Havenyt uge 1, 2011

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Haven har været snedækket og stivfrossen i over en måned, og vi har kun lige overstået den ene af de tre vintermåneder. Det kan blive en lang vinter, men heldigvis ser det nu ud til, at den ædende kulde holder en pause, og vi kan håbe på at meterologerne får ret i deres forudsigelser: De lover tøvejr, plusgrader og regn i den kommende weekend!

Hvor vil det blive dejligt igen at se sine planter, når sneen smelter. Se grønne blade og få øje på vintergækkernes spidse knopper i jordoverfladen med et løfte om snarlig blomstring. Få ord under neglene, når der igen kan graves et bundt porrer op til suppen, og hives flotte, sprøde gulerødder og af jorden.

Men først skal vi lige have nogle dage med sne og slud. Men med udsigt til tøvejr kan vi måske ligefrem nyde lidt billeder af vintervejr – det er jo flot, især hvis det er vinterens svanesang.

Porrer med rim i sne.

Frosten har lammet haven totalt i ugevis, og porrerne har været helt utilnærmelige i den stivfrosne jord. Foto: Karna Maj

Og så sender vi en medfølende tanke til alle jer på Bornholm, hvor der skal mere end en weekend med tø og regnvejr til, førend haverne bliver synlige.

Vinterkål i haven

Hvis man har grønkål og rosenkål i køkkenhaven, så er det spændende, hvordan de har klaret så lang en periode med hård frost og sne. Sneen beskytter dem mod kulden, men store snedriver og tykke snelag kan tynge dem ned og ligefrem brække blade af grønkålen. Rosenkålen kan også blive tynget helt ned til jorden. Hvis man har meget høje rosenkålsplanter, kan det være en god ide – inden vinteren sætter ind – at binde dem op til en pæl. Men det er som oftest først set set i bakspejlet, at man får den tanke.

Selv midt i sne og kulde har man kunnet hente en favnfuld stivfrosne grønne blade eller en skålfuld frosne rosenkål. Grønkålsblade kan man høste i frostvejr uden problemer, men rosenkål skal helst plukkes dagen før og tøs langsomt op inden brug.

Det tager ikke så lang tid at skylle og koge grønkålsbladene, og når man selv hakker sin kål med en kniv, kan man vælge at hakke så groft eller fint, som man synes. Den købte frosne er næsten altid meget finthakket. Både enkelte blade af rosenkålshoveder og grønkålsblade kan bruges friske i salatskålen.

Rosenkål i buer

Rosenkålen har bukket sig under tyngden af sne på toppen og er nu frosset fast i snen. Det kan ikke være lettere at komme til at plukke en grydefuld rosenkål. De meget høje rosenkålsplanter burde have været bundet op inden vinter. Foto: Karna Maj

Har rodfrugterne, hovedkål og æbler klaret kulden?

Det har været noget af en udfordring de sidste uger at tage vare på alle de afgrøder, som er høstet, men skal opbevares frostfrit. Frosten er stille og roligt krøbet ind i udhuse og garager, hvis der ingen opvarmning har været. Hvis ikke man har flyttet kasserne ind i huse med varme, er indholdet gået til.

Kartofler, som har været udsat for lave temperaturer, kan have fået en sødlig smag, som man enten må leve med, eller man kan bruge dem til læggekartofler. Selvfølgelig forudsat at der ikke har været sygdom i kartoffelrækkerne.

Hvis man har æbler, rodfrugter osv. stående inde i for tørre og varme rum, så gælder det om at få dem ud i koldere omgivelser igen, når frosten forsvinder, da det ellers mindsker holdbarheden endnu mere. Det er en god ide at gennemgå æblekasserne for rådne og dårlige æbler – som fuglene til gengæld sætter pris på.

Hovedkålene er det ofte svært at holde frostfri, men selvom de ser lidt frostskadede ud, så prøv at lade tø langsomt op. Efter optøning kan kålen være helt uskadt.

Rodfrugter i jorden på friland

Snedækket har beskyttet afgrøderne i jorden, men kun hvis der har været et solidt vinterdække på minimum 25 cm over bedene med rodfrugter, har de undgået frosten. Den hårde og lange frostperiode har vist, hvor vigtigt det er, at man dækker i hvert fald 30 cm udenfor de yderste rækker i et bed, hvis de skal være godt beskyttet mod frosten. Hvis man dækker effektivt, så er opbevaring på friland den letteste og bedste metode, selv i så hård en frostperiode, som vi lige har haft.

Hvis bedet dækkes med et meget tykt snelag, kan det være umuligt at få fat i rodfrugterne, men så slemt går det heldigvis sjældent. Men det er koldt for fingrene at grave gulerødder, persillerødder og andre rodfrugter op i frostvejr og bidende kulde, selv om jorden er helt blød og lækker under dækket. Til gengæld er det en god oplevelse at hente sprøde saftige gulerødder under den kolde sne.

Gulerødderne har man dog ikke helt for sig selv ude på friland. Af og til er der en gulerod, som en lille mus har gnavet lidt i foroven. Heldigvis kan de ikke komme til rødderne længere nede…

Overvintring i drivhuset

Der har også været hård frost inde i drivhuset i lange perioder, og desuden har der enkelte døgn kunnet været nogle meget store temperaturforskelle. På solskinsdage har der nogle dage været op til 10° C og med hård frost om natten.

Det er lidt spændende og nervepirrende at se, om laurbær, rosmarin og timian har klaret sig klimaet i drivhuset. De kan alle tåle en del frost, hvorimod citronverbena kun kan klare få graders frost. Hvis planter skal klare så hård en frostperiode, er det afgørende, at rodklumpen har været gravet ned i jorden. Overdækning med fiberdug kan have reddet en del af de ikke helt hårdføre planter og småplanter af kål og salat til overvintring.

Harer, mus og rådyr på rov i haven

De fleste af de små nytte- og skadedyr i haverne ser man ikke så meget til på den her årstid. De har puttet sig på lune overvintringssteder i jorden eller under organiske planteaffald. Mange håber på, at frosten tager livet af skadedyrene – men desværre gør den det også af med en del nyttedyr. Balancen mellem de nyttige og skadelige er nok ca. den samme til foråret.

Derimod lægger vi lige nu mærke til sporene efter de sultne harer, mus og rådyr i haverne. Det kan være gnav i frugttræernes bark, grene som spises på træer og buske eller grønne planter, som afgræsses. Det er flot at se rådyrene ude på marken, men ikke så sjovt, når det går ud over historiske roser, frugtræer og -buske, når spinat og bladbeder ædes ned til jordoverfladen, og grønkålsbladene forsvinder. Rådyrene finder selvfølgelig alle de bedste fødeemner i området, og her er haver gode steder.

Hvis man ikke kan leve med det, så må man opsætte et 2 m højt hegn hele vejen rundt, så der er lukket effektivt af. De professionelle bruger et 1,65 m højt dyrehegn, som er haresikkert forneden, og supplerer med 3 rækker pigtråd foroven. Man kan også forsøge at dyrke planter, som rådyr godt kan lide og gerne må æde, og så håbe at de bliver mætte her. F.eks. græsser de gerne på sneglebælg, som man kan underså majs og kål med først i juni, og som overvintrer grøn. Eller vælge planter, som rådyrene ikke er så vilde med – se artiklen Rådyr i haven.

Frugttræernes bark kan man på forskellig vis forsøge at beskytte mod gnaverne, hvis de er et problem. Desværre er der ingen sikre metoder. Nogle steder virker det at ophænge friske uldtotter fra får, andre steder er det mindre virkningsfuldt, og man må i stedet for etablere en fysisk beskyttelse. Smøring med hjortetaksolie afskrækker med lugten, men regner efterhånden af. Ifølge bogen Frugt og bær, som er rettet mod de økologiske avlere, kan man lægge en skovlfuld muslingeskaller rundt om frugttræets stamme som værn mod musegnav. Hvis mus er et problem, skal alt dækkemateriale fjernes inde omkring stammerne.

Dæk med juletræets grene

Hvis man følger den gamle tradition med, at juletræet skal stå til efter Hellig Tre Kongers aften den 6. januar, så er juletræet lige ved at være ikke klar til at vinterdække med. Måske har det allerede forladt en lune stue.

Selv om vinteren trækker sig tilbage nu, så er det alligevel en god ide at dække de sartere planter mod frost, når de dukker frem af sneen. Som regel er det først i det tidlige forår, hvor frost veksler med klart solskin, at grangrene yder deres største beskyttelse og gør mest gavn. Derfor er det under alle omstændigheder en god ide at lægge grenene hen over de mere sarte af havens planter. Lange grangrene kan stikkes ned i sneen eller jorden, hvis den ikke er frossen, så de kan arrangeres eller bindes rundt om sarte buske.

Hvis man ikke har nok fra juletræet, kan man ofte få lov til at hente nogle af de grene, som ligger i områderne i skovene, hvor der er klippet pyntegrønt inden jul. Måske ligger der stadig en stak usolgte juletræer nogle steder – de må være billige her efter nytår.

Man kan dog også drapere fiberdug rundt om sarte planter for at beskytte mod vinterklima og forårssolen, men det skæmmer havens udseende mere end grangrene.

Brombær med rim

Der er ikke meget sol, sommer og sorte søde brombær over brombærespalieret lige nu. Foto: Karna Maj

Frugtmumierne skal pilles af frugttræerne

Hvis der sidste år var æbler, pærer eller blommser, som hang på træerne og i løbet af få dage rådnede med karakteristiske hvide cirkler på det rådne område, så var det forårsaget af svampen gul monilia. Hvis ikke du omhyggeligt fjernede alle rådne frugter efterhånden, så sidder der helt sikkert et større eller mindre antal meget små indskrumpede frugter ude på træet. Nogle er måske stadig nogle centimeter i diameter, andre er helt sorte og tørre og kun en halv til nogle få centimeter store. Det er en rigtig god ide at fjerne alle, som man kan få fat i uden at knække grene og sporepartier af, da svampen overvintrer i mumierne som mycelium. Hermed kan man begræsne smitten, så der bliver færre rådne æbler, pærer og blommer næste år. Hvis ikke fuglene har spist nedfaldsæblerne på jorden, så kan der ligge æbler inficeret med gul monilia, bl.a. de helt sorte, rådne æbler. Læs mere i artiklen Gul monilia

Løgblomster efter drivning

Måske har man allerede haft en del løgblomster i blomst hen over julen. Det kan være hyacinter, juletulipaner, tarzetter og amaryllis. Hvis de nu er afblomstrede og kun står tilbage med bladene, så skal man træffe valget mellem at smide dem i skraldespanden eller forsøge at genbruge dem. Mange af dem kan genbruges ude i haven, og for amaryllis vedkommende kan man dyrke løgene frem til ny blomstring næste år. Læs mere i artiklen Løgblomster efter drivning

Fældning af træer

Det er ikke let at fælde træer i en have uden at lave skader på jord, græsplæne og planter. Hvis træet skal bruges til brænde, skal træet fældes her i vinterperioden, hvor vandindholdet i træet er lavt. Det kan være en god ide at få ordnet fældningen og fjernelsen af stamme og grene, når jorden er frossen. Derved undgår man at ødelægge jordstrukturen. Hvis jorden er dækket af sne, skal man dog være så godt hjemme i sin haves plantevækst, at man ved, hvor man kan færdes uden at beskadige planter under sneen.

Inden stamme og grene saves til brænde, skal man måske lige overveje, om de kan bruges praktisk eller dekorativt i haven. Stykker af stammen eller tykke grene kan f.eks. bruges som siddepladser rundt omkring en bålplads eller ved børnenes legeareal. Er der hule træstammer, kan de tilplantes med blomster.

Beskær ikke i hård frostvejr

Der skal være en helt klar og vigtig grund til at beskære træer og buske, for når man beskærer, fjerner man dele af plantens produktionsapparat. Der bliver færre blade til at forsyne træet med energi, og man skaber mulige indfaldsveje for svampeangreb.

Frugttræer kan beskæres her i vintermånederne, men den bedste sårheling får man ved sommerbeskæring.

Man kan godt beskære i frostvejr, men ikke når det fryser meget. Kraftig frost kan betyde, at grene på flere træer bliver som glas og springer, det gælder f.eks. ask. Kraftig frost kan også betyde, at der kan komme efterfølgende frostsprængninger ved de friske beskæringssår. Så det er bedre at vente, indtil det er tøvejr – hvis man vil beskære om vinteren.

Også styning af træer bør udføres i en mild periode. Styning af træer skal foregå i januar, da man har brug for at træet sætter vanris.

Hvis man vil skære egne podekviste til at pode med i det tidlige forår, skal man ligeledes gøre det i en frostfri periode. Se mere i artiklerne Podekviste fra frugttræer og Opbevaring af podekviste.

Podekviste

Hvis man skærer podekviste af flere sorter, så sæt omhyggelig sortsnavne på. Podekviste kan også købes, hvis man ikke selv har de ønskede sorter. Foto: Karna Maj

Beskæring af birk, ahorn og vin

Hvis man har et birketræ eller en ahorn, som man har planer om at beskære her i vinter, så er det ved at være allersidste chance, da de har tidlig saftstigning og vil bløde ved såring (miste masser af saft og dermed energi). Valnød har saftstigning allerede fra december.

Selve blødningen er dog ikke så alvorlig for træet, det er det derimod, at træer i vinterperioden i dvale ikke har mulighed for at »reparere« på den skade, vi påfører dem ved at beskære. Det har de derimod i vækstsæsonen, så det er bedst at vente med med beskæringen til juli–august. Om sommeren er der desuden bedre mulighed for at vurdere virkningen, når man kan se træet med løv på.

I stort set alle havebøger står der, at vin skal beskæres inden starten af det ny år. Men det kan ifølge vores vinekspert Michael Gundersen gøres helt hen i starten af marts, når vinterens frost er ovre. Det skulle være af mindre betydning, at vinplanten kommer til at bløde lidt. Til gengæld kan man bedre vurdere evt. skader fra vinteren, inden man beskærer.

Her er du: Forsiden > 2011 > Havenyt uge 1, 2011

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider