Havenyt uge 4, 2011

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Ofte har haverne været mere eller mindre gule af erantis her sidst i januar. I år er der i de fleste haver slet ikke muligt at få øje på bare en enkelt lille erantis på vej op af jorden. Men vintergækkerne har sendt grønne blade op – og de vokser ganske lidt uge for uge, og måske kan man lige ane de spidse hvide knopper nede mellem bladene.

Vintergækker i knop

Vintergækkerne vokser, og de spidse hvide blomsterknopper er ved at titte frem mellem bladene. Foto: Karna Maj

Derimod kan man se de første knopper på juleroserne og de farvede knopper på Helleborus orientalis vokse stille og roligt, både i størrelse og i stilklængde. Det er dejligt livsbekræftende på dage med blæst, regn og slud at opdage, at foråret trods alt er på vej. Kigger man omhyggeligt efter, så er der også andre løgblomster, som har vovet at lade de grønne blade kigge op over laget af vissent løv.

Desværre skal vi igen have dagsfrost nogle dage, og det er hårdt for planterne med barfrost. Dæk evt.de sarte med grangrene – solen begynder også at have styrke.

Selv om fuglene trods vintervejret er begyndt at synge, så har de stadig brug for at blive fodret. De skal være i god foderstand til den kommende ynglesæson, og de har brug for et pænt udvalg af fuglekasser i passende størrelse og med hul i varierende størrelser.

Helleborus orientalis i knop.

De tidligste af Helleborus orientalis har allerede sendt blomsterknopperne op. Foto: Karna Maj

Den vintertriste køkkenhave

Køkkenhaven ser noget trist ud. De ældste blade på grønkålen har fået frostskader, en hel del af rosenkålene er ødelagte, men i toppen i læ bag grønne blade er der måske fine rosenkål at finde. Selv ikke vinterporrerne har klaret frosten så godt, men vi må nyde dem, der er tilbage i fin form.

Til gengæld kan der pilles lidt grøn persille med tålmodighed – og så snart der er lidt tøvejr, vokser de små fine blade lidt. Der er også små nye merianskud – gad vide om de er vokset frem under sneen? Og så er den trofaste salvie – mindre hårdføre planter kan dog godt have taget skade af den hårde vinter.

En anden grøn plante, som skyder frem lige nu er skvalderkålen. Måske ikke den, vi har mest lyst til at se. Man kan jo overveje at gå i gang med at grave rødderne op der, hvor man se skud. Man kan også vælge at betragte den som kærkomment grønt til salatskålen eller suppen. Skvalderkålens små nye blade er fin vintermad.

De små grønne skud giver ikke megen mæthed. Så er det bedre en dag med tøvejr at grave en spand gulerødder, pastinakker og persillerødder op, eller hive en selleri eller to frem fra vinterdækket eller kulen. Hvis man har dyrket knudekål og kålroer og der er flere tilbage, så er det også god mættende vintermad.

Rodfrugter og vinterkål skal vi leve af længe endnu – der er lang tid til nye kartofler, asparges og jordbær. Lige nu kan vi kun drømme om dem – og blive skuffet, hvis vi falder for de smagsløse importerede i grøntafdelingen.

Persille i januar

Med lidt tålmodighed kan man pille en håndfuld persille. Der er lidt nyvækst i de små blade. Foto: Karna Maj

Trangen til at så

Som haveeejer kan man få en næsten ustyrlig lyst til at så og se små grønne spirer pible op. Men det er for tidligt, hvis man ikke vil ud i at etablere plantelys i de næste 1–2 måneder. Planterne bliver simpelthen lange og ranglede, hvis de ikke får lys nok. Det eneste, man kan forsvare at så nu, er de chilisorter, som man ved tager mange uger om at spire. Især Capsicum chinense er længe om at spire, og det samme gælder ofte, hvis man sår frø af ældre dato. Fra sidst i februar kan chiliplanter godt trives i et lyst vindue. De bliver ikke så ranglede i væksten som tomat og de fleste andre planter, hvis lyset er til den karrige side.

Så kimplanter a la karse

I stedet for kan man kaste sig over at dyrke kimplanter til spisebrug. Karsefrø er billige og lette at få til at spire, og karse på æggemadder er et oplivende moment midt på vinteren. Men der er mange andre frø, som man kan så og spise som kimplanter. Firmaet Rosanova Grønt AS sælger små bakker under navnet Økopift med økologisk mikrogrønt af karse, rød og grøn basilikum, sennep, rødbedeurt og rucola. Rødbedeurt er der sikkert mange, der studser over, men det er såmænd en rød amarant, hvis spirer er rødbedefarvede.

Måske er det en god ide til at se nærmere på resterne af krydderurtefrø fra sidste år. Der er sikkert flere frø, som kan bruges til at lave spirer af – f.eks. gamle radisefrø, hvor man er usikker på spireevne. Hvis man får held med spiredyrkningen, kan man overveje at gå efter at dyrke frø af de mest velegnede arter, så man har masser af gratis frø til næste vinters kimplantedyrkning.

Hjemmedyrkede bønnespirer er vist gået af mode, men det er en anden mulighed for at få afløb for spiretrangen. Man kan spire mange forskellige bønner, ærter og frø, bl.a. mungbønner, lucerne, radise og rucola. Ved spiredyrkning er det vigtigt at skylle jævnligt under spiringen, som skal foregå et godt lunt og mørkt sted. En spireboks er en god hjælp.

Frøkvaliteter, frømængder og priser

Det er en god ide at bruge disse sidste vinteruger til at få planlagt, hvad der skal sås i den kommende sæson. Måske er det frørester fra sidste år, som man kan bruge resten af. Tjek frøbeholdningen, inden der købes nye frø. Ofte gemmer der sig hele eller halve poser frø, som ikke nåede i jorden sidste år. Er man i tvivl om spireevnen, kan man hurtigt spireteste.

Find de gamle frøposer frem og se, om der er nok frø til i år, inden du bestiller nyt. Spireevnen kan være blevet nedsat væsentlig, hvis der er opbevaret et sted, hvor det ikke har været tørt nok, eller det har været varmt. Foto: Karna Maj

Der er mange steder, hvor man kan købe frø, men det kan være svært at gennemskue, hvad man får for sine penge. Som hovedregel er F1-frø dyrere end de frøfaste sorter, da frøfirmaerne har større udgifter til at producere F1-frø. Men det er jo ikke altid, at F1-sorter er bedre i haven end de frøfaste sorter. Ofte er de frøfaste sorter at foretrække i haven, hvor vi i modsætning til gartnere, der skal levere store mængder ad gangen, ikke er interesseret i, at alle grønsager er klar til høst på en gang. Frøfaste sorter har også den fordel, at man selv kan tage frø.

Men selv når det er den samme sort, er der varierende priser. Frø, som er økologisk eller biodynamisk dyrket, er oftest lidt dyrere, men ikke ret meget. De er dyrket uden brug af sprøjtemidler, og det er sorter, som er udvalgt, fordi de klarer sig godt til økologisk dyrkning. Men selv om det er samme sort, og de f.eks. er økologiske, er der prisforskelle. Det skyldes oftest mængden af frø i poserne. Når man skal sammenligne priser, skal man således også se på mængden af frø i en pose. Desværre opgiver nogle firmaer mængden i antal frø, andre i gram, og så bliver det svært at gennemskue. Ikke mindst når frø af samme sort kan findes i flere størrelsessorteringer. For nogle haveejere kan det være en fordel med få frø i posen og lavere pris, mens andre har fordel af at købe poser med mange frø i. Af og til får man også frø af så varierende størrelse og med så mange små frø imellem, at man føler sig snydt, men det er heldigvis sjældent.

Og så er der jo endelig det allervigtigste – hvor godt frøene spirer, og det kan der være stor forskel på. Her er der dog normer for spireevne, som frøpartier af de forskellige grønsagsarter skal overholde, når de testes inden salg. F.eks. behøver kun 65% af gulerodsfrø at spire ifølge normen. Men hvis det er frø med god spireenergi, er spireprocenten dog meget bedre end normen.

Hvis man skal bruge mange frø af en sort, er det en god ide at finde et frøfirma, som har større pakninger end de poser, som er beregnet til haveejere. Man kan også gå sammen med andre havedyrkere og købe frø i større portioner og dermed spare penge.

Spiretest

Frøs spireevne kan let testes på et stykke vådt køkkenrulle på en tallerken og tildækket med wrap og stillet lunt. Foto: Karna Maj

Fjern de opsvulmede solbærknopper fra buskene

Solbærknopgalmider kendes lettest på de opsvulmede, kuglerunde knopper. Galmiderne er meget små, så de kan sidde i hundredevis inde i de angrebne knopper. Solbærknopgalmider suger saft af bladanlæggene inde i knoppen. Det kan i sig selv føre til, at knoppen ikke springer ud, men i næste omgang fører det til nedsat blomstring og dermed mindre frugtudbytte. Larverne overvintrer i de angrebne knopper. I maj bryder de frem af knopperne og vandrer ud på nye skud. Æggene lægges i de nydannede knopper.

Hvis man vil forsøge at minimere problemet, er det nu, man skal bruge en times tid til at gennemgå solbærbuske og fjerne alle opsvulmede knopper eller hele grene (de skal helt væk fra haven eller brændes). Er buskene meget angrebne, er det bedst at fjerne dem helt fra haven eller brænde dem, og plante nye sundhedskontrollerede planter et andet sted i haven i det tidlige forår. Læs mere i artiklen Solbærknopgalmider.

Frugtmumierne skal pilles af frugttræerne

Hvis der sidste år var æbler, som hang på træerne og i løbet af få dage rådnede med karakteristiske hvide cirkler på det rådne område, så var det forårsaget af svampen gul monilia.

Hvis ikke du omhyggeligt fjernede alle rådne æbler efterhånden, så sidder der helt sikkert et større eller mindre antal meget små indskrumpede æbler på træet. Nogle er måske nogle centimeter i diameter, andre er helt sorte og tørre og kun en halv til nogle få centimeter store. Det er en god ide at fjerne alle, som man kan få fat i uden at knække grene og sporepartier af, da svampen overvintrer i mumierne som mycelium. Hermed kan man begræsne smitten, så der bliver færre rådne æbler næste år. Hvis ikke fuglene har spist nedfaldsæblerne på jorden, kan der ligge æbler inficeret med gul monilia, bl.a. de helt sorte, rådne æbler. Læs mere i artiklen Gul monilia

Fjern skjoldlus i drivhuset

Skjoldlus er svære at komme til livs. Men hvis man gerne vil ud en tur, og det er lidt for koldt udenfor, kan man gå en tur i drivhuset og med en kniv forsigtig lirke skjoldlus af, hvis man er så uheldig at have fået disse skadedyr på f.eks.vin og fersken. Skjoldlus er så godt beskyttet, at man kun kan bekæmpe dem for alvor, når de er i vandrestadiet i maj–juni. Læs mere herom i artiklen Skjoldlus

Styning af træer skal ske i januar

Normalt tilrådes det at beskære træer i juli–september, men netop styning af træer skal ske her i januar, da man i modsætning til normal beskæring har brug for, at træet sætter vanris. Man må ikke skære ind i de knudeformede hoveder på de stynede træer, da træet har aflejret et kemisk forsvar i knuderne. Der skal efterlades enkelte safttrækkere på knuderne, så ikke alle grene skal fjernes.

Italiensk arum har de dejligste grønne blade med hvide marmoreringer i vintermånederne. Når det er hård frost lægger de sig hen ad jorden, men så snart det er tøvejr, står de friskgrønne og strutter af velvære. Fine under træer og buske, men de selvsår i stor stil og kan blive ukrudtsagtige. Foto: Karna Maj

Hæng fuglekasser op

Fuglene er så småt begyndt at synge, og det giver jo uværgeligt forårsfornemmelser. Men det bør også få os til at overveje, om der er nok fuglekasser til havens fugle at yngle i.

Har du ingen eller for få fuglekasser i haven, så er det nu, der skal købes eller bygges en eller flere. Det er vigtigt, at de bliver hængt op snarest og i hvert fald senest sidst i februar. Det bedste er, at de har hængt nogle måneder, inden fuglene skal bruge dem, men hvis de er i bolignød, så begynder de hurtigt at undersøge de nye kasser.

Det er vigtigt at fuglekasser har den facon og ikke mindst hulstørrelse, som passer til den enkelte art. Det med hulstørrelsen er der en fuglekasseproducent der har løst – en fuglekasse til små fugle, hvor der er mulighed for at skifte mellem en række forskellige hulstørrelser, som følger med kassen.

Hvis du har lyst til at bygge dine egne fuglekasser, så kan du finde en byggevejledning til fuglekasser hos Dansk Ornitologisk Forening.

Hvis du vil købe kasser, så kan du se flere netbutikker med speciale i foder og fuglekasser i Forhandlerguiden.

Ny bog: Fugle ved foderpladsen

En fin lille bog om fuglene ved foderbrættet, en vejledning i fodring og fuglekasser. Fugle ved foderpladsen er skrevet af Benny Génsbøl og udgivet på Gyldendal. Der er en beskrivelse af de 37 mest almindelige fugle på foderbrættet, og der er en guide til hvilken slags foder, arten foretrækker. F.eks. skal der masser af solsikkefrø til, hvis man ønsker at få en dompap på foderbrættet. Bemærk, at der er udkommet en bog med samme titel på Gyldendal i 2004, så tjek at det er den nye inden køb. En god og billig lille fuglebog.

Her er du: Forsiden > 2011 > Havenyt uge 4, 2011

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider