Havenyt uge 45, 2011

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Nøgne trætoppe varsler vinter, men det er også lidt flot at se træernes flotte stammer og grenstruktur igen. Heldigvis er der stadig blade tilbage på en del træer og buske i haver og parker, hvor der er mere læ. De gløder i stærke røde og gule farver, ikke mindst når solen er fremme. Men snart er det forbi, og al pynten bliver til visne blade, som blæser lidt rundt og lægger sig i et beskyttende lag under træer og buske og mellem havens mange planter.

Hjortetakstræ

Man kan godt blive lidt misundelig på så smukt et hjortetakstræ, der stikker op over en bøghæk. Men heldigvis er det tilladt også at nyde de andres træer og buske. Foto: Karna Maj

Det er ikke kun bladene på træerne, der bliver mindre af, dagene bliver også hastigt kortere, og for mange betyder det, at man næsten kun lige kan nå hjem og at hente grønsager ind til aftensmaden, inden det bliver helt mørkt.

Mange haveejere har nu kun mulighed for at komme i haven i weekenden eller på andre fridage. Til gengæld er efterårets havearbejde ikke så vejrafhængigt som ved såning og plantning i foråret. Man kan plante barrodede træer, buske og roser næsten uanset vejet – hvis man er indstillet på det. Man kan også overveje at plante lidt nyt i potterne på terrassen eller ved indgangen, hvis man vil ofre det, inden der skal julepyntes om få uger.

Sidst på ugen falder temperaturerne noget, og der bliver igen risiko for nattefrost. Med det milde vejr indtil nu, har de fleste bare valgt at nyde at kunne hente de mange dejlige grønsager derude. Men nu snerper det mod vinter, og så er det på tide at afgøre, hvad der kan blive stående derude – med eller uden dække, og hvad der skal tages ind. Bladselleri kan man f.eks. få glæde af mange uger endnu, hvis de beskyttes mod nattefrost. Husk også at få taget georgineknoldene op i tide.

Sommeren siger farvel i små glimt

I alle haver er der en hel del ting, som skal gøres inden vinter, men ind imellem alle de mere eller mindre sure efterårspligter i haven, får man også en masse små dejlige oplevelser. Solen står stadigt lavere på himlen, og det giver nogle fantastiske oplevelser af lys og farver, og det er med at nyde solskinnet og disse farveglimt.

Der er også alle de små oplevelser, hvor sommeren siger farvel: Når de sidste roser blomstrer, man plukker de sidste modne chili og tomater i drivhuset, finder det allersidste efterårshindbær, der lyser rødt i solen, plukker små fine broccolibuketter til salaten. Eller man opdager, at der står små fine selvsåede korianderplanter nu, hvor man troede det var slut med den luksus fra haven.

Nogle steder har nattefrosten for længst taget pynten af sommerblomsterne, mens man i mere milde egne og beskyttede steder stadig kan nyde tallerkensmækker, hjulkrone og morgenfruer i blomst, og måske endda plukke en sidste forkølet buket lathyrus.

Novemberroser

Lyserøde roser i november – de halvvisne er faktisk også smukke, når måneden hedder november. Foto: Karna Maj

Forbered køkkenhaven på frostnætter

Hvis man har haft dækket mod de første frostnætter for mange uger siden, har man måske stadig dild, salat og bladselleri m.m. Nu loves der nattefrost igen sidst på ugen, og samtidig må vi nok indstille os på, at vinteren kan anes forude. Derfor er vi nødt til at begynde at dække mod frosten. Og heldigvis er der masser af visne blade, som kan bruges til at dække med som en start.

Af vintergrønsagerne skal man især tage sig af hovedkål og bladselleri, som ikke tåler andet end let nattefrost. Rodfrugterne er beskyttet af jorden, som stadig er ret varm, og derfor fryser de ikke ved lidt nattefrost. Mest udsat er de »rødder«, som stikker op af jorden: Rødbeder, selleri, kålroe, kålrabi, majroer. Let nattefrost klarer de, men det er en god ide at begynde at lægge et lag visne blade, halm eller ålegræs ned mellem rækkerne.

I artiklen Vinteropbevaring af gulerødder, kan man se mere om mulighederne for at opbevare gulerødderne hen gennem vinteren. De nævnte metoder kan også bruges til de andre rodfrugter, som ikke tåler frost. Men de rodfrugter, der stikker op af jorden, skal dækkes ekstra meget, og bedst graves op og slås ned i jorden. Jordskokker, pastinakker og skorzonerrrod kan klare sig uden dække, men med et dække er der større mulighed for at få dem op i frostvejr.

Nedgravning af knudekål og selleri

Her graves selleri og knudekål ned i et bed, så knoldene er beskyttet mod frost. Toppen stikker op. Bedet dækkes med et 25 cm tykt lag dækkemateriale. F.eks. halm, ålegræs eller blade, som holdes på plads af fiberdug. Foto: Karna Maj

Hovedkål skal helst stå så længe på roden som muligt i efteråret, da det giver den bedste kvalitet til vinterbrug. Der kan dækkes mod let nattefrost, men kommer der nattefrost for alvor, skal de høstes og lægges til opbevaring et frostfrit sted med stok og rod intakt. Opbevares de udenfor under isolerende dække, er det bedst at tage de løse yderblade af. Opbevares de inde i et udhus eller lignende, kan de evt. beholde bladene på. Savojkål tåler fald ned til 5 minusgrader, men som fuldt udviklet bliver savojkål lettere frostskadet. Vintersorter af rosenkål og porrer kan stå ude hele vinteren, og efterårssorter af disse klarer let nattefrost, og kan blive stående til at hente af, til det bliver rigtig frostvejr. Grønkål klarer også den danske vinter fint.

Rødkål taget op i november

Hovedkål skal tages op og placeres et frostfrit sted, inden der kommer nattefrost. De holder sig bedst, hvis de får lov til at beholde stok og rod. Man kan også lade dem beholde nogle af de store blade. Foto: Karna Maj

Gode opbevaringsforhold

Hvis man vil satse på selvforsyning, har man brug for gode opbevaringsforhold til kartofler, løg og frugt. Mange af havens grønsager kan dog også opbevare ude i haven ved at lægge et tykt lag dække over. Det gælder alle rodfrugter – de opbevares faktisk bedst ude i jorden. Men i en vinter som sidste år, er det besværligt at få hentet rodfrugter under et tykt snelag. Og har man mosegrise er det bedre at tage rodfrugterne ind og opbevare dem et frostfrit sted. Som minimum har man brug for et sted, hvor man kan opbevare rodfrugter til f.eks. en uges forbrug.

Et godt opbevaringssted er vanskeligt at finde i et almindeligt beboelseshus, hvor alle rum er opvarmede. Hvis man er heldig har man et udhus eller garage, hvor man kan indrette et lille rum til opbevaring af grønsager og frugt. Men for at det kan holdes frostfrit, er det nødvendigt at isolere det. Desværre bliver luften let for tør, så frugterne ikke bliver ved med at være helt saftspændte, og derfor skal de først flyttes ind, når det bliver for koldt udenfor. Æbler tåler let nattefrost, men dæk dem alligevel.

En god løsning er en jordkælder, men det er et lidt større anlægsarbejde, og der er mange hensyn at tage. Bl.a. skal man være sikkker på, at grundvandsspejlet om vinteren er lavere end niveauet i jordkælderen. Læs mere i artiklerne Byg en jordkælder og Opbevaring af grønsager i en jordkælder.

Frugt fra egen frugthave

Hvis man gerne vil være mere selvforsynende og ikke har så meget tid, som det kræver at dyrke køkkenhave, så er det frugt og bær fra egen have, man skal satse på. Det kræver få timers arbejdsindsats på årsbasis og giver efter nogle år et meget stort udbytte uden ret stor arbejdsindsats. Måske bliver udbyttet endda så stort, at der også bliver til at lave frisk presset frugtsaft og sundt slik i form af tørrede æbleringe.

Det er en ikke kun en god investering at plante frugttræer for at få egne naturlig dyrkede frugter, men også en god investering økonomisk set. Et træ til et nogle få hundrede kroner vil over en periode på 20 år give tusinder af stykker frugt, f.eks. æbler som typisk koster 3 kr. pr. stk i økologisk kvalitet og 2,50 kr. ellers. Og ud over sund frisk frugt får man smukke blomstrende frugttræer i maj. Prøv også at tænke på, hvad en bakke med 250 g ikke specielt friske hindbær, solbær eller ribs koster i butikkerne.

Planlæg frugt- og bærhaven

Det er nu, man kan plante frugttræer og bærbuske. Inden man tager i planteskolen for at købe nye frugttræer og -buske, er det en god ide at gøre sig klart, hvad det er, man vil have. Skal det f.eks. være æbler, pærer, blommer eller kirsebær? Hvilke sorter kan man lide, og hvordan passer de ind til de sorter, man allerede har i haven, så man får fordelt modningstidspunktet for frugterne ud over sæsonen. Også når det gælder bærbuske, kan man strække sæsonen ved at vælge flere sorter.

Desuden skal man være sikker på, at der er bestøversort til de frugtsorter, man vælger. Så det er en god ide at snakke med ejerne af tilstødende nabohaver om, hvad de har af sorter. Endelig skal man gøre sig klart, hvor stort et æbletræ, man vil have på det pågældende sted. Ved at vælge æbletræet på den rigtige grundstamme, kan man få et træ i den rigtige størrelse. Det er en meget bedre løsning end at skulle beskære, da man ved beskæring sårer træet og åbner indfaldsveje for sygdomme. Der skal vælges svagere grundstamme på gode jorder, og kraftigere grundstamme på sandjord for at få et træ af samme størrelse på de to jordtyper.

Vinterklargøring af drivhuset

Det er nu næsten definitivt slut med alle sommerplanterne i drivhuset – måske er der stadig lidt tomater, som dog ikke længere kan modne helt. Det er derfor ved at være tid for at rydde drivhuset for disse planter og blade, så evt. sygdomskim og skadedyr ikke overvintrer i drivhuset.

Hvis man skal overvintre grønne planter i drivhuset, er det også vigtigt, at de får alt det lys, som de overhovedet kan få. Det er derfor en god ide at vaske drivhuset af for alger, inden vinteren sætter ind. Bor man ude på landet nær store produktionsanlæg med svin, kan drivhuset være helt grønt af alger efter kun et halvt år. Det er ammoniakken i luften fra gyllen, der er grundlaget for den enorme algevækst. Der er ikke andet at gøre end at gå i krig med vand og børste både ind- og udvendig.

Hvis man har planter i drivhuset, skal de tages udenfor, inden man kan gå i gang med sæbevand og børste, eller de skal dækkes af. Skal de udenfor, er man nødt til at vælge en stille og mild efterårsdag.

Frostmålerne flyver

De voksne individer af lille frostmåler og stor frostmåler lægger vi ikke så meget mærke til, men derimod deres gul- og brunstribede larver, som i juni kan afløve hele træer og områder. De voksne insekter er aktive lige nu og efter parring lægger hunnen æg på grenene, hvorfra larverne klækkes i foråret.

Hannen ligner meget de andre natsværmere, som også flyver her i det sene efterår. Hunnen er derimod vingeløs og kravler rundt på træer og buske og udskiller feromoner, hvis duft tiltrækker hannerne.

Se mere og se fotos heraf på Michael Stoltzes Dansknatur’s Blog under frostmålere

Husk at tage georginerne op

Hvis man endnu ikke har taget georginerne op, så er det en god ide at overveje at gøre det nu, mens det er tørvejr. Knoldene skal tørres, inden de kan sættes væk til opbevaring et frostfrit sted. Det samme gælder de andre knolde og løg, som skal tages op og ind for vinteren.

Georginer skal have skåret toppen af et stykke over knoldene. Knoldene skal opbevares tørt og frostfrit. Knoldene tørres først nogle dage, inden de lægges i meget lidt fugtigt sand eller spagnum i et enkelt lag. Selv om de skal opbevars tørt, må knoldene ikke tørre ud. De opbevares køligt under 10° C, bedst ved ca. 6–8° C. Er det meget store knolde, kan de opbevares uden at blive lagt i sand og spagnum, men kan sættes hele ned i en plastsæk, som står åben. Det kan være svært at skaffe opbevaringforhold i et moderne parcelhus eller i en lejlighed, hvis man har kolonihave.

Man bør ikke beskære hække, træer og buske i efteråret

Rundt om i haverne arbejdes der febrilsk for at nå alt det, som man ikke nåede i løbet af den våde sommer. Blandt andet klippes der fortsat hæk og beskæres træer og buske. Det er alt for sent at udføre dette arbejde. Hække, træer og buske er ikke i stand til at lukke beskæringssårene effektivt så sent på året, og det betyder at man med sårene slår døren på vid gab for mange plantesygdomme.

Træer og buske klarer bedst beskæring i juli og august måned. Kan det ikke vente til sommeren, hvor man også bedre kan vurdere resultatet, så er januar og februar et bedre alternativ end nu. Hække kan man evt. beskære i det helt tidlige forår, inden knopperne begynder at bryde.

Havelåge og efterårshave

Havelåger findes i mange udformninger, men her er der en fin harmoni mellem havelågen og det yndige lille skovløberhus. Og haven er tilpasset beliggenheden inde i skoven. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2011 > Havenyt uge 45, 2011

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider