuglekasser op – men er der for få i et område, så ser fuglene dem ikke an i ret lang tid, før de flytter ind. Nu eller til et senere kuld i løbet af sommeren.

Tid til at pode

Marts er tidpsunket for at pode, og mestrer man endnu ikke teknikken, må man enten gå i gang med at lære det på egen hånd eller deltage i et podekursus. Der er mange podekurser landet over. Eller man kan prøve på egen hånd efter læsning af Per Kølsters artikel Podning af æble og pære i foråret.