Skadedyr og plantesygdomme

Stor frostmåler

Erannis defoliaria (syn. Hibernia defoliaria)

Larverne af stor frostmåler optræder somme tider i massevis, og så kan de afløve træer fuldstændigt. Mere almindeligt findes de i små bestande, som kan være generende og økonomisk belastende, men ikke ødelæggende. Larverne klækkes tidligt og ofte netop under løvspringet. Derfor æder de af både knopper og nyudsprungne blomster, skud og blade.

Niche i naturen

Stor frostmåler er generalist og æder gerne af en lang række løv- og nålebærende planter, både buske og træer. Til gengæld har de også mange naturlige fjender – i første række: myrer, rovtæger, rovbiller, edderkopper og sangfugle. Man kender ikke den præcise årsag til de masseforekomster, som ses med uregelmæssige mellemrum.

Livscyklus

De voksne møl er aktive i perioden oktober–december, hvor de edderkopagtige, vingeløse hunner kan findes siddende på stammer og grene. Hannerne flyver i skumringen og finder hunnerne ved hjælp af feromoner, som de afgiver til luften. Arten overvintrer som æg, der bliver lagt i barkrevner og i furen mellem knop og gren. De klækkes i april–maj, og larverne æder grådigt af knopper, løv og blomster. I slutningen af juni søger larverne i jorden, hvor de forpupper sig. De voksne møl kommer frem i slutningen af året, parrer sig, og kredsløbet er sluttet.

Stor frostmåler

Stor frostmåler, han. De voksne møl er aktive i oktober–december, hvor de parrer sig. Foto: Mads Filskov

Skadebillede

Skadebilledet består først og fremmest af de kraftigt begnavede, friske plantedele i maj–juni. Desuden kan man finde de brunspættede larver, der bevæger sig som typiske målere. Når man forstyrrer dem, redder de sig ved at kaste sig ud i luften med en tynd tråd som sikkerhedsline

Forekomst

Stor frostmåler æder af snart sagt alle træagtige planter. I skovbruget regnes de for alvorlige skadegørere på eg og bøg, mens de især er hårde ved frugttræerne i havebruget.

Ædelgran (Abies mariesii, almindelig ædelgran, balsamædelgran, californisk ædelgran, guatemalaædelgran, japansk ædelgran, klippeædelgran, koreaædelgran, kæmpegran, langnålet ædelgran, nordmannsgran, purpurædelgran, rød ædelgran, sibirisk ædelgran, skrueædelgran, spansk ædelgran, sølvædelgran, tyrkisk ædelgran og vidunderædelgran), løn (Acer schwerinii, ahorn, aksblomstret løn, askebladet løn, fransk løn, ildløn, japansk løn, kinesisk løn, koreansk løn, kæmpeløn, monoløn, navr, nikkoløn, papirbarkløn, russisk løn, rød løn, rødnervet løn, rødstilket løn, spidsløn, stribet løn, sukkerløn, sølvløn, tyrkisk løn, viftebladet løn og vinløn), bærmispel (aksbærmispel, alleghenybærmispel, almindelig bærmispel, asiatisk bærmispel, canadisk bærmispel, ellebladet bærmispel og rundbladet bærmispel), birk (Betula medwediewii, buskbirk, dunbirk, dværgbirk, ellebladet birk, gul birk, himalayabirk, kamtjatkabirk, papirbirk, ribbet birk, rødbirk, sortbirk, sukkerbirk, sumpbirk, vortebirk og Østasiatisk birk), hassel (almindelig hassel, storfrugtet hassel og tyrkisk hassel), dværgmispel (Cotoneaster acutifolius, bulet dværgmispel, glansdværgmispel, kinesisk dværgmispel, krybende dværgmispel, lodret og vandret, mangeblomstret dværgmispel, pilebladet dværgmispel, rød dværgmispel, småbladet dværgmispel, sort dværgmispel og viftedværgmispel), hvidtjørn/tjørn (Crataegus nitida, almindelig hvidtjørn, azarolhvidtjørn, engriflet hvidtjørn, glansbladet hvidtjørn, grayhvidtjørn, hanesporehvidtjørn, koralhvidtjørn, orientalsk hvidtjørn, prikket hvidtjørn, skarlagenhvidtjørn, sortfrugtet hvidtjørn, syltornet hvidtjørn og viftebladet hvidtjørn), bøg (almindelig bøg og orientalsk bøg), havtorn (almindelig havtorn), lærk (europæisk lærk, hybridlærk, japansk lærk og sibirisk lærk), gedeblad (Lonicera demissa, alpegedeblad, blåfrugtet gedeblad, californisk gedeblad, dunet gedeblad, guldkaprifolie, gulfrugtet gedeblad, japansk kaprifolie, ligustergedeblad, myrtegedeblad, svøbgedeblad, syrengedeblad, tatarisk gedeblad, tibetansk gedeblad, vild kaprifolie og Ægte kaprifolie), Æble, prydæble (Malus × adstringens, bæræble, fujiyamaprydæble, japansk paradisæble, japansk prydæble, kaukasisk prydæble, manchurisk prydæble, sargentæble, skovæble, sødæble og Æble), blomme, kirsebær (Prunus africana, abrikos, almindelig hæg, almindelig mandel, amerikansk blomme, bittermandel, bjergkirsebær, blomme, bruskkirsebær, dværgblodblomme, dværgkirsebær, dværgmandel, fersken, fuglekirsebær, fujikirsebær, glansbladet hæg, higankirsebær, hjertekirsebær, japanabrikos, japansk blomme, japansk kirsebær, japansk mandelkirsebær, kinafersken, kinesisk kirsebær, kinesisk mandelkirsebær, kræge, laurbærkirsebær, manchurisk kirsebær, mandel, mandelfersken, mirabel, mirabelblomme, nektarin, portugisisk laurbærkirsebær, reineclaude, rosenmandel, sakhalinkirsebær, sandkirsebær, slåen, surkirsebær, sveskeblomme, sødkirsebær/Kirsebær, tibetansk kirsebær, vestamerikansk sandkirsebær, virginsk hæg, weichsel, yingtaokirsebær og yoshinokirsebær), pære (Pyrus communis ssp. caucasica, almindelig pære, hjertebladet pære, japanpære, kinapære, pilebladet pære og snepære), eg (armensk eg, buskeg, frynseeg, hvideg, kejsereg, korkeg, quercus, rødeg, steneg, stilkeg, sumpeg, turnereg og ungarsk eg), ribs (Ribes × culverwellii, amerikansk stikkelsbær, blodribs, bøffelguldribs, fjeldribs, guldribs, haveribs/Ribs, oregonstikkelsbær, solbær, stikkelsbær og vild ribs), rose (Rosa luciae, afghanistanrose, aleksandrinerrose, banksrose, bengalrose, bjergrose, blågrøn rose, bourbonrose, carolinarose, centifolierose, finsk rose, frankfurterrose, fransk rose, glansbladet rose, gul rose, honningrose, hugorose, hunderose, hvid rose, klatrerose, klitrose, kobberrose, mandarinrose, moskusrose, omeirose, roxburghrose, rynket rose, skinnende rose, spansk hybenrose, stivbladet rose, sumprose og Æblerose), røn (Sorbus microphylla, akselrøn, almindelig røn, amerikansk røn, bredbladet røn, finsk røn, japansk røn, kashmirrøn, nordøstamerikansk røn, perlerøn, pyrenæisk røn, seljerøn, storfrugtet røn og tarmvridrøn), lind (krimlind, parklind, småbladet lind, sortlind, storbladet lind og ungarsk lind) og elm (hollandsk elm, hvidelm, kinesisk elm, skovelm og småbladet elm).

Forebyggende metoder

Forebyggelsen må spille på alle muligheder:

  • Hold dyrene borte ved at opsætte limbånd nederst på stammerne og ved at kalke stammer og grene.
  • Kultiver jorden under angrebne træer og buske i alle tøvejrsperioder vinteren igennem
  • Beskyt de naturlige fjender ved at skabe mest mulig variation i haven, at undgå blind bekæmpelse af alle slags insekter, at skaffe beskyttede overvintringssteder for insekterne, at plante tornede buske som redeplads, og at opsætte fuglekasser

Metoder når planten er angrebet

  • Mange har haft en vis succes med at bruge udtræk af padderok som bekæmpelsesmiddel, men i givet fald rammer det i flæng, og altså også de nyttige rovinsekter.
  • Larverne kan ganske vist bekæmpes kemisk med alle gængse insektmidler, men ved at bruge disse slår man alle insekter ihjel i blinde, og altså også de nyttige rovinsekter, som gerne skulle opformere sig og æde mange andre skadedyr i haven. Brug heraf kan derfor give problemer med andre skadedyr senere.

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Forhandlerguide

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Larver > Stor frostmåler

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider