Havenyt uge 34, 2010

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Det er højsæson for grønsager i de danske haver lige nu, og har man bare lidt mere end man kan nå at spise fra dag til dag. så kan man hurtigt få travlt med at fryse ned, sylte, tørrre osv. Eller man kan glæde andre med overfloden.

Hvis man vil opleve alle de danske grønsager, der er lige nu, kan man tage en tur forbi Grøntsagsfestivallen i København på lørdag og opleve et orgie af grønsager – se mere nedenfor.

Men der er ikke kun grønsager, der skal høstes i øjeblikket. Sensommeren er nemlig ikke kun et orgie i grønsager, søde bær, sommeræbler, blommer, de første pærer, tomater, majs osv. Det er også høstmåned for rigtig mange frø. Så hvis man har arter og sorter, som man gerne vil dyrke næste år, så er det nu, man skal ud og plukke lidt frø til tørring. Men det kræver tørre dage – og det kniber det gevaldigt med lige i øjeblikket. Bare spørg landmændene, som stadig har store arealer med korn stående på vanddruknede marker.

Det forhøjer haveglæden, hvis man året rundt kan have nye projekter i gang derude. Køkkenhaven bliver let trist og kedelig sidst på efteråret, så et par rækker spinat til overvintring liver op og giver i modsætning til den grønne efterafgrøde et løfte om et spiseligt udbytte. I øjeblikket er jorden så fugtig og det regner så ofte, at man ofte ikke behøver at vande sårillerne. Problemet er mere, at voldsomme regnbyger får den fine såjord til at falde sammen. Til gengæld er det fint plantevejr, hvis jorden ikke er alt for våd.

Masser af tomater trods regn

Lige nu er det tomattid med masser af både store madtomater og små lækre cherry- og kirsebærtomater. Det gælder om at nyde dem og lave alle de gode retter, hvor der skal bruges masser af friske tomater. Vi har kun en god måned hvert år, hvor vi kan frådse umådeholdent i de meget smagfulde hjemmeavlede tomater.

Hvis man er heldig, så har man ikke kartoffelskimmel i de udendørs tomater i år. Det giver ekstra mange tomater – og lyst til igen næste år at forsøge de udendørs, som bestemt ikke lykkes hvert år. Desværre revner mange af de udendørs tomater i det regnfulde vejr.

Tomater i massevis

Bell Star frilandtomater tåler regnen godt – her er kun ganske få, som revner. Foto: Karna Maj

Så spinat, persille og salat til overvintring

Den bedste spinat får man sent i efteråret og i foråret. Den tidligste spinat og største høst får man fra overvintrede planter på friland. Og i normale danske vintre er der en rimelig chance for, at en række med små spinatplanter overlever og giver sig til at vokse næsten eksplosivt midt på foråret. Jo mildere forhold, man bor under, jo større chance er der. Men hvis der er lidt spinatfrø tilbage i poserne, så prøv at så en eller to rækker i løbet af den næste uges tid. Timingen er ret vigtig.

Rækker med spæde grønne spinatplanter i efteråret giver også en fin fornemmelse for, at haveåret ikke er slut – det går videre.

Har man plads til at så mere i køkkenhaven nu, så prøv at så en række persille, som kan give fin ny persille fra midt i maj, hvis de små planter klarer vinteren. Man kan også prøve at så salat til overvintring. Det er et sats, og størst chance har man med specielle sorter, som tidligere har været brugt til det, f.eks. sorterne Winter Gem, Rougette du Midi, May King og Arctic King. De to sidstnævnte er der gode erfaringer med i danske vintre.

Dild er en hurtig afgrøde, som man kan nå at så endnu til efterårsbrug.

Spiringsproblemer i regnvåd jord

Man laver det fineste såbed med løsnet jord, fint revet og sår omhyggeligt frøene i den rigtige sådybde. Med sommertemperaturer og jævnlige regnbyger skulle man jo tro, at det ville give en superfremspiring, men tværtimod oplever man ofte lige nu, at frøene spirer dårligt eller slet ikke. De stedvis voldsomme regnbyger pakker den nyløsnede jord, så der er for lidt luft i jorden, til at frøene kan spire.

Det er selvfølgelig værst på en fed lerjord, så man kan forsøge sig med at blande lidt grus i sårillen. På mindre arealer kan man overveje at dække mod nedbør til efter fremspiring. Eller vent lidt med at så – måske kommer der mindre nedbør sidst på ugen.

Det våde vejr giver plantesygdomme

Tørkeindekset er lige nu grønt og mørkegrønt for det meste af landet – det er ikke vand vi mangler. Faktisk er der en del planter, som lige nu ødelægges helt eller delvis af følgerne af den megen regn. Blommer, meloner og tomater sprækker, frugter angribes i stor stil af gul monilia, bær af gråskimmel, bønner af fedtpletsyge, salat- og kålhoveder får rådangreb. Og de frø, som vi gerne vil høste og gemme ødelægges af regnen.

Der er ikke så meget at stille op andet end fjerne de angrebne plantedele med råd og skimmel, så det ikke smitter andre planter og bær. Revnede frugter kan man skynde sig at anvende – og måske høste lidt før, inden de sprækker.

Desuden får vi slet ikke den samme fornøjelse af havens mange smukke blomster, petunia og roser f.eks. bliver ødelagte og grimme af regnen, men forhåbentlig får vi snart igen godt vejr, og nye blomster vil springe ud.

Flotte lyserøde roser.

Så smukke er roser, når det er tørvejr – vi glæder os til igen at få flotte roser. Billedet er fra august 2009. Foto: Karna Maj

Efterårshave med mange slags bær

I nyttehaven kan man forsøge at snyde sig til en forlænget sommer ved at plante en række efterårshindbær. Har man allerede en række i haven, så kan man nu igen spise hindbær. Der findes både sorter med røde og gule bær. Den mest kendte er ‘Autumn Bliss’, som er rød og tidlig. Den gule ‘Fallgold’ modner senere. Udbyttet er ikke så stort som for de almindelige hindbær, og det er meget afhængigt af vejret i september, men de smager af sommer.

Det samme gør de remonterende jordbær, som allerede har givet bær er stykke tid, og de blomstrer stadig for fuld kraft. Der vil være modne jordbær helt ind i starten af oktober. Forhåbentlig får vi tørre og varme dage i september, så vi kan høste søde røde bær.

Blåbær høster man over en lang periode sidst på sommmeren, især hvis man har plantet både tidlige og sene sorter. Men endnu er blåbærdyrkningen i sin vorden i danske haver, hvilket jo nok skyldes, at blåbær skal plantes i surbundsbed. Måske et nyt projekt til bærhaven.

Det allerbedste bær lige nu er dog brombærrene, som er søde og dejlige, ikke mindst friske og solvarme. Farven sort er dog ikke ensbetydende med modne og søde bær. Mange mener, at de tornfri brombær er mindre søde, men som regel er det fordi sorterne skal sidde og modne et stykke tid efter, at de er blevet sorte, mens brombær i naturen som regel er nogenlunde modne, når de bliver sorte.

Efterårsbær kræver, at man er omhyggelig med plukningen, da bærrene let angribes af skimmel I fugtigt vejr, og angrebet breder sig næsten fra dag til dag til de andre nærtsiddende bær, hvis man ikke får fjernet de angrebne.

Regnvåde hindbær

Hindbær modner fint i regnvejr, men de angribes let af gråskimmel, så det er en god ide at plukke dagligt i fugtige perioder. Edderkoppen har søgt regnly under bær og blade. Foto: Karna Maj

Brombær på espalier i haven

Brombærrene afslører årstiden. Selv om man kan få tidlige brombærsorter, som modner allerede sidst i juli, så starter brombærsæsonen først for alvor i sidste halvdel af august.

Hvis man ikke har brombær i haven, er det fra nu og de næste 3–4 uger, man skal afsted ud og finde et godt brombærhegn, hvor man kan plukke til tærte og syltetøj. I naturen er der ingen vej uden om forrevne arme, hænder og ben, men i haven kan vi plante tornfri brombær, og det gør dem så meget mere attraktive som haveplanter. Har man et espalier med brombær er det hurtigt lige at hente en skålfuld til en hurtig lavet lagkage med masser store, sorte brombær og flødeskum.

Hvis man planlægger at plante en brombærplante, skal man gøre sig klart, hvor lange brombærranker egentlig bliver på en velvoksen plante. Et espalier til én brombærplante skal være 2–2,5 meter til hver side. Det er ikke lige de forestillinger, man gør sig, når man står i planteskolen med en lille plante.

I stedet for at købe en plante, kan man måske smage sig frem til en god brombærplante i en have, hvor man kan få lov til at lægge et af de nye brombærskud ned på jorden og lægge f.eks. en mursten ovenpå vinteren over. Til forår har den slået rødder, og man har en helt gratis plante. Det tager dog mindst et år ekstra, inden der kommer bær på i forhold til at købe en i planteskolen her i efteråret og plante den i år. Men smagen er vigtig på den plante, som man skal plukke brombær på mange år i fremtiden.

Vindruer på friland

I de sidste ti år er der kommet mange nye druesorter til, som kan dyrkes på friland. Både vindruer og spisedruer. Et espalier med vindruer giver et både frodigt og eksotisk præg til haven, samtidig med at man kan høste masser af druer. Enhver haveejer bør unde sig den fornøjelse at plante en frilandsvin enten som frit espalier eller op ad en mur eller et hegn. En vinplante er der altid plads til – den kan beskæres efter pladsforholdene.

Foreningen af Danske Vinavleres netsted kan man finde mange gode informationer om at dyrke vin og om vinsorter.

Hvis man allerede har vinplanter på friland, og der er tidligt modnende sorter imellem, så skal man huske at overdække dem med insektnet, inden gedehamsene finder dem, da de på ingen tid kan ødelægge dem ved at suge den søde saft. Og netop nu går de efter søde sager de sidste uger, og i de fleste haver er der mange i år. Gedehamsene synes de er søde nok, mens vi stadig synes de er grønne og syrlige.

Hvis vejret er vådt, rådner modne vindruer let i klaserne, og de skal fjernes løbende, da det ellers smitter de andre druer. Fjern nogle blade og skab mere luft rundt om klaserne.

De giftige bær og planter

Der er ikke kun spiselige bær i haven, og det kan være lidt svært for de allermindste at forstå, at man kan spise dejlige røde hindbær og sorte brombær af nogle buske, mens man bestemt ikke skal spise f.eks. de store lækre sorte og røde bær af laurbærkirsebær. Der er også masser af andre giftige planter i haven. Blandt de mest giftige er pigæbler og engletrompet, Brugsmania. Pigæblerne ser spændende ud med de runde piggede frugter, og engletrompet står med de store smukke hængende blomster i krukker på mange terrasser lige nu. Det er hele planten, som er giftig. Også den smukke blå og giftige stormhat blomstrer lige nu.

Selvfølgelig kan vi ikke fjerne alle planter, men vi skal være opmærksomme, hvis der er småbørn i haven sammen med de meget giftige planter.

Lav dine egne buksbomplanter

Hvis man har drømme om mange meter hæk af buksbom, f.eks. små dekorative lave buksbomhække – og kan vente et år med at plante, så kan man lave sine egne planter – helt gratis.

Buksbom er nu så afmodnet, at man kan tage stiklinger og stikke dem i sandblandet jord. En stikling skal være 8–15 cm lang. Bladene fra den nederste 1/3 fjernes. Man kan stikke enten i kasser eller direkte i jorden. Stiklingerne skal stå et halvskygget til skygget sted, mens de danner rødder. Og for at bladene ikke tørrer ud, skal der dækkes med hvid plast. Sæt et par vækstbuer over kors – og læg hvid plast over. Denne konstruktion kan holde til snetryk, og det er vigtigt, da det skal være over til næste sommer, hvor stiklingerne har sat rod. Næste efterår eller foråret efter kan de udplantes og har en god rod.

Stik flere end du skal bruge, da der altid er nogle, som ikke danner rødder. Og hvis du skulle få flere planter, end du skal bruge, så er der altid nogen, som gerne vil have planter. Det er en god ide at tage alle stiklinger fra samme plante, hvis det er muligt, da man så er sikker på at få en helt ensartet hæk.

Sidste udkald for sommerbeskæring

Den bedste årstid for beskæring af træer og buske er juli til august, hvor de lettest heler de tilføjede sår fra beskæringen. Så det ved at være sidste udkald for at beskære mest muligt skånsomt, bl.a. frugttræernes lodrette vanris. Læs mere i artiklen Beskæring af træer om sommeren

Agurker i drivhuset i sensommeren

Et par agurkplanter kan hen over sommeren producere enormt mange agurker, og ofte kan man slet ikke følge med til at spise dem. Men i løbet af kort tid kan eventyret være forbi. De tre mest almindelige grunde til at agurkproduktionen ophører, er spindemideangreb, agurkeskimmel og meldug. Meldug kan man undgå ved at så eller købe meldugsresistente sorter. Spindemider kan man bekæmpe ved at købe rovmider og sætte ud mod dem, men det kan ikke betale sig sidst på sommeren. Agurkeskimmel kan man ikke gøre så meget ved, andet end fjerne alle angrebne blade hurtigst muligt, så der er så lille et smittetryk som muligt. Af og til er der også agurkplanter, som går til på grund af svampeangreb på et dårligt rodsystem, men det er oftetst først på sommeren.

Spindemider på aubergine.

Et kraftig angreb af spindemider (her på auberginer). Foto: Jakob Bock

Men man kan også være heldig, at planterne fortsætter med at vokse og sætte masser af agurker i sensommeren. Det er ofte en god ide at fjerne store gamle blade, som måske ikke længere ser så pæne ud og give lys til nye og mindre blade på de skud, hvor der dannes agurker nu.

Høst dine egne frø

Man kan let høste eget frø af en hel del arter og sorter i haven, og dermed ikke kun spare en hel del penge til indkøb af frø, men også få virkelig gode frø, som spirer bedre end de købte, som ikke altid er nyhøstede. De frø, vi køber, skal bare overholde en spireprocent – uden skelen til deres alder. De penge, man sparer, kan man bruge til at købe og afprøve nye arter og sorter for, som man måske så selv kan tage frø af. På den måde kan man, uden at det koster alverden, få rigtig mange spændende arter og sorter i haven.

Der er allerede masser af frø, som man kan høste ude i haven og gemme til næste forår. Tagetesfrø er nemme at høste, de sidder næsten og venter på at blive taget op af frøhylsteret. Anderledes er det med voksurt, hvor de sorte frø drysser ud, inden man når at opdage at der er modne frø. Hver art skal man holde øje med for at få frøene på det optimale tidspunkt. Der er også ved at være modne frø på de først såede planter af salat, dild og koriander. Og har man ladet medlemmer af kålfamilien stå til frø, så er det lige før alle frøene allerede er drysset af.

En lidt mere besværlig frøhøst er der hos tomat, som har våde frø. Her kan man bare tvære frø fra godt modne frø ud på et kaffefilter og lade dem tørre. Men vil man have pæne tomatfrø i pose, så skal tomatfrøene gæres og skylles rene inden tørringen. Gæringen skulle ud over at give pæne frø også forebygge tomatsygdomme.

Det er vigtigt at høste frøene, når de er tørre ude i haven. Men selv om de virker helt tørre, skal de eftertørres indenfor, inden de gemmes væk. Det er altafgørende, at de opbevares under gode forhold, hvis de skal bevare en høj spireevne.

Men inden man går i gang med at høste løs af alle de flotte sorter af blomster og gode grønsagssorter, er der lige nogle grundlæggende ting, man skal overveje omkring sorter og bestøvning.

Ærtehøst

Høst af ærtefrø er nemt, når først bælgene er gennemtørre. Planterne har været hængt op til tørre under et tagudhæng. Foto: Karna Maj

Frøægte sorter og bestøvning

Hvis man har lyst til at høste eget frø, er det nu man skal til at overveje, hvilke arter og sorter, der skal høstes af. Det er kun muligt at høste frø med samme egenskaber, hvis det er frøægte sorter, såkaldte open pollinated sorter. Normalt får man ikke et godt resultat ved at dyrke videre på frø af F1-sorter.

Nogle arter er selvbestøvende og her er der ikke fare for krydsbestøvning mellem flere sorter Bl.a. er tomater selvbestøvende, så her kan man uden videre høste tomatfrø af frøægte sorter (F1 sorter er ikke frøægte). Udvælg store flotte tomater og lad dem modne godt. For at uindviede ikke skal komme til at spise de udvalgte, er det en god ide at sætte hvide klistermærker på og skrive: »Til frøhøst«. Kernerne fra de fuldmodne tomater kan bare anbringes på f.eks. et kaffefilter til tørring, men hvis man vil have fine frø som dem, man køber, skal frø med pulp gæres, så frøslimet slipper.

Hvis man ikke har fået høstet alle ærter i tide, kan man lade dem sidde og modne færdig. Hvis der er ikke er andre ærtesorter i nærheden, kan være ret sikker på, at der ikke er sket en krydsbestøvning, og at man får ærter magen til næste år. Det samme gælder bønner. Udvælg her et par af de bedste planter med mange fine bønner og lad dem stå til frøhøst. Hvis de ikke når at blive helt tørre på roden, kan de i efteråret hives op og hænges til tørre et tørt og luftigt sted. Samme metode bruges ved høst af frø af valske bønner.

De smukke og de irriterende

Der er en del flotte sommerfugle i haverne i august og september, især nældens takvinge og admiral,. Har man solhat i staudebedet eller en række kinesisk purløg, er man næsten også sikker på at få besøg af disse to. Og nedfaldne, halvrådne blommer og rådnende pærer tiltrækker også de flotte dagsommerfugle.

Nældens takvinge

Nældens takvinge besøger flittigt de hvide løgblomster af kinesisk purløg. Foto: Karna Maj

Kålsommerfuglene, som objektivt også er smukke, er det derimod sværere at glæde sig over, når deres larver lever af kålbladene. Men prøv alligevel at nyde de hvide flagrende sommerfugles legen op over havens blomster og buske – det er flot.

I mange haver er kålene gnavet godt og grundigt nu, også selv om man har været ret så aktiv med at samle larver ind. Og det er som om det ingen ende vil tage. Det føles næsten uretfærdigt, når nogle haveejere kan melde om ingen eller næsten ingen larver. Hvis det går som i en normal dansk sommer, så får det snart en ende midt i september, og så viser det sig nok endnu engang, at der alligevel bliver kålhoveder til vores gryder. Grønkål og palmekål kan nå at sætte nye fine blade i løbet af efteråret, så her er skaden ikke så ødelæggende, som den umiddelbart ser ud til at være.

Grøntsagsfestivalen i weekenden ved Øksnehallen

På Grønsagsfestivalen 2010 finder man et mangfoldigt udbud af alt, hvad der pibler op af den danske muld. Du kan se, røre, dufte, smage, få en snak – og købe store mængder grøntsager med hjem. Avlere fortæller om livet i grøntsagsmarken, grøntentusiaster om, hvad du kan dyrke i egen have, kokke og madentusiaster laver mad på de grønne varer
En hel række madhåndværkere stiller op og tryller enkel mad ud af de dejlige danske grønsager. Du får sat smag på det grønne køkken, og du kan tage masser af inspiration med hjem til at lave lækker mad af egne eller købte grønsager. I år kan du besøge Grønsagsfestivalen uden for Øksnehallen og Madmessen EAT, Halmtorvet 11, fredag eftermiddag samt lørdag og søndag.

Grønsagsfestival

Grønsagsfestivalen startede i 2009. Foto: Frugtformidlingen.dk

Se mere om Grøntsagsfestival 2010 på www.grontsagsfestival.dk.

Her er du: Forsiden > 2010 > Havenyt uge 34, 2010

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider