Havenyt uge 36, 2010

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

I september er der masser af lækre frugter og bær, som kan spises direkte fra buske og træer. Brombærene er sorte og søde, der er røde og gule efterårshindbær, friske nødder, der er søde figner, der er måske allerede modne druer i drivhuset og på friland, og de tidligste æbler og pærer er modne. Og så er der stadig blommer og måske også mirabeller. I september er det en god ide at gå på smageture i andres haver for at se, om der er frugt- og bærsorter, som man kan overveje at plante i sin egen have. Hvis man er så heldig at have plads til flere bærbuske og frugttræer.

Modne brombær

Brombær smager allerbedst, når de spises solvarme ude i haven, men de kan også koges til lækker brombærmarmelade til vinterens pandekager eller gemmes i fryseren til brombærtærte. Foto: Karna Maj

Der er frugter og bær både til morgenmaden, til at komme med i børnenes madkasser og til en dejlig kaloriefattig dessert sidst på dagen. Hvis man ikke kan overkomme at spise havens overflod her og nu, så det er en god ide at sylte og fryse noget af det ned, tørre nødderne og plukke de æbler og pærer ned, som kan gemmes. Men først når de er plukkemodne.

Tomaterne modner fortsat i drivhuset og på friland. Hvis de står i drivhusjorden kan man holde igen med vanding – det fremmer den søde smag og aromaen og minimerer tendensen til at sprække. Der kan fortsat høstes masser af bønner, hvis man har sået flere eller sene hold. Og med den gode sommer, har vintergræskarene udviklet sig godt, og de skulle kunne nå at modne i år. Heldigvis slap vi for nattefrost i den forgangne weekend – den kunne ellers have anrettet stor skade på bønner, majs, agurker, græskar, salat og tomater.

Hokkaido græskar

Græskarrene har endnu lidt tid at vokse og modne af i – hvis ellers nattefrosten kan holde sig væk en månedstid endnu. Det er en god ide at lægge græskar op på f.eks. en mursten, så de ikke ligger direkte på den våde jord. Foto: Karna Maj

Det gælder om at nyde alle gode sensommerdage og de smukke sensommerblomster i fulde drag – det går mod efterår. Desværre ser det ud til at den tørre og dejlige sensommer slutter midt på ugen, hvor vi igen får regnvejr. Blæsevejr slipper vi heller ikke for i ugens løb, og det kan være et problem, hvis man har æbletræer med modne æbler.

Egen syltegryde giver mange muligheder

Hvis man har bær og frugt i haven, er der lige nu masser til syltekrukkerne. Desværre har vi ofte for travlt til at udnytte alle disse gratis ressourcer, og det økonomiske incitament er der heller ikke altid i dag. Men det er en god følelese at udnytte naturens ressourcer og gemme bare en del af havens overflod til senere brug.

Vi kan jo sagtens købe en dåse syltede pærer for næsten ingenting – hvis vi holder CO2 regnskabet ude. Men hvad ved vi om, hvordan disse pærer har været dyrket og hvilke gifte, de er sprøjtet med? Når vi sylter vore egne pærer til dessert, ved vi, hvor de kommer fra. Vi kan høste dem på det optimale tidspunkt og koge dem, så de bliver lige nøjagtig så sprøde eller bløde, som vi helst vil have dem. Og vi kan komme en ægte vanilliestang ved, hvis vi har lyst.

Det samme gælder, når vi sylter asier: Kan vi ikke lide peberrod, kan den udelades, og vi kan komme en ekstra håndfuld skalotteløg i eller masser af friske dildskærme fra haven.

Hvis tiden er knap, kan vi vælge at lave de ting, som vi holder mest af, som ikke kan købe i en tilfredsstillende kvalitet, eller specialiteter som f.eks. syltede figner med kanel, laurbær, chili og stjerneanis. Det kan også være syltetøj tilsat f.eks. lidt cognac.

Til den søde tand er der lige nu nok at tage af i have og hegn: Brombær, blommer, æbler og figner. Til den sure side kan vi lave syltede agurker og asier samt pickles af grønsager som blomkål, bønner, gulerødder, løg m.m. Eller syltede modne cherrytomater med hvidløg og lidt chili. Og hvis der er overflod af krydderurter, kan vi gemme dem ved at lave pesto af dem.

Tørring af æbler og blommer

Man kan også vælge at tørre æbler og blommer til sundt slik eller til at komme i salaten m.m. Man kan tørre i ovnen ved maks. 70° C med ovndøren på klem, eller man kan bruge en tørremaskine, som er specielt udviklet til formålet. Det er vigtig at æbleringe og stykker kun er 3–5 mm tykke, og blommer skal halveres. Det tager ca. 6 timer at tørre æbler og næsten et døgn at tørre halverede blommer i en tørremaskine.

I artiklen Gem havens afgrøder ved at tørre dem kan man læse mere om tørring af havens forskellige afgrøder. Se forhandlere af tørremaskiner i forhandlerguiden under Mad i haven

Æbleskrællemaskinen

For at få æbleringene lige tykke til tørring, kan man bruge en genial æbleskrællemaskine, som kan købes hos Dansk Hjemmeproduktion. Den tager i samme arbejdsgang kærnehuset ud, skærer æblet op i ringe og kan desuden om ønsket skrælle æblerne. Æbleskrællemaskinen kan man finde til næsten halv pris i en knap så gedigen udførelse – prøv at søge på Google.

En æbleskrællemaskine er ikke mindre genial, når der skal gøres æbler i stand til æbleflæsk og æblemos – det går bare så hurtigt i forhold til at skrælle og skære. Og børn er vilde med at bruge den. Æblemos laves i øvrigt bedst og lettest ved at fylde en bradepande med itubrækkede æbleringe i et tykt lag og lade dem bage til de er passende møre. Man kan så tilsætte sukker efter behag. Hvis man vil spare på de tomme sukkerkalorier, kan man bage de mere søde æblesorter sammen med rosiner.

Nedfalden frugt og nødder er ofte ormstukne

Under æble- og pæretræer kan man nu finde nedfaldsfrugt, og straks melder tanken sig, at nu skal der plukkes, inden de alle falder ned. Men undersøg lige æbler og pærer og for den sags skyld også de hasselnødder, som også er begyndt at ligge på jorden. De første frugter og nødder under træer og buske er nemlig ormstukne eksemplarer, og det er netop grunden til, at de falder ned. De små larver skal ud af frugten/nøden og ned i jorden, hvor den overlever som puppe vinteren over, hvis fugle eller høns ikke finder den. Det kan derfor være en god ide at fjerne nedfaldsæblerne under frugttræerne.

Æbler og pærer modner hurtigere, når den lille orm sidder derinde og gnaver. Og det kan man vælge at tage fra den positive side, nemlig at man får modne frugter 1–2 uger før, hvis man altså kan leve med, at der skal skæres lidt af æblet.

Æblerne skal være plukkemodne

Sommeræbler som Annanas, Guldborg og Summerred kan man ikke få ret meget længere holdbarhed ved at plukke ned. De skal spises og bruges fra træet. Det er først de senere sorter, begyndende med sorter som Fiippa, Spartan, Ingrid Marie og James Grieve, det kan betale sig at plukke ned til at gemme.

Inden man begynder at plukke, skal man undersøge, om æblerne er plukkemodne. Afprøv i de kommende uger med jævne mellemrum, om frugterne på de forskelllige træer er plukkemodne. Det gør man ved at løfte æblet lidt og og dreje det opad – slipper det ved dette lette drej, så har træet forberedt sig på, at frugten er ved at være moden. Prøv altid på sydsiden af træet, hvor de er først modne.

Det er vigtigt ikke at plukke frugten, førend den er plukkemoden, da sukkerkoncentrationen ellers ikke er høj nok, og aromastofferne ikke er fuldt ud dannede. Det er forskelligt fra æblesort til æblesort, hvor lang tid, det er nødvendigt at vente. F.eks. må Filippa, som er slem til at falde ned ved selv moderat blæsevejr, fordi æblerne sidder yderst på grenene, ikke plukkes for tidligt, da æblerne så aldrig får den samme aroma som plukket ved tilpas modenhed. Ingrid Marie er sur og uspiselig, når den er plukkemoden, men udvikler efter plukningen alle de fine smags- og aromastoffer og bliver også tilpas sød. Men det er vigtigt at få plukket frugten, når den er plukkemoden, da den ellers ikke kun dratter ned og får stødpletter, men bliver overmoden og kan ikke holde sig frisk og saftspændt så længe.

Nedfaldne Filippa æbler kan det betale sig at samle op i kasser til modning, da de modsat de fleste andre æbler ikke rådner i stødpletterne. Eller i hvert fald i mindre omfang.

Hold øje med angreb af gul monilia

Det er vigtigt her i modningsfasen at holde øje med æbler, blommer og pærer, da de kan angribes af gul monilia, som er en svamp, som på få dage får frugt til at rådne fuldstændig. Fjernes sådanne rådne frugter ikke, kan de smitte de frugter, som de sidder i tæt kontakt med. Efterlades de rådne frugter på træet, tørrer de i løbet af bare en uges tid ind til frugtmumier, hvor smitstoffet overvintrer og næste år smitter de ny æbler. Nedplukkede æbler smittet med gul monilia udvikler sig i kasserne til helt sorte æbler, og de smitter de æbler, som de rører ved.

Gul monilia

Gul monilia angriber som en tyv om natten, og det var ikke kun dette æble, der var angrebet – naboæblerne var også rådne på siderne, som havde haft kontakt med det angrebne æble. Foto: Karna Maj

Hasselnødder med orm

Hvis man har nøddebuske eller -træer i haven, så er der nu nedfaldne nødder på jorden. Men det er enten nødder, der ikke er udviklet, eller nødder med orm i. Ormene er larver af nøddesnudebillen, og de forsvinder ned i jorden, hvor de overvintrer. Næste sommer lægger nøddesnudebillen sine æg i de små ny nødder. Der er således god grund til at samle de nedfaldne nødder op, inden larverne når at komme ud og ned i jorden. Man kan dog ikke udrydde nøddesnudebillerne ved indsamling, da nogen af dem også forlader nødden oppe på buske og lader sig dratte ned. En god overlevelsesstrategi for nøddesnudebillen. Hvis man skal plante kan man vælge tykskallede sorter som tyrkisk træhassel, ‘Halleske Kæmpe’ og ‘Atlas’ (Romersk nød), de er så godt som fri for orm.

Hasselnødder smager godt friske

De nødder, som sidder på buskene, er ved at være færdigudviklede og i modningsfasen. De smager rigtig godt friske, så man kan godt begynde at gå og spise lidt. Der er en hel række forskellige sorter af hasselnødder, og de modner ikke helt på samme tidspunkt. Så hold øje med nødderne, da det er vigtigt at få dem plukket, inden de falder ned, men de skal helst også være modne. Når de begynder at modne, bliver de brunlige i den runde ende, som sidder inde i hasen, og de kan let vippes løse i hasen.

Modne hasselnødder

Hasselnødderne er modne, når de er brune og slipper haserne. Det er lettere at plukke dem lige inden det tidspunkt, da man ellers risikerer, at de løsner sig og falder ned på jorden. Foto: Karna Maj

Hvis man har flere nødder, end man kan nå at spise dem friske, kan de tørres. Nødderne i haserne lægges ud til tørre et luftigt, tørt og lunt sted, og når nødderne har løsnet sig helt, kan de kommes i et net og hænges op til opbevaring et luftigt og køligt sted. Det er vigtigt ikke at opbevare dem for varmt, da kernerne så mister for meget vandindhold og bliver tørre og kedelige.

Hvis man har egern i haven, kan det være spørgsmålet om, hvem der kommer først, hvis der ikke er nok til alle parter. Normalt er det egernet.

Gedehamse på jagt efter sukker

Lige nu er gedehamsene, som vores såkaldte hvepse korrekt hedder, i en vild jagt efter sukker. Hvor de sommeren igennem er gået mere efter protein, dvs. leverpostej- og ostemadderne, så går de nu kun efter sukker. Så syltetøj og saftevand kan man ikke have i fred. Heldigvis er der få uger til de forsvinder. På den anden side skal man lige huske, at de æder kållarver.

Nedfaldsfrugt og modne frugter på træerne hjemsøges lige nu af de mange gedehamse, størst skade kan de gøre på vindruer.

Netoverdækning af druer mod gedehamse

Hvepse kan på kort tid ødelægge alle druer på et helt espalier. En effektiv overdækning med insektnet er eneste sikre metode til at sikre druerne. Det er i øvrigt en god ide at fjerne blade inde omkring drueklaserne, så der er god luftcirkultion – det forebygger rådangreb. Foto: Karna Maj

Det er en god ide at tage handsker på for en sikkerheds skyld, når man samler nedfalden frugt op. Pas især på stor gedehams, hvis stik er kraftigere. De er også på sukkerjagt lige nu, og de anretter større skade end de mindre gedehamse.

Gulerødder med eller uden orm

Gulerødder smager rigtig godt nu, hvor der er masser af fugtighed i jorden. Men så er der ormene. De tidligste sommergulerødder er der altid en chance for at nå at høste uden alt for mange ormeangreb, da de kun har nået at være udsat for gulerodsfluens 1. larvegeneration, inden de spises. Derimod har de gulerødder, som vi skal spise i sensommeren og til vinter, også været udsat for 2. larvegeneration. Disse gulerødder kan nå at blive næsten helt ødelagt af larvegnav i løbet af efteråret, og man kan ikke gøre noget på nuværende tidspunkt. Har man derimod fået dækket gulerødderne i tide med insektnet eller fiberdug, så kan man høste store og flotte gulerødder helt uden larveangreb. Hvis man dyrker gulerødder på et åbent stykke jord med 8–10 m til nærmeste buske, undgår man normalt også angreb.

Så bladgrønsager til drivhuset midt i september

I drivhuset er der stadig masser af søde, dejlige tomater og måske også stadig agurker, hvis ikke agurkskimmel, meldug og spindemider har gjort det af med planterne. De sidste tomater høstes ofte ikke førend midt i oktober, hvor man ikke kan nå at så en ny afgrøde i drivhuset. Hvis man har ryddet agurkerne allerede, kan man så forskellige bladgrønsager direkte, de vil kunne nå at sætte mange blade i oktober og november i det lidt lunere klima i drivhuset. Det er f.eks. spinat, almindelig rucola, vårsalat, tatsoi, pak choi, namenia, rød (‘Red Giant’) og grøn sennep (Sareptasennep) og salat.

Hvis der ikke er plads i drivhuset nu, kan man så dem i nogle kasser eller krukker ude på friland. Når tomatplanterne fjernes i oktober, kan kasserne flyttes ind i drivhuset, og man kan måske høste lidt bladgrønt allersidst på sæsonen, hvis vi får et mildt efterår. Men ellers vil de nævnte arter kunne overvintre i kasserne, hvis de dækkes med to lag fiberdug i frostperioder, og de vil så give masser af friske småblade til salatskålen fra marts.

Hvis man har krukker, hvor planterne er færdige, kan man så ovennævnte arter i krukkejorden og dermed få flotte grønne krukker, og måske små blade til salatskålen sidst på efteråret.

Find snegleæggene

Det er nu, man kan gøre en indsats for at få færre dræbersnegle i haven til næste år – især hvis man kan få naboerne med på ideen. Hvis snegleplagen har været mindre i år, er der næsten større grund til en øget indsats, for så er udsigten til endnu færre eksemplarer i sigte.

Uanset om man har få eller mange snegle i sin have, så er det lige nu meget effektivt at gå på sneglejagt efter snegleæggene. De er hvide og ligger normalt gemt i kolonier på 20–30 hvide snegleæg i revner og sprækker i jorden. Måske er de allerede ved at klække og kan så findes som helt små snegle.

Snak med sine naboer om en samlet indsats. Husk at hvert ødelagt snegleæg giver et minus på mange snegle næste år.

Frø skal høstes i tørt vejr

September er højsæson for høst af frø i haven. Hyppige regnbyger kan få frø til at rådne. Det gælder både frø, som skulle være klar til høst nu, eller som er ved at tørre på planterne.

Det er især galt ved salat og ved de bønner, hvis bælgene har jordkontakt. Det er derfor en god ide at checke de planter, der skal høstes frø fra og evt. binde dem op og fjerne ukrudt rundt om, så frøbælge og -stande holdes mest muligt tørre. Bønneplanter, hvor bælgene er ved at være tørre kan evt. hives op af jorden og hænges op til tørring under et tagudhæng, hvor det er både tørt og luftigt.

Det er derfor en god ide her i slutningen af en lang tørvejrsperiode at tage en indsamlingsrunde, inden der kommer regnvejr fra torsdag. Heldigvis sætter de fleste arter frø over en længere periode, så oftest kommer der en ny periode med godt vejr, hvor man kan høste nye frø.

Tørre dildfrø klar til høst

Frø af dild og persille er meget nemme at høste. Her tørre dildfrø – klip hele kronen af og læg dildkronerne til eftertørring indenfor, til frøene er helt tørre og kan kommes i pose. Foto: Karna Maj

Æblets dag 2010 på lørdag

Det er GAU, Gartneribrugets Afsætningsudvalg, der er initiativtager til at afholde Æblets Dag, som i år fejres lørdag den 11. september. Der sættes flere steder landet over fokus på danske æbler og dansk frugt og bær i den kommende weekend. Men der er også æbearrangementer i de kommende weekender mange steder i landet. F.eks. holder Pometet i Tåstrup Åbent Hus den 26. september, der er Frugtfestival i Sakskøbing 18. og 19. september 2010 og Ebelfestival i Ebeltoft 16.-23. oktober 2010.

Dansk Vindag 2010 med åbne vingårde

Foreningen af Danske Vinavlere afholder også i år Dansk Vindag. Det er i år lørdag den 11. september kl. 13–15, nogle vingårde holder åbent hele dagen. Der er tilmeldt ca. 40 vingårde, hvor man kan se og høre om vindyrkning og produktion. Se mere på foreningens hjemmeside www.vinavl.dk. Der er i øjeblikket et stigende antale vinavlere i Danmark, såvel erhvervs- som hobbyavlere. Det er efterhånden ikke ualmindeligt at få øje på mindre vinmarker i det danske landskab, og dansk vin kan man købe både i specialforrretninger og direkte hos producenterne.

Havens Dag 2010 fejres i havecentre og planteskoler

Søndag den 12. september deltager mange af landets havecentre og planteskoler i Havens Dag ved at holde åbent med ekstra aktiviteter og spændende tiltag. Temaet for Havens Dag i 2010 er »Dyreliv i haven«. Læs mere om temaet i folderen Dyreliv i din have og se hvilke planteskoler og havecentre, der deltager.

Regnskab for indsamlingen af gavebidrag til Havenyt.dk i 2009

I 2009 modtog vi 25.575 kr i gavebidrag fra brugere her på Havenyt og medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi, som driver Havenyt.dk. Disse penge har vi brugt til drift af Havenyt.dk, herunder til at skrive og redigere Ugens Havenyt og lave opdateringer og forbedringer.

Hvis du vil se regnskabet og revisorerklæringen for indsamlingen i 2009, kan du se den under Gavebidrag.

Du er som altid velkommen til at indbetale et gavebidrag til os.

Kinaløg

Kinesisk purløg, kinaløg, hvidløgspurløg er forskellige navne for denne dejlige krydderurt, som har tykke purløgsblade med hvidløgssmag hele sommeren. Desuden de yndigste hvide blomsterstande. Og endelig er det en af de bedste insektblomster i haven her i september. Billedet er taget mod morgensolen, mens duggen endnu sad på blomsterne, og insekterne ikke var aktive endnu. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2010 > Havenyt uge 36, 2010

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider