Skadedyr og plantesygdomme

Skjoldlus

Coccina, Coccoidea, Cocciformes eller Coccomorpha

Skjoldlusene er insekter, der dækker sig bag et skjold (eller i visse tilfælde: et melet vokslag). Bortset fra nogle ganske få arter, har alle udviklingsstadier med ben også kun ét forkropsled. De flyvende hanner har et par hindeagtige vinger, men ingen munddele, så de lever kun ganske kort tid og ses ikke så ofte. Voksne hunner bliver kønsmodne i larvetilstanden, og både de selv og ungdomsformerne udskiller et beskyttende lag af voks.

Der findes et utal af arter, f.eks. de Kaffeskjoldlus, Figenskjoldlus og Vinskjoldlus, der vises på billederne. I det følgende omtales to andre arter: Lepidosaphes ulmi og Coccos salicis

Kaffeskjoldlus

Unge og ældre stadier af kaffeskjoldlus/væksthusskjoldlus, Saissetia coffeae. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Figenskjoldlus

Figenskjoldlus, Chrysomphalus ficus, hører ligesom Lepidosaphes ulmi til gruppen af egentlige skjoldlus, der i modsætning til f.eks. Saissetia coffeae har hårdt skjold. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Niche i naturen

Lepidosaphes ulmi er bundet til den plante, den etablerer sig på. Til gengæld er arten ikke sart i valget af værtplanter (se nedenfor). Arten bliver ædt af en række snyltere. Desuden bliver den efterstræbt af rovdyr.

Coccos salicis er mere krævende med hensyn til værtplante, men tilsyneladende kan dyrene etableres på mange forskellige arter – med større eller mindre succes. Den bliver ædt af en række snyltere og forskellige rovinsekter og -mider.

Livscyklus

Lepidosaphes ulmi
På æbletræer er lusen jomfrufødende, og æggene klækkes umiddelbart under lægningen. På popler findes derimod en levendefødende variant med normal, kønnet formering.

Kønnede individer af Lepidosaphes ulmi overvintrer som æg og har 1–2 generationer pr. år afhængigt af klimaforholdene. Nordpå findes der én generation, men sydpå er der to. Antallet af æg afhænger af værtplanten, så hunnen kan lægge 10–120 æg. Udviklingen fra første nymfestadie til voksen varer 51–58 dage.

Lepidosaphes ulmi findes oftest på stamme, hovedgrene og frugter, men kun af og til på bladene. Hunnerne kan udvikle sig normalt, eller de kan få en forvredet eller krum form for at kunne følge barkens konturer. Hannerne ser ud til at være de mest almindelige på bladene. De bevægelige nymfer i første stadie er artens spredningsform. De føres rundt af vind eller dyr, og over længere afstand er det mennesker, der sørger for transporten af angrebne planter.

Coccos salicis
Der er set både kønnet og ukønnet formering. Arten overvintrer som æg under moderens skjold. Hver hun lægger 8–60 æg i løbet af sommeren, afhængigt af klimaforhold og værtplantens kvalitet. Dyrene findes fra lavtliggende områder til bjergegne, men næsten altid langs bredderne af vandområder.

Det er de unge nymfestadier, som har ben, og det er dem, der spreder arten. For det meste sker det med vindens hjælp eller ved kontakt med dyr, men der er en høj dødelighed i dette stadium. Derfor har menneskers medvirken stor betydning, nemlig ved at både voksne hunner og æg flyttes under transport af angrebne planter.

skjoldlusæg

Inde under et skjold af Saissetia coffeae er der flere hundrede æg. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

skjoldlus på vin

En skjoldlus på vin med den hvide vatagtige ægsæk bagpå og små nyklækkede vandrelarver. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Skadebillede

Lepidosaphes ulmi
Angreb af denne skjoldlus medfører misfarvning af blade og tidligt bladfald. Skud og bladstilke kan misdannes som følge af angrebet. Hårdt angrebne grene kan visne væk, mens frugter med skjoldlus bliver utiltalende at se på, fulde af pletter og misfarvninger, og de kan falde for tidligt af. Skjoldlusen kan dræbe kviste, grene og unge træer, og hvis de ikke bliver bekæmpet, kan de svække og hæmme modne træer.

Coccos salicis
Hårde angreb kan fremkalde visning og udtørring af grene. På prydplanter kan skjoldene skæmme planten, når den bliver dækket af et hvidt lag langs kviste og grene.

Forekomst

Lepidosaphes ulmi er en tempereret art, som er generalist. Den foretrækker dog arter af Rosaceae og Leguminosae. Hos os er den et problem på æble, men syd for den 49°-50° breddegrad er den værre på blommetræer. Længere sydpå er den nærmest altædende, og der kan være tale om to forskellige arter. Coccos salicis er noget mere kræsen.

Ædelgran (Abies mariesii, almindelig ædelgran, balsamædelgran, californisk ædelgran, guatemalaædelgran, japansk ædelgran, klippeædelgran, koreaædelgran, kæmpegran, langnålet ædelgran, nordmannsgran, purpurædelgran, rød ædelgran, sibirisk ædelgran, skrueædelgran, spansk ædelgran, sølvædelgran, tyrkisk ædelgran og vidunderædelgran), løn (Acer schwerinii, ahorn, aksblomstret løn, askebladet løn, fransk løn, ildløn, japansk løn, kinesisk løn, koreansk løn, kæmpeløn, monoløn, navr, nikkoløn, papirbarkløn, russisk løn, rød løn, rødnervet løn, rødstilket løn, spidsløn, stribet løn, sukkerløn, sølvløn, tyrkisk løn, viftebladet løn og vinløn), hestekastanje (almindelig hestekastanje/Kastanje, buskhestekastanje og rød hestekastanje), skyrækker (skyrækker), el (alaskael, gråel, grønel, hjertebladet el, japansk el, oregonel og rødel), bærmispel (aksbærmispel, alleghenybærmispel, almindelig bærmispel, asiatisk bærmispel, canadisk bærmispel, ellebladet bærmispel og rundbladet bærmispel), rosmarinlyng (almindelig rosmarinlyng og hvid rosmarinlyng), jordbærtræ (almindelig jordbærtræ), melbærris (hedemelbærris), berberis (Berberis angulosa, almindelig berberis, buksbomberberis, koreaberberis, sølvberberis og tætfrugtet berberis), birk (Betula medwediewii, buskbirk, dunbirk, dværgbirk, ellebladet birk, gul birk, himalayabirk, kamtjatkabirk, papirbirk, ribbet birk, rødbirk, sortbirk, sukkerbirk, sumpbirk, vortebirk og Østasiatisk birk), buksbom (almindelig buksbom, japansk buksbom, kinesisk buksbom, koreansk buksbom og småbladet buksbom), hedelyng (hedelyng), avnbøg (almindelig avnbøg), kastanje (Ægte kastanje), gyvel (langgrenet gyvel, purpurgyvel og Østrigsk gyvel), klematis, skovranke (Clematis durandii, almindelig skovranke, alpeskovranke, bjergskovranke, blå staudeklematis, guldklematis, hvid staudeklematis, italiensk skovranke, storbladet staudeklematis og Østerlandsk skovranke), kornel (blomsterkornel, canadisk hønsebær, etagekornel, hvid kornel, japansk kornel, kirsebærkornel, koreakornel, pilekornel, rød kornel, svensk hønsebær og vestamerikansk kornel), hassel (almindelig hassel, storfrugtet hassel og tyrkisk hassel), dværgmispel (Cotoneaster acutifolius, bulet dværgmispel, glansdværgmispel, kinesisk dværgmispel, krybende dværgmispel, lodret og vandret, mangeblomstret dværgmispel, pilebladet dværgmispel, rød dværgmispel, småbladet dværgmispel, sort dværgmispel og viftedværgmispel), hvidtjørn/tjørn (Crataegus nitida, almindelig hvidtjørn, azarolhvidtjørn, engriflet hvidtjørn, glansbladet hvidtjørn, grayhvidtjørn, hanesporehvidtjørn, koralhvidtjørn, orientalsk hvidtjørn, prikket hvidtjørn, skarlagenhvidtjørn, sortfrugtet hvidtjørn, syltornet hvidtjørn og viftebladet hvidtjørn), kvæde (kvæde), gyvel (Cytisus ardoinii, almindelig gyvel, dværggyvel, sort gyvel og vårgyvel), sølvblad (bredbladet sølvblad, mangeblomstret sølvblad, skærmsølvblad, smalbladet sølvblad og stikkende sølvblad), lyng (Erica persoluta, grålyng, klokkelyng, ng, stuelyng, trælyng, vinterlyng og vårlyng), benved (Euonymus hamiltonianus var. sieboldianus, almindelig benved, dværgbenved, japansk benved, krybende benved, sakhalinbenved, ussuribenved og vinget benved), vortemælk (Euphorbia aeruginosa, blågrøn vortemælk, cypresvortemælk, elsdyrtak, forårsvortemælk, gaffelvortemælk, gevirvortemælk, ildvortemælk, julestjerne, kanarisk vortemælk, kandelabervortemælk, knoldvortemælk, koralranke, korsvortemælk, kristi tornekrone, kærvortemælk, langbladet vortemælk, levende pind, liden vortemælk, lundvortemælk, medusahoved, middelhavsvortemælk, skærmvortemælk, snefnug, stjerneskud, tempelsøjle, tennisbold, trekantsøjle og vortesøjle), bøg (almindelig bøg og orientalsk bøg), figen (Ficus altissima, almindelig figen, birkefigen, buddhafigen, celebesfigen, gen, gummifigen, hængefigen, javafigen, klatrefigen, laurbærfigen, mistelfigen, morbærfigen, natalfigen, neriefigen, rustfigen, storbladet figen, trekantfigen og violinfigen), ask (Fraxinus bungeana, almindelig ask, hvidask, mannaask, rødask og smalbladet ask), visse (balkanvisse, farvevisse, kanarisk visse, madeiravisse, spansk visse, strålevisse, stuevisse og vingevisse), tempeltræ (tempeltræ), soløje (almindelig soløje og Ølandsk soløje), havtorn (almindelig havtorn), perikon (Hypericum beanii, bærperikon, haveperikon, japansk perikon, kinesisk perikon, krybende perikon, olympisk perikon, prikbladet perikon, smalbladet perikon, stinkende perikon, storblomstret perikon og tyrkisk perikon), jasmin (Jasminum nitidum, lægejasmin, mangeblomstret jasmin, primulajasmin, tempeljasmin og vinterjasmin), valnød (almindelig valnød, japansk valnød og sort valnød), liguster (Ligustrum × ibolium, almindelig liguster, butbladet liguster, japansk liguster, spidsbladet liguster og storbladet liguster), gedeblad (Lonicera demissa, alpegedeblad, blåfrugtet gedeblad, californisk gedeblad, dunet gedeblad, guldkaprifolie, gulfrugtet gedeblad, japansk kaprifolie, ligustergedeblad, myrtegedeblad, svøbgedeblad, syrengedeblad, tatarisk gedeblad, tibetansk gedeblad, vild kaprifolie og Ægte kaprifolie), bukketorn (almindelig bukketorn og bredbladet bukketorn), Æble, prydæble (Malus × adstringens, bæræble, fujiyamaprydæble, japansk paradisæble, japansk prydæble, kaukasisk prydæble, manchurisk prydæble, sargentæble, skovæble, sødæble og Æble), mispel (mispel), pors (mosepors), oliven (oliven), pæon, træpæon (Paeonia wittmanniana, almindelig træpæon, balkanpæon, bonderose, gul træpæon, silkepæon, trådpæon og yunnantræpæon), pibeved (Philadelphus caucasicus, lugtløs pibeved, småbladet pibeved og vellugtende pibeved), platan (almindelig platan, amerikansk platan og orientalsk platan), poppel (Populus acuminata, amerikansk asp, balsampoppel, berlinerpoppel, bævreasp, canadisk poppel, gråpoppel, hybridasp, kinesisk poppel, rabarberpoppel, sortpoppel, sølvpoppel, vestamerikansk balsampoppel, virginsk poppel, vårpoppel og wilsonpoppel), potentil (Potentilla × tonguei, buskpotentil, gul potentil, guldpotentil, gåsepotentil, hvid potentil, indisk potentil, kragefod, liggende potentil, lyserød potentil, norsk potentil, rank potentil, rød potentil, staudepotentil, tormentil, tretandet potentil og vårpotentil), blomme, kirsebær (Prunus africana, abrikos, almindelig hæg, almindelig mandel, amerikansk blomme, bittermandel, bjergkirsebær, blomme, bruskkirsebær, dværgblodblomme, dværgkirsebær, dværgmandel, fersken, fuglekirsebær, fujikirsebær, glansbladet hæg, higankirsebær, hjertekirsebær, japanabrikos, japansk blomme, japansk kirsebær, japansk mandelkirsebær, kinafersken, kinesisk kirsebær, kinesisk mandelkirsebær, kræge, laurbærkirsebær, manchurisk kirsebær, mandel, mandelfersken, mirabel, mirabelblomme, nektarin, portugisisk laurbærkirsebær, reineclaude, rosenmandel, sakhalinkirsebær, sandkirsebær, slåen, surkirsebær, sveskeblomme, sødkirsebær/Kirsebær, tibetansk kirsebær, vestamerikansk sandkirsebær, virginsk hæg, weichsel, yingtaokirsebær og yoshinokirsebær), pære (Pyrus communis ssp. caucasica, almindelig pære, hjertebladet pære, japanpære, kinapære, pilebladet pære og snepære), eg (armensk eg, buskeg, frynseeg, hvideg, kejsereg, korkeg, quercus, rødeg, steneg, stilkeg, sumpeg, turnereg og ungarsk eg), korsved (amerikansk tørst, kaukasisk korsved og vrietorn), azalea, rhododendron, rododendron (Rhododendron kurume gruppe, catawbarhododendron, dværgazalea, flammeazalea, guldazalea, håret alperose, koreaazalea, pontisk rhododendron, rustbladet alperose, stueazalea og sumpazalea), ribs (Ribes × culverwellii, amerikansk stikkelsbær, blodribs, bøffelguldribs, fjeldribs, guldribs, haveribs/Ribs, oregonstikkelsbær, solbær, stikkelsbær og vild ribs), ricinus (ricinus), robinie (almindelig robinie, klæbrig robinie, pragtrobinie og rosenrobinie), rose (Rosa luciae, afghanistanrose, aleksandrinerrose, banksrose, bengalrose, bjergrose, blågrøn rose, bourbonrose, carolinarose, centifolierose, finsk rose, frankfurterrose, fransk rose, glansbladet rose, gul rose, honningrose, hugorose, hunderose, hvid rose, klatrerose, klitrose, kobberrose, mandarinrose, moskusrose, omeirose, roxburghrose, rynket rose, skinnende rose, spansk hybenrose, stivbladet rose, sumprose og Æblerose), brombær (Rubus arcticus ssp. stellatus, agerbær, almindelig brombær, fliget brombær, fruebær, guldbær, hindbær, jordbærhindbær, klatrebrombær, korbær, laksebær, loganbær, multebær, rocky mountainbrombær, rosenbrombær, sort hindbær og vinbrombær), pil (Salix candida, båndpil, femhannet pil, flodpil, gråpil, hvidpil, kaspisk pil, koreapil, krybende pil, lancetpil, lodden pil, mandelpil, moupinepil, pommersk pil, purpurpil, sakhalinpil, seljepil, skørpil, sortpil, spydpil, timianpil, tårepil, uldpil og Øret pil), sassafras (amerikansk sassafras), tusindtop (Sorbaria kirilowii), røn (Sorbus microphylla, akselrøn, almindelig røn, amerikansk røn, bredbladet røn, finsk røn, japansk røn, kashmirrøn, nordøstamerikansk røn, perlerøn, pyrenæisk røn, seljerøn, storfrugtet røn og tarmvridrøn), spiræa (Spiraea albiflora, bredbladet spiræa, buketspiræa, grå spiræa, japansk spiræa, kvastspiræa, pilebladet spiræa, rævehalespiræa, rødskærm, snedrivebusk og trelappet spiræa), blærenød (almindelig blærenød og kaukasisk blærenød), snebær (Symphoricarpos orbiculatus, hvid snebær og rød snebær), syren (Syringa komarowii, almindelig syren, dværgsyren, hængesyren, kinesisk syren, koreansk syren, småbladet syren og ungarsk syren), tamarisk (Tamarix parviflora, fransk tamarisk og kinesisk tamarisk), lind (krimlind, parklind, småbladet lind, sortlind, storbladet lind og ungarsk lind), tornblad (almindelig tornblad), elm (hollandsk elm, hvidelm, kinesisk elm, skovelm og småbladet elm), bølle (almindelig blåbær, almindelig tranebær, amerikansk blåbær, lav blåbær, mosebølle, storfrugtet tranebær og tyttebær), kvalkved (Viburnum betulifolium, almindelig kvalkved, duftsnebolle, dværgkvalkved, japansk snebolle, kejserbusk, pibekvalkved, rynkeblad, tandbladet kvalkved, velduftende snebolle og vintersnebolle), svalerod, mistelten (almindelig mistelten) og vin (almindelig vin og amerikansk vin).

Forebyggende metoder

  • Forebyg angreb ved at kontrollere alle hjemkøbte planter på stammer, grene og skud.
  • Behandl stammer og grene med hvidtekalk.
  • Beskyt rovinsekter, rovmider og småfugle, og sørg for, at de har føde og vand til rådighed året rundt.

Metoder når planten er angrebet

  • Skjoldlus er beskyttet af deres skjolde. Det gør det næsten umuligt at bekæmpe de voksne hunner. Derimod kan vandrestadiet (som gerne optræder i maj–juni) bekæmpes med de gængse lusemidler.
  • Skjoldlus bliver ædt af en række snyltere og efterstræbt af en række rovdyr. Se nedenfor, hvor der er listet en lang række af disse, som ikke alle forekommer i Danmark.

Snyltere og rovdyr, der æder skjoldlus

Lepidosaphes ulmi bliver ædt af en række snyltere:

  • Anabrolepis zetterstedtii
  • Anaphes gracilis
  • Aphytis abnormis
  • Aphytis aonidiae, æder: nymfer og voksne i Bulgarien
  • Aphytis caucasicus
  • Aphytis moldavicus
  • Aphytis mytilaspidis, æder: nymfer og voksne i Europa
  • Aphytis proclia, æder: nymfer og voksne i Bulgarien
  • Apteroptrix longiclava
  • Coccobius testaceus
  • Coccophagus niger
  • Coccophagus parvipennis
  • Coccophagus similis
  • Epitetracnemus zetterstedtii, æder: nymfer og voksne i Rusland
  • Eusemion cornigerum
  • Gyranusa matritensis
  • Habrolepis dalmanni
  • Microterys macharus
  • Pteroptrix lauri
  • Pteroptrix maritimus
  • Pteroptrix longicornis
  • Pteroptrix opaca

Lepidosaphes ulmi bliver desuden efterstræbt af rovdyr:

  • Chilocorus bipustulatus, æder: nymfer og voksne i Europa
  • Chilocorus renipustulatus, æder: nymfer og voksne i Europa
  • Chilocorus stigma, æder: nymfer og voksne i Georgien og Rusland
  • Haplothrips kurdjumovi, i Europa
  • Hemisarcoptes malus, i Rusland
  • Karnyothrips flavipes

Coccos salicis bliver ædt af en række snyltere:

  • Ablerus celsus
  • Aphytis fuscipennis
  • Aphytis mytilaspidis
  • Aphytis proclia
  • Aphytis stepanovi, i Rusland
  • Aphytis sugonjaevi
  • Arrhenophagus chionaspidis
  • Cheiloneurus microphagus
  • Encarsia gigas
  • Epitracnemus zetterstedtii
  • Pteroptrix dimidiata
  • Pteroptrix longicornis
  • Thomsonica amathus
  • Zaomma lambinus

Coccos salicis efterstræbes desuden af flere forskellige rovdyr:

  • Anthocoris minki
  • Brysoptera rufifrons
  • Chilocorus bipustulatus, i Rusland
  • Chilocorus renipustulatus, i Rusland
  • Cybocephalus politus
  • Hemisarcoptes malus
  • Histiogaster entomophagus
  • Pilophorus clavatus
  • Platybunus pinetorum
  • Scymnus ater, i Schweiz
  • Tyrophagus dimidiatus

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

Forhandlerguide

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Bladlus og tæger > Skjoldlus

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider