Operophtera brumata
Den lille frostmåler er et gulbrunt møl, som sværmer i november–december. Efter parring lægger hunnen æg i barkrevner og lignende steder, hvor de overvintrer. Æggene klækkes i det tidlige forår, hvorefter de lysegrønne larver går i gang med at æde af nyudsprungne løvtræers blade og blomster. Skaderne kan være meget betydelige på f.eks. frugttræer og frugtbuske.
Larven kendes bl.a. på at den bugter sig afsted. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen
Den voksne frostmåler lever af nektar, som den finder hos de sidste, blomstrende planter. Den har ikke mange naturlige fjender, da den flyver så sent på året og først i tusmørket. Larverne lever af unge blade og skud af en lang række løvtræer og buske. Deres fjender er især mejser og andre fugle, men rovbiller, edderkopper og myrer tager også en stor del af larverne.
Her parrer hannen sig med den næsten vingeløse hun sidst på året. Foto: Mads Filskov
Parringsflugten foregår i november–december, hvor den lysebrune han finder hunnen ved hjælp af særlige duftstoffer, feromoner. Hunnen er grå og mangler vinger. Efter parringen opsøger hunnen revner mellem knopper og grene, revner mellem knopskæl og knop eller barkrevner, hvor æggene lægges og overvintrer. I det tidlige forår udklækkes larverne, som er lysegrønne med en hvid stribe langs kroppen. De har tydeligt hoved og tre par ben, men kun to par gangvorter. De æder af forskellige løvtræers nyudsprungne blade og blomster. Midt i juni søger larverne ned til jorden, hvor de forpupper sig. De voksne dyr kommer først frem i slutningen af november.
Lille frostmålerlarve. Foto: Bjørli Martha Lehrmann
I begyndelsen gnaver de unge larver sig ind i den nyudsprungne knop og udhuler den indefra. De foretrækker knopper med blomsteranlæg i. Senere opsøger de tætte bundter af nye blade, som de kan æde helt væk. Når bladene er fuldt udfoldet kan larverne fortsætte med at æde af dem, eller de kan sænke sig ned langs en tråd, så de kan gnave af stauder, græsser og buske.
Larve af lille frostmåler finder man på bagsiden af løvblade. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen
Lille frostmåler foretrækker frugttræer, men de kan leve af knopper på alle løvfældende planter.
Løn (Acer schwerinii, ahorn, aksblomstret løn, askebladet løn, fransk løn, ildløn, japansk løn, kinesisk løn, koreansk løn, kæmpeløn, monoløn, navr, nikkoløn, papirbarkløn, russisk løn, rød løn, rødnervet løn, rødstilket løn, spidsløn, stribet løn, sukkerløn, sølvløn, tyrkisk løn, viftebladet løn og vinløn), Æble, prydæble (Malus × adstringens, bæræble, fujiyamaprydæble, japansk paradisæble, japansk prydæble, kaukasisk prydæble, manchurisk prydæble, sargentæble, skovæble, sødæble og Æble), blomme, kirsebær (Prunus africana, abrikos, almindelig hæg, almindelig mandel, amerikansk blomme, bittermandel, bjergkirsebær, blomme, bruskkirsebær, dværgblodblomme, dværgkirsebær, dværgmandel, fersken, fuglekirsebær, fujikirsebær, glansbladet hæg, higankirsebær, hjertekirsebær, japanabrikos, japansk blomme, japansk kirsebær, japansk mandelkirsebær, kinafersken, kinesisk kirsebær, kinesisk mandelkirsebær, kræge, laurbærkirsebær, manchurisk kirsebær, mandel, mandelfersken, mirabel, mirabelblomme, nektarin, portugisisk laurbærkirsebær, reineclaude, rosenmandel, sakhalinkirsebær, sandkirsebær, slåen, surkirsebær, sveskeblomme, sødkirsebær/Kirsebær, tibetansk kirsebær, vestamerikansk sandkirsebær, virginsk hæg, weichsel, yingtaokirsebær og yoshinokirsebær), pære (Pyrus communis ssp. caucasica, almindelig pære, hjertebladet pære, japanpære, kinapære, pilebladet pære og snepære), eg (armensk eg, buskeg, frynseeg, hvideg, kejsereg, korkeg, quercus, rødeg, steneg, stilkeg, sumpeg, turnereg og ungarsk eg), ribs (Ribes × culverwellii, amerikansk stikkelsbær, blodribs, bøffelguldribs, fjeldribs, guldribs, haveribs/Ribs, oregonstikkelsbær, solbær, stikkelsbær og vild ribs), brombær (Rubus arcticus ssp. stellatus, agerbær, almindelig brombær, fliget brombær, fruebær, guldbær, hindbær, jordbærhindbær, klatrebrombær, korbær, laksebær, loganbær, multebær, rocky mountainbrombær, rosenbrombær, sort hindbær og vinbrombær), lind (krimlind, parklind, småbladet lind, sortlind, storbladet lind og ungarsk lind), elm (hollandsk elm, hvidelm, kinesisk elm, skovelm og småbladet elm) og bølle (almindelig blåbær, almindelig tranebær, amerikansk blåbær, lav blåbær, mosebølle, storfrugtet tranebær og tyttebær).
Forebyggelsen må dels bygge på at begunstige larvernes naturlige fjender, dels på at hindre møllene i at gennemføre parring og dels på at ramme pupperne i jorden. Derfor vil det være nødvendigt at gennemføre flere af følgende ting, hvis forebyggelsen skal blive effektiv:
Biologisk bekæmpelse bygger på brugen af bakterien Bacillus thuringiensis, som kan sprøjtes ud over angrebne træer. Der er dog grund til at være sparsommelig med dette middel, da hyppig brug kan skabe modstandsdygtighed hos både frostmålere og alle mulige andre skadegørere, som bliver ramt af bakterien. Derfor er og bliver forebyggelse det bedste middel på længere sigt.
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Søg i forhandlerguiden:
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Alt til den økologiske have
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Larver > Lille frostmåler