Haverne har været utroligt flotte i pinsen med blomstrende æbletræer, men blomstringssæsonen er hurtig overstået, og jorden er allerede helt hvid af nedfaldne æbleblomstblade under træerne. Har man flere æbletræer kan man være så heldig at have både tidligt og sent blomstrende æbletræer, og det kan give en blomstringssæson på op til to uger. Til gengæld er de tidlige og sene sorter ikke så gode til at bestøve hinandens blomster – de blomstrer forskudt.
Æbleblomster i smukke og slet ikke ens. Her sorten Golden Delicious, som blomstrer sent og har ret spinkle blomster. Foto: Karna Maj
Forhåbentlig bliver haverne kun hvide af æbleblomsternes blade. Det bliver en kølig uge, og med nogle ret kolde nætter – men der loves dog ikke nattefrost. Bor man på udsatte steder, skal man dog nok holde sig klar til at dække mod let nattefrost – det kan komme som en tyv om natten. Og så er der måske hverken tomat- eller kartoffelplanter tilbage. Husk også at georginer, pelargonier, fuchsiaer og en del sommerblomster heller ikke tåler den mindste smule frost. Men forhåbentlig bliver nattefrosten væk.
I haven er arbejdet lige nu at luge, hakke og blive færdig med plante alt det, som ikke er afhængig af sommerlige temperaturer, men kan klare almindeligt dårligt sommervejr – som i bund og grund er ganske godt plantevejr, hvis ikke det blæser for meget.
Og så skal vi huske at nyde alt det grønne, de grønne rækker i køkkenhaven og ikke mindst tulipaner, klokkeskilla, kæmpestenbræk, blåpuder og alle de andre, der sætter farve på blomsterbedene.
Det er ikke en ny sort af blåpude – blomsterne er plettede af regnstænk. Foto: Karna Maj
Havens planter kan sagtens klare nogle kølige majdage med 10–15° varme om dagen, det er kolde nætter, der er problemet for de varmekrævende planter som tomater, chili, bønner, majs, agurker, squash. De almindelige haveplanter, der trives i dansk klima som kartofler, løg, porre, kål og salat, kan endda bedre lide køligt vejr end meget varme dage, især når de også får vand nok ovenfra.
Nætterne her i maj er heldigvis så korte, at en kold nat med 5° C gør mindre skade end for en måned siden, hvor nætterne var mange flere timer. Det er kun direkte nattefrost, der er en trussel mod de varmekrævende planters overlevelse. Men meget lave temperaturer kan påvirke dem negativt i deres vækst, og det er derfor en god ide at overdække dem med fiberdug, hvis der loves lave nattemperaturer.
I drivhuset kan man ved kolde nætte sætte varme på. Bare en mindre elradiator eller varmeblæser kan give varme nok til at holde nattemperaturen oppe på 8°C. Hvis man er faldet for fristelsen til at plante agurkplanter ud, har man et problem, da de kræver minimum 10–15°. Står de stadig i potter, er det en god ide at tage dem ind om natten. Eller placere varmekilden tættest på agurkerne, hvis de er plantet ud.
Selleri kan fint klare lave nattemperaturer, men hvis de udsættes for en vis mængde kulde, kan de løbe i stok. Selleriplanten registrerer kuldesummen og når den kommer over et maksimum, tror planten, at det har været vinter, og den gør klar til blomstring og frøsætning i løbet af sommeren. Problemet i denne uge er, at det også er køligt om dagen, så jorden bliver ikke varmet op og kan ikke afgive ret megen varme om natten. Dækning med fiberdug kan begrænse varmetabet og skabe lidt højere temperatur omkring planterne.
Når vinden igen får en normal styrke efter onsdagsdøgnets blæsevejr, er det fint at plante resten af kål, porre- og salatplanter ud. Disse arter kan godt lide køligt vejr, og hvis der kommer den lovede regn, er det perfekt plantevejr med delvis overskyet vejr og næsten daglige regnperioder.
Desværre har meterologerne den sidste tid ikke kunnet forudsige vejret ret godt, det har været for ustabilt. Det gør det svært at være haveejer, når man skal finde et godt plantetidspunkt, og prognoserne ikke holder. Mange har sikkert gjort en eller flere dårlige erfaringer med at plante og tro, at nu kommer der regn de kommende dage – og to timer senere var al regnen pist væk i vejrprognoserne, og der var dage med varme og sol i stedet for. Især i den østlige del af landet er der blevet sukket efter regn – forhåbentlig kommer den i denne uge, så risikoen for tørke kan afblæses.
Bed med overvintrende spidskål i to størrelser, som er i gang med at danne hoveder. En del af planterne overlevede ikke den hårde vinter, andre gik i blomst. Nu er der plantet nye små spidskål til at fylde bedet ud. Foto: Karna Maj
Derimod er det ikke perfekt vejr til at plante de varmekrævende planter ud. Det er simpelthen for koldt over jorden, og jordtemperaturen falder 2° i løbet af de næste dage, og kommer igen ned på kun 12°. I pinsen var den nået op på 14° – lige nok til at få bønner til at spire. Hvis man er faldet for fristelsen i sidste uges sommervejr til at plante forkultiverede bønner, tomater, majs, selleri m.m. ud, så har man et problem. Man kan overdække med fiberdug og håbe, at nattemperaturen i haven ikke kommer meget under de 8° C. Kommer der nattefrost er hele baduljen plus kartofler ødelagt – medmindre man får dækket effetktivt. Forhåbentlig holder den sig som lovet i området 2–7°C i den koldeste nat til fredag.
Forhåbentlig står udplantningsplanterne i så megen jord, at de kan klare drivhus- eller drivbænktilværelsen nogle dage endnu.
Har man forkultiveret kartofler inde og haft dem under plast og fiberdug, er der nu kartofler under på størrelse med hasselnødder eller større, så de kan måske nå at give små fine kartofler til Grundlovsdag. Kartofler sat under plastdække er også ved at være store flotte planter, men her kan man nok ikke forvente at kunne hente kartofler før tidligst fra midten af juni.
Når der er kartofler på størrelse med hasselnødder, er det vigtigt, at planterne ikke mangler vand de kommende uger, hvor kartoflerne skal vokse, og gerne hurtigt. Kommer der ikke regn nok ovenfra, må der vandes. De første nye kartofler fra egen have er en af årets store smagsoplevelser.
Jordbærrækkerne står helt hvide af blomster, og det lover godt for mange jordbær i år, men det er en sen blomstring i år. Også her er det vigtigt, at planterne ikke mangler vand, når bærrene udvikles fra helt små grønne til store lækre røde jordbær. Planterne har brug for meget vand i de kommende uger, så regn er af hensyn til jordbærrene velkomment. Jorddække holder på vandet og mindsker fordampningen. Dække med halm giver samtidig pæne rene jordbær uden jordstænk.
Jordbærrene blomstrer sent i år – i tidlige år har samme sort haft de første modne bær sidst i maj. Jorddække med løv- og bambusblade giver fugtig jord helt op i overfladen og forhindrer at ukrudtsfrø spirer. Dække med halm har samme virkning og giver pæne rene bær. Foto: Karna Maj
Ærterne – og for den sags skyld også ærteblomsterne – står i lange lige rækker, og det er nu – inden de starter længdevæksten for alvor, at vi skal have sat ærteris eller de høje ærtehegn op. Det er vigtigt, at man får sat et tilstrækkeligt højt ærtehegn op, da et for lavt ærtehegn let resulterer i knækkede stængler, og at man dermed går glip af de mange ærter i toppen af planterne.
Se på bagsiden af frøposen, hvor høje ærterne bliver. Selv såkaldte lave ærter bliver 50 cm høje, og her kan det godt betale sig at sætte nogle smågrene i jorden som ærteris. Især hvis børn selv skal kunne plukke ærtebælge, da de ellers let får ødelagt ærtestænglerne.
Når ærterne er kommet op, er det en god ide at så et nyt hold – hvis der er mere jord til rådighed til ærtedyrkning.
Der er næsten altid flere planter i de såede grønsagsrækker, end der er brug for. Planterne kan kun udvikles optimalt, hvis de får plads nok. Hvis man vil have små gulerødder eller rødbeder, kan man selvfølgelig vælge lidt mindre afstand end den anbefalede afstand, og det kan godt give lidt større vægtudbytte. Men de fleste gange foretrækker man store og veludviklede grønsager.
En del grønsager kan man godt udtynde lidt mindre i første omgang, f.eks. persille og spinat, hvor man så senere kan fjerne hver anden plante. Men ofte får man det ikke gjort i tide, og så får man i stedet for hele rækker med nogle usle små planter, der ikke har plads nok. Spinat, der står for tæt, vil gå hurtigere i blomst. I år har det allerede været så varmt, at det kan være denne varmepåvirkning, som er årsagen til at nogle hunplanter i spinatrækken allerede er ved at gå i gang med at danne blomster.
Mange haveejere synes, at der er for alt lidt plads i køkkenhaven. Men med lidt planlægning kan man høste to afgrøder på en del af arealet.
Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. I sidste halvdel af juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter. Derfor er det nødvendigt at så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter i rette størrelse klar, til der bliver ledige jordstykker. Efter sankthans er udvalget af grønsager, man kan nå at så direkte, ret begrænset.
Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid, f.eks. grønkål, sommerhvidkål, spidskål, tidlige broccoli og salatkål, der kan nå at udvikles. Desuden kan man så flere hold af knoldfennikel
Til sommerudplantning er det bedst at så i potter, så man kan plante ud næsten uanset vejret. Potterne skal stå udenfor og passes godt med vand. Når man har udplantningsplanter i potter i stedet for bakker eller lignende, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid.
Man kan også så i mistbænk eller på et såbed på friland, som er lettere at holde vandet end potter. Hvis man planter ud i en periode med gråvejr og gerne regn, kan man som regel få planterne i gang, uden at de sættes for meget tilbage i væksten. Men det kan være problematisk i en varm og tør sommer.
Mange sår vintergulerødderne samtidig med sommergulerødderne, men faktisk får man de mest lækre gemmegulerødder ved at så sidst i maj til først i juni. Det kan dog være svært at få gulerødder til at spire i varmt og solrigt vejr. Vælg et godt tidspunkt med fugtig jord og udsigt til nogle småbyger hen over den kommende uge – det kunne være i denne uge. Først i juni kan vi hurtigt få en periode med varme og ingen vand.
Husk efter såning i en mere tør periode at rive jordoverfladen ganske let, så det øverste tynde lag jord tørrer op og isolerer, så vandet ikke så let fordamper.
Hvis man i spireperioden ikke får nedbør, kan man i stedet for holde såbedet let fugtig i hele spireperioden. Men vanding med vandkande får jord med lerindhold til at danne skorpe, så kimplanterne har svært ved at komme op. Den bedste vanding til såbede er en speciel vandslange, som forstøver vandet opad, så det falder som finregn.
Gulerodsfluen flyver netop nu og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm i gulerødderne. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, som for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og vinteren igennem.
Det er derfor en god ide at dække de vintergulerødder, som man sår her sidst i maj eller først i juni, med fiberdug eller bionet, inden eller lige når de er spiret fren. Når gulerodsfluen at lægge æg i bedet, vil nettet gøre problemet endnu større, da næste generation af gulerodsfluer er under nettet. Overdækning hindrer også egne eller naboens katte i at gøre toilette i det nysåede bed.
Samtidig med at vi udplanter kålplanter, er det tid for kålfluens æglægning. Netop nu viser landbrugets varslingssystem for kålfluer, at de i de kommende dage vil begynde at lægge deres æg ved planter af kålfamilien. I haven er det især hovedkålene, de går efter, mens der normalt er færre angreb på rosenkål og grønkål. De lægger deres æg i ½ cm dybde tæt ved kålens stængel. De klækkes hurtigt og begynder at gnave af stænglen. Resultatet ser man som planter der ikke udvikles, får rødlige og slappe blade og til sidst sygner hen. Hvis man er plaget af angreb i haven er det en god ide allerede ved plantningen at overdække med fiberdug eller insektnet, eller anbringe en krave rundt om planten, så der ikke kan ske æglægning. Kålfluen har to generationer, den anden kommer sidst i juli. Læse mere om kålfluens livscyklus og forebyggelse i artiklen Lille Kålflue
Det pynter ikke i haven, men overdækning med bionet og fiberdug holder skadedyrene ude. Forrest bionet over nyudplantede spidskål – der er dækket fra dag 1, for at undgå at planterne ødelægges af kålfluens larver, som var et problem i 2012 i haven. Foto: Karna Maj
Kristtorn er ikke særlig interessant i maj, faktisk er den lidt irriterende med visne stikkende blade på jorden, hvis den er plantet, så den smider bladene inde i bede, hvor der skal plantes og luges.
Hvis man ikke får røde bær på sin kristtorn, er det nu, man kan finde ud af hvorfor. Det afhænger nemlig helt af, om det er en hun- eller hanplante. Og selv om det er en hunplante, man har, skal der også inden for en tilpas afstand være en hanplante til bestøvning. Der findes dog sorter, som sætter bær uden bestøvning.
Kristtorn blomstrer lige nu, og man har dermed mulighed for at afgøre, om den kristtorn, som ikke sætter bær, er en hun- eller hanplante – se foto. I planteskolen kan man købe hanplanter og hunplanter af kristtorn. Og lige nu kan man ved selvsyn sikre sig, om det er en hun- eller hanplante, man køber.
På lette jorde er man mange steder plaget af gåsebillernes larver, som laver skader på græsplænen. Gåsebillerne sværmer fra sidst i maj hen over græsplænen, hvor de lægger deres æg. Den langsigtede løsning er at få forbedret jorden i græsplænen, så den kan indeholde mere fugtighed. Det gøres ved hvert år at tilføre græsplænen et lag harpet kompost. Den kortsigtede løsning er at købe nematoder og vande dem ud på plænen først i august. Nematoderne formerer sig inde i larverne, æder dem og opsøger nye ofre. På sigt er det kun en forbedring af jorden, der gør det endeligt af med plagen.
I det ny nummer af Praktisk Økologi er der mange og forskellige artikler med forskellige vinkler på at skabe mangfoldighed i haven.
I en gammel grusgrav i den sydlige del af England er man i gang med at skabe en slags Noahs ark af planter. I sin egen have kan man skabe mangfoldighed i bedene ved at dyrke flere slags planter sammen – indianerbed med majs, bønner og græskar er et godt eksempel. I haven kan man dyrke mange slags bær – Ritt Bjerregaard fortæller i en artikel om bær, sundhed og bærarter. Asparges dyrkes normalt i monokultur, men en avler på Møn er gået en helt anden vej. I en anden artikel bliver der opfordret til at gøre haven mere nordisk, så den passer til det nordiske køkken. Har du plads er en blomstrende eng dejlig, og græsset kan blive til hø til havens husdyr. Der er også en interessant artikel om processen fra en bar mark til økologisk hus og have med udgangspunkt i permakulturdesign. Endnu et nyt og spændende blad.
Tidsskriftet Praktisk Økologi sendes ud til alle medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi – se mere om medlemsfordele, og hvordan du bliver medlem
Et par havesnegle på vintur i en verden af lysegrønne skud på vinranken. Sneglene er smukke og hører til havens mangfoldighed og er med til at nedbryde havens organiske materiale. Foto: Karna Maj
Syrenerne står i knop – og enkelte er begyndt at springe ud, og selv om regnen siler ned er syrenduften intens. Foto: Karna Maj
»Blomstersne« i bed med kartofler og valske bønner.
Agurk vokser hurtigt til, og om få uger vil de se sådan her ud, og vi kan høste de første agurker. Men kulde tåler de ikke, så her skal tages affære. Foto: Karna Maj
Gul lærkespore er en fin lille staude med fint bladværk. Den selvsår villigt, men er let at hakke om og fjerne igen. Så nyd den og lad få et lille frirum, hvor den sår sig. Foto: Karna Maj
Hvis du finder sådan nogle søde små grønne »juletræer« i din have, skal du ikke juble, men i gang med hakkejernet. Det er agerpadderokke, som er et besværligt ukrudt. Hak så snart de viser sig. Foto: Karna Maj
Jordbærsorten hedder White Dream og man kalder den populært for Pineberry – det er hvide jordbær med ananassmag. Planterne vokser godt, de overlevede vinteren i bedre stand end de almindelige røde jordbær. Foto: Karna Maj
Det er vigtigt at få sat ærtehegnet op, inden ærteplanterne bliver for store. Til et flethegn kan bruges bambus, pil eller f.eks. som her hassel. Foto: Karna Maj
De tidligt såede gulerødder skal tyndes – det giver de hurtigste små gulerødder. Alternativt kan man vente til de er så store, at man kan spise de udtyndede som små slikgulerødder. Foto: Karna Maj
Japanske kirsebærtræer kan være helt overdådige i blomstringen. Foto: Karna Maj
Så er det lige før mælkebøttens mange frø letter og fordeler sig i hele haven. I fugtigt vejr er det lettere at indsamle frøene, uden at de letter, og få dem fjernet. Foto: Karna Maj
Kastanjetræerne står allerflottest lige nu med de store hvide blomsterstande. Ser man kun blomsterne på afstand, opleves de hvide, men se nærmere på dem. Foto: Karna Maj
Skærer man salaten af en anelse højere end normalt og undgår at ødelægge vækstpunket og efterlader de store grove blade, danner planten et nyt hoved i løbet af et par uger. Foto: Karna Maj
Tidsskriftet Praktisk Økologi 3/2013