Havenyt uge 31, 2009

Danske haver trives godt i dansk sommervejr, men tomater, basilikum, majs og andre mere varmekrævende planter kunne godt bruge lidt mere sol og varme for at trives optimalt. Til gengæld vokser gulerødder, porrer, selleri og de andre »danske« grønsager fortræffeligt med lidt vekslende sol, skyer og regn og ikke for varmt vejr. De jævnlige byger giver også store flotte kålhoveder og græskarrene vokser nærmest uhæmmet lige nu.

Når vi løbende får lidt regn, kan vi komme i jorden, og det er en stor fordel at kunne så, plante eller måske bruge ferien på at omlægge haven. Hvis man drømmer om et drivhus, så er sommeren en fin tid at sætte det op på, så det er klart til næste forår, og i efteråret kan man nå at dyrke mange bladgrønsager til salatskålen.

Fugtig jord betyder selvfølgelig også, at ukrudtet spirer, og gør man ikke en indsats nu, så ender haven snart med det flotteste grønne plantedække af diverse ukrudtsarter. Det er ikke særligt sjovt at komme hjem fra ferie til en have med liden nælde, sort natskygge og melder i knæhøjde, men det kan godt være modtagelsen efter flere ugers fravær.

Det afdæmpede sommervejr er knap så sjovt, hvis man satser på strandliv og badning. Til gengæld kan man glæde sig over at julihavens blomster står længere og er flottere end på solstegte dage.

Tørring af løg

En let fugtig jord gør det også lettere at høste løgene, som de fleste steder er ved at være høstklare – det ser man ved at stænglen bliver blød og toppen lægger sig ned.

Når året løghøst skal tørres, er det lettest med masser af sol og tørt vejr, hvor man kan lade løgene ligge på jorden og tørre. Er vejret mere ustabilt og med byger, så må de allerede fra høst hænges op til tørre et sted, hvor de ikke udsættes for regn, f.eks. under et tagudhæng eller i en luftig carport. De kan også lægges på netrammer ude i sol og blæst, men må så dækkes mod nattefugt og regn.

Normalt kan løg tørres færdige udenfor i løbet af et par uger. Det er kun i ekstremt våde eftersomre, at det kan blive nødvendigt til sidst at tage dem ind til eftertørring.

Har du høstet et stort hvidløg?

Her på Havenyt.dk har vi udskrevet en konkurrence om det største hvidløg dyrket i Danmark i 2009. Så er du i gang med at høste dine hvidløg eller hænger de allerede til tørre under tagudhænget, så prøv at se om du har det, vi kalder et stort hvidløg. Vi har defineret det som over 80 g. Hvis du har et stort hvidløg, kan du deltage i konkurrencen. Måske kan du ikke vinde – det største vi har modtaget foto og beskrivelse af, er på 178 g, men send alligevel et foto og beskrivelse af dit største hvidløg. De helt store hvidløg er sikkert af sorten Estisk rød, men det er også interesant at se, hvor store løg, der dyrkes af andre sorter rundt om i Danmark.

Rådproblemer i fugtig vejr

Fugtigt vejr giver uværgeligt problemer med rådangreb. I drivhuset giver det let problemer med skimmel på blade og rådpletter på store peberfrugter, og det er derfor vigtigt at have fuld udluftning. Tomater og agurker kan fint klare åbne vinduer her i juli. Døren kan også stå åben, hvis det ikke blæser direkte ind.

Kartoffelskimmelen er her

Infektionstrykket med kartoffelskimmel har været højt i den forløbne uge, og det er stadig godt vejr for skimmelen. Mange har sikkert i den forløbne uge fundet angreb på kartoffelblade og har måttet toppe kartoflerne af. Heldigvis er kartoflerne allerede store, og de kan fint holde sig, når de får lov til at ligge 3 uger i jorden og modne af, inden de tages op.

Fremspirende ukrudt

Fremspirende ukrudt er kun et problem, hvis det får lov til at blive stort. Det ødelægges let ved hakning og kultivering, hvis det sker i kimbladestadiet.

I rækker med grønsager kan man kvæle kimplanter ved hypning, og det kan bruges ved langt de fleste afgrøder i køkkenhaven. Dog ikke knoldselleri, agurker, græskar og jordbær. Lige nu er det en god ide at hyppe jord op omkring gulerødderne, da der forhindrer grønnakkede gulerødder og gør det sværere for gulerodsfluen at lægge æg. Også i porrerækkerne er det en god ide at hyppe, da det giver længere hvidt skaft, men ikke væsentlig længere skaft. Vil man have porrer med langt skaft, skal man købe sorter med denne egenskab, og de langskaftede sorter er som regel sommerporrer.

Kultiver efter regn

Når man har fået en god gang regn og planterne igen er blevet tørre, er det en god ide at kultivere de steder i haven, hvor der stadig er bar jord. Dels får man ødelagt evt. spirende ukrudt, dels isolerer den løse jordoverflade, så vandet ikke så let fordamper som fra en mere kompakt jord.

Så grøngødning på de afhøstede arealer

Allerede nu er der efterhånden høstet en del afgrøder. Det giver mulighed for at så grøngødning i haven. Hvis man har bygget nyt hus, kan det også være en god start at så jorden midlertidig til med grøngødning, som bare kan fjernes, når man har fået lavet en plan for haven og skal til at plante.

Hvis jorden ikke er særlig god, er det en god ide at give den en jordforbedringskur. En jordforbedringskur virker dels ved den direkte jordbearbejdning, dels ved at rødderne gennemvæver jorden og endelig ved, at jorden tilføres en mængde organisk stof, når den store grønmasse indmuldes sent efterår eller formulder efter nedfrysning.

På en almindelig god havejord er der ikke brug for at give en jordforbedringskur. Men jorden indeholder stadig mange næringssalte, som udvaskes med regnen, hvis der ikke er planter til at optage dem. De udvaskede næringsstoffer går haven glip af. Og når de udvaskes til havmiljøet, er de med til at skabe efterårets iltsvind. Det er derfor en særdeles god ide at så en efterafgrøde, som kan optage og oplagre plantenæringsstofferne vinteren over. En mindre del af grøngødningen kan være kvælstofsamlende planter, så man ikke kun opsamler næringstoffer, men også tilfører haven ny ressourcer af kvælstof.

De gamle hindbærskud skal fjernes

Vi har i år fået mange og gode hindbær. De sidste hindbær er desværre ved at være spist, og det er tid til at fjerne alle de gamle skud af sommerhindbær, så de unge skud fra foråret kan få lys og plads til at udvikle sig på. Det er dem, der skal give bær næste år.

De nye skud udtyndes til 10–15 pr. løbende meter række. Det er vigtigt at fjerne de gamle skud med det samme og helt nede ved jorden, da det forebygger hindbærstængelsyge. Det er lige nu let st se forskel på de nye og gamle skud. De gamle er helt brune, mens de unge endnu er grønlige. På de gamle skud kan man desuden se, hvor bærrene har siddet, og de begynder at få gullige blade.

Hindbær skal kun gødes ganske lidt, og da hindbær er en skovplante, er det bedst at brug kompost, og 2–3 l pr. m² pr. år er tilstrækkeligt.

Er der for mange æbler, pærer eller blommer på grenene?

Udtynding af æbler og pærer burde være gjort for flere uger siden. Måske har man ikke fået det gjort – eller været tilstrækkelig hård. Det er derfor en god ide lige at se frugttræerne efter og vurdere, om grenene kan holde til vægten fra de æbler og pærer, som vil vokse kraftigt i vægt den næste måneds tid.

Det er ærgerligt at få ødelagt en pænt træ ved at en gren knækker under vægten. Et sådant stort sår vil også give adgang for angreb af diverse plantesygdomme. I værste fald flækker grenen helt ind i stammen. En tommelfingerregel er, at der gennemsnitligt skal være 1–2 håndsbredder mellem frugterne. To håndsbredder giver store flotte frugter, men færre kilo.

Grønne valnødder til snaps

Man får en udsøgt snaps ved at lade grønne valnødder trække i neutral snaps i min. 3 måneder. Det er lige nu, at det er tid at høste et par grønne valnødder hertil. De skal være på størrelse med en stor hasselnød, når de høstes, og de skal høstes senest 15. august. I år er de store nok allerede.

Hvis man ikke selv har valnødder i haven, kan man sikkert få lov til at høste et par på et træ i nabolaget, hvis man spørger pænt. Bor man i de dele af landet, hvor valnøddetræer ikke trives, er det straks sværere. Måske har man forbindelser i de sydlige og østlige egne, så man kan få sendt nogle stykker. Der er mange opskrifter at finde på nettet – f.eks. hos Forenede Dram Bryggere.

Der er mange andre spændende urter og bær at lave snaps på, som man givet kan finde i egen have eller den stedlige natur – se årstidsartikler om snaps og bjesk.

Stiklingeformering af buksbom

Mange drømmer om lave buksbomhække rundt om blomsterbede og urtebede, og så kan det godt betale sig selv at lave planterne. Buksbom stikkes i august–september i sandblandet jord med sand øverst, enten i kasser eller direkte på bede.

Stiklingerne klippes 8–12 cm lange, og bladene fjernes på den nederste tredjedel af stiklingen. Dæk med hvid plast eller et par lag fiberdug. Stiklingerne skal stå et skygget sted. Til forår begynder planterne at slå rod og kan plantes ud i rækker eller i potter til næste efterår eller næste forår igen.

Der findes flere arter af buksbom. Det er en rigtig god ide at tage alle stiklingerne fra en busk, hvis man skal lave en hæk af dem, da man så er sikker på, at hækken bliver ensartet at se på.

Stiklingeformering af salvie

Stiklingeformering er den letteste måde af formere en lang række arter. Det kræver bare, at man gør det på det rette tidspunkt. Lige nu kan man f.eks. stiklingeformere salvie. Riv et skud af med hæl – det er det udtryk, man bruger for, at man river skuddet af en mere forveddet gren og får en lille stykke med af grenen. Skuddet sættes i en sandblandet jord og med 1 cm sand øverst. Sæt en hvid plastpose over og sæt potten eller kassen med stiklingerne et sted i skyggen. Man kan let se, om det lykkes, da de så sætter nye skud.

Så et nyt hold salat til efterårsbrug

Den først såede salat er nu ved at gå i stok. Hvis man ikke skal bruge jorden til at så ny afgrøde på, kan man lade nogle salatplanter stå og blomstre. De kan blive næsten mandshøje. Hvis der kommer perioder med tilpas tørt vejr i eftersommeren, kan man høste salatfrø til at så til næste forår.

Det er en god ide at så et nyt hold salat til efterårsbrug. Lige nu er det allersidste chance for at så, hvis salathovederne skal kunne nå at blive færdigudviklede. Det er vigtigt at så de hurtigstudviklende sorter til efterårsdyrkning. Ellers kan man så nogle af de mange flotte sorter af pluksalat.

Salatfrø spirer ikke, hvis temperaturen er over 21° C, men med lidt snilde er det muligt at så salat ved sommertemperaturer. Lige nu er temperaturen dog ikke et problem.

Gitterrust på pæretræernes blade

Igen i år er der angreb af gitterrust på pæretræernes blade. Gitterrust er en svamp, der lever skiftevis på pære og enebær. De orange pletter er ikke til at tage fejl af. Du kan læse mere i artiklen Gitterrust/pæregitterrust.