Som havedyrker kan man næsten altid glæde sig over en god gang regn, når man ser, hvordan planterne nærmest strutter på en regnvejrsdag, og solsorten veltilfreds drøner rundt og finder lækre larver til de små sultne unger, som endnu ikke kan flyve, men gemmer sig i havens mere vildtvoksende områder.
Knoldfennikel og salat kan begge godt lide fugtig jord og ikke for varmt vejr. Knoldfennikelen er forkultiveret og udplantet og nu klar til høst. Der er sået nyt hold salat ind mellem knoldfennikelplanterne. Salatsorten er Little Gem og knoldfennikelen til højre er sorten Perfektion. Foto: Karna Maj
De fleste steder er der kommet rigeligt med regn, og der loves mere i denne uge. Det ville ellers være dejligt med sol og sommer, inden alle jordbærrene går til i råd og skimmel ude på bedet. Er løgene angrebet af løgskimmel og sellerierne af selleribladplet, spreder det sig også hurtigt i det fugtige vejr, og her er tørvejr, blæst og sol eneste redningsplanke. Den pludselige store mængde nedbør kan også få knudekål, gulerødder og tomater til at sprække. Tomaterne er dog antagelig endnu for grønne til, at det sker. Det fugtige vejr får også dræbersneglene til at myldre frem igen. Og værst af alt, så er begynder at komme risiko for kartoffelskimmel. Endnu er det kun varsling om højt smittetryk nogle steder.
Heldigvis overstråler alle de gode oplevelser i haven de negative. Der er det frodige blomsterbed, hvor riddersporer, roser, fingerbøl, klokkeblomster, matrem, skønhedsøje, diktam, løvefod, alpemandstro, storkenæb, ærenpris, timian og mange flere blomstrer omkap. Krydderurterne blomstrer til glæde for insekterne, men de skal passes og skæres tilbage efter blomstring for at give nye blade. I køkkenhaven vokser alle de gode danske grønsager fantastisk, ikke mindst kål, kartofler, porrer og løg, men også majs trives godt. Og aldrig har ærterækkerne stået bedre end i år – de tidligt såede er allerede i blomst, så snart er der de første sukkerærter.
De gammeldags buketroser passer godt til ældre haver og huse. Og så er de uden torne. Foto: Karna Maj
Bønner skal have en god lun jord for at spire perfekt. Derfor er der mange bønnesåninger, der ikke lykkes sidst i maj og første halvdel af juni. Bønner skal sås i en periode med varme dage og lune nætter, hvor frøene hurtigt spirer og dermed er mindre udsat for svampeangreb under spiringen. Direkte varme dage får vi nok ikke forløbig, så vi må satse på at så, selv om temperaturen er under de 20° C midt på dagen. Heldigvis er nattemperaturen over de 10° C. Vi er vi nødt så et nyt hold bønner – eller efterså i rækker med for tynd en bestand snart. Vi er på vej ind i juli, så hovedafgrøden af bønner skal i jorden snarest. Men helst i en periode med sol og ikke for megen regn.
Man kan overveje at forspire bønnerne. Bønner må ikke lægges i vand, men skal i stedet lægges ind i våde klude i en plastpose, så der er 100% luftfugtighed. Kludene skal dagligt fugtes, da bønnerne optager masser af vand. Så snart spirerne viser sig, skal de sås, da spirerne ellers let knækker. Forspiring vil minimere risikoen for, at bønnefrøene angribes af svampe og derfor ikke spirer. Og man får færre huller i rækkerne, når man kun sår bønner, der er spiret.
Man kan også vælge at forkultivere i små potter, men det er mere tidskrævende og besværligt, men kan være nødvendigt, hvis man har erfaring for, at bønnekimbladene ædes op af larver, inden de overhovedet er kommet op.
Man kan sagtens nå at så et nyt hold ærter, og med køligt sommervejr og fugtig jord er det muligt at få ærterne hurtigt og godt igang. Hvor vellykket dyrkningen bliver afhænger af de kommende tid. Ærter trives bedst i en kølig og våd sommer, eller ved god vanding i rækkerne. Ofte finder man flere larver i ærtebælgene midt på sommeren – man siger at man skal så ærterne i første halvdel af april for at være sikker på, at der ingen larver er i ærterne. Men hvis man dyrker sukkerærter, spiser man dem inden, der er ærter – og larver – i bælgen. Det er ærtevikleren, som lægger sine æg i bælgen.
Kommer du ud og opdager, at lange stængler snor sig rundt og ligner slanger i dine hvidløgsrækker, så tag det helt roligt. Det er ikke misvækst – du dyrker tværtimod slangehvidløg.
Der findes to typer af hvidløg: De blødnakkede og de hårdnakkede. Hvis du dyrker de hårdnakkede, er der nu en »blomsterstilk« på vej op – der kommer ikke blomster, men en samling af små løg i toppen, såkaldte topløg. De kan bruges til opformering, men det tager 1–2 år yderligere, før de giver et stort hvidløg med fed. Der findes flere typer af hårdnakkede – hvis man har slangehvidløg danner deres blomsterstængel lige nu de flotteste snoninger. Om en uges tid har de rettet sig ud.
Slangehvidløg kendes let fra andre typer på slangerne her sidst i juni. Foto: Karna Maj
Hvis man ikke har brug for topløgene, kan man knibe stængelen af og bruge den i en wokret. De kan tørrede bruges i blomsterdekorationer eller efter høst foræres væk til andre havedyrkere, som gerne vil prøve slangehvidløg.
Der er en tendens til at hvidløg, som får fjernet blomsterstilken, får lidt større løg, men hvis hvidløgene er gødet tilstrækkeligt, er det kun ca. 5% større løg, mens løgstørrelsen reduceres en del, hvis løgstykket ikke er velgødet. I forsøg i Colorado var der en tendens til større løg, når man fjernede blomsterstilken i det stadie, hvor den snoede sig, men forsøget viste ikke en signifikant forskel. Der skulle være en vis erfaring for bedre holdbarhed, hvis stænglen først fjernes, når den bliver træet.
Du kan læse mere om amerikanske erfaringer med dyrkning af hvidløg her: Growing Garlic in Minesota og Forsøg med hvidløg i Colorado
Bedst som man går og glæder sig over store flotte hvidløg, kan man komme ud for, at der pludselig dannes orange pletter på bladene, og at de nærmest eksploderer i antal i løbet af kort tid. Det er rustangreb på linje med rust på pæreblade, brombær osv. Der er mange slags rust, og de angriber kun specifikke værter (planter). Når angrebet udvikler sig, kan man på de først angrebne blade se de orange pletter blive til sorte pletter, som indeholder sporer, der vil sprede smitten videre. Derfor er det en god ide at fjerne blade med sorte sporer.
Heldigvis er hvidløgene ved at være så store og veludviklede, at man får pænt store hvidløg alligevel, når de skal høstes i løbet af de næste par uger. Men det er deprimerende at se de flotte planters blade blive angrebet og ødelagt. Læs mere i artikelen Løg- og porrerust.
Har man tidlige sorter af hvidløg, er det en god ide at holde øje med, om de er høstklare. De skal høstes i tide, så de ydre dækblade omkring løget er intakte, da ellers ikke holder sig så godt under opbevaringen.
Vi fik sat kartoflerne sent i år, og derfor må vi håbe, at kartoffelskimmelen ikke slår til endnu. Det sker normalt tidligst i juli. Enkelte år allerede først i juli. Desværre er der allerede nu et højt infektionstryk for kartoffelskimmel – vælg din egen by og se infektionstryk i det lokale område. Det varierer meget fra egn til egn. Endnu har kartoffelavlerne ikke indrapporteret fund af kartoffelskimmel – de første fund plejer at komme allerede i juni.
I privathaver sprøjter man ikke mod kartoffelskimmel. Kartoflerne er normalt fint udviklede, hvis der kommer kartoffelskimmel, og fjerner man ved angreb toppen ved angreb, når skimmelsporerne ikke at regne ned i jorden og angribe knoldene. Se mere i artiklen Kartoffelskimmel.
Førhen skulle der bare avles til fryser og syltekrukker. I dag er vi mere til friske grønsager så stor en del af året som muligt. Derfor skal der sås og plantes nye afgrøder i hele juli.
Her sidst i juni kan man nå at så voksbønner, grønne bønner, bladbeder, knoldfennikel, sommergulerod, grønkål. glaskål/knudekål af tidlige sorter, dild, koriander og salat. Salat spirer ikke ved temperaturer over 21°, så i hedebølger er det bedre at forkultivere i potter et køligt sted. Eller man kan forsøge at dække såstedet og holde det fugtigt – dækket skal fjernes, så snart kimplanterne kan skimtes på vej op.
Man kan endnu nå at plante sommerkål, grønkål og porrer ud på ledige arealer, men det er bedst at finde et passende tidspunkt, hvor der er udsigt til kølige dage med overskyet vejr og gerne regn. Har man ingen planter, kan man godt nå at så direkte nu – jorden er dejlig fugtig til det.
Det er en god ide at forkultivere alle de ovenstående arter i potter til senere udplantning, når der bliver endnu mere ledig jord frem til. Porrer er dog ved at være for sent – så evt. direkte en række til små lækre vinterporrer til høst i foråret, da små porrer overvintrer bedst.
Mangler du planter eller har du så mange, at du vil forære væk eller bytte, så kan du gøre det på vores nye hjemmeside Del Jorden. Her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet, så du hver uge ser de nye tilbud på opslagstavlen.
Grønkål skal udplantes i maj for at blive til de helt store planter. Sent udplantede grønkål plantes med mindre afstand. Her ses flere sorter – fra venstre purpurkål, palmekål og almindelig grønkål. Foto: Karna Maj
Det er krydderurternes blade, vi bruger, men mange krydderurterne er allerede nu i blomst, f.eks. purløg, timian og salvie, eller de er på vej, f.eks. mynte, merian, oregano. Krydderurternes blomster er smukke, og krydderurter er gode insektplanter, som tiltrækker masser af nyttige insekter til haven.
Men man får ikke både blomster og anvendelige blade til køkkenet. Man må vælge. Valget vil typisk være, at man skærer nogle af planterne tilbage inden blomstring eller tidligt i blomsterfasen, så man får nye friske blade, men lader lidt stå og blomstre til gavn for insekterne – og dermed bekæmpelsen af skadedyrene i haven.
Kinesisk purløg er en af de få krydderurter, som både har flotte blomster og brugbare blade samtidig, så her er ingen behov for nedskæring.
De forskellige timianarter blomstrer ikke helt på samme tid, men den almindelige havetimian, Thymus vulgaris, blomstrer nu. Bier og insekter besøger flittigt blomsterne, så man nænner næsten ikke at fjerne dem.
Men timian bør man skære tilbage efter blomstring, så de kan bruge al energi på at sætte de nye skud, som vi skal høste af det kommende år til brug i mad. Der er ingen grund til, at de bruger energien til at sætte frø, medmindre man vil høste til at så af. Det kan være en fordel at beskære dem, inden de er helt afblomstret.
Hvis de ikke beskæres, bliver de i løbet af få år meget høje, med lange forveddede grene og efterhånden bare forneden. Hvis man skærer dem tilbage, får man lave og mere kompakte og buskede timianplanter. Det er især vigtigt, hvis man bruger dem som kantrække.
Man må aldrig skære tilbage i de forveddede grene, men kun i frisk grønt, så der skal være mange nye skud til at vokse op.
Hvis man har ladet alle planterne i purløgsrækken blomstre, så er der ikke ret meget brugbart purløg lige nu. Måske er bladene også begyndt at få rust på bladene – det viser sig som små rustrøde prikker.
Det er derfor en god ide at skære purløgsplanterne af helt nede ved jorden og bruge toppen til jorddække i et andet bed. Det er vigtigt at fjerne det afklippede, hvis der er rustangreb, så det ikke smitter til de nye blade.
Derefter giver man rækken en god gang omsat kompost eller organisk gødning baseret på planter. I purløgrækken, hvor man høster til frisk forbrug, bør man af hygiejniske grunde ikke anvende dyregødning eller urin. Rækken gennemvandes godt, og efter få dage skyder der nye fine purløgsblade frem. Indtil der er ny top at klippe af, kan man bruge kinesisk purløg (kinaløg) eller løgtop fra de første nye kepaløg, man høster.
Basilikum bliver størst og flottest i drivhuset – hvis der er plads og lys nok. Hvis man dyrker basilikum i potter, kan de flyttes ud et lunt sted med læ senere, hvis tomater og agurker tager alt lyset. Så evt. et par potter med et nyt hold basilikum. Foto: Karna Maj
Fra sidst i juni er høj luftfugtighed det største problem i drivhuset, da våde planter har stor risiko for at få skimmelangreb. Det er derfor nødvendigt at have et par vinduer åbne i drivhuset om natten. Dette er kun muligt, hvis man ikke har monteret automatiske vinduesåbnere på alle drivhusets vinduer. Det er bedst at nøjes med at montere i den ene side af drivhuset. Man kan så lade vinduerne i den ene side stå permanent åbne resten af sommeren, og så snart det bliver varmt om morgenen, åbner de i den anden side og giver god udluftning.
Skal du på ferie, så lad et par vinduer stå åbne. Det er bedre, at det er lidt for køligt nogle dage, end at drivhuset bliver for varmt. Har du for lille et vinduesareal til, at temperaturen kan holdes nede, så må døren også stå åben. Men her er det dog bedst at have en havepasser til at holde øje med vejret og lukke, hvis det bliver blæsevejr med vinden ind i drivhuset eller en lang periode med koldt vejrlig.
Det er først nu, at der rigtig begynder at dukke skadedyr op i drivhuse. Dage med varmt og solrigt vejr kan resultere i en hurtig opformering af evt. skadedyr i drivhuset, så det er en god ide at holde øje med udviklingen. Brug en lup og hold øje med, om der dukker spindemider op på agurkplanterne, mellus på tomaterne og bladlus på spansk peber og chili. Skal man have succes med at bruge nyttedyr i drivhuset, skal de købes og sættes ud, når angrebet er nyt. Hvis angrebet er voldsomt, bør antallet af skadedyr reduceres med insektsæbe, inden nyttedyrene udsættes.
Der er to gode netsteder, hvor man kan læse om og se billeder af skadedyrene i drivhuset og de nyttedyr, som man kan købe til at sætte ud for at nedbringe antallet. Nyttedyr udrydder aldrig et angreb helt. Hjemmesiderne tilhører to producenter af nyttedyr i Danmark: EWH BioProduction og Borregaard BioPlant ApS.
Nyttedyr kan bestilles hos FDB og Matas, Solsikken, i de fleste planteskoler og havecentre eller direkte fra førnævnte producenter. Nyttedyrene leveres på forskellig måde. Kommer de med posten, skal man være opmærksom på, at de ikke tåler en dag i en glohed postkasse, og at de helst skal udsættes den dag, de modtages. Er der mange skadedyr, bør man minimere disses antal dagen før forventet modtagelse med en sæbevandsbehandling, så planterne når at blive helt tørre inden udsætning.
Valsk bønne er havesorter af hestebønner, og det er ikke kun på markerne, at de sorte lus finder vej til bønneplanternes nye fine blade i toppen af planterne. Så snart man opdager en top tæt besat med sorte lus, kan det være en god ide at knibe den af og fjerne den. Lusene vil ødelægge de små bønner, så der alligevel ikke kommer bønner ud af det, hvis toppen ødelægges. Hvis de valske bønner er sået senest midt i april, bør de nu have ansat et større antal bønner længere nede, og de vil udvikles godt, selv om toppen knibes af og fjernes.
Er angrebet lille og stoppes, kan toppen overleve og sætte nye blomster, så man må vurdere angrebets omfang, inden man kniber af.
Valsk bønne kan dyrkes mellem eller i kartoffelrækkerne som en ekstra afgrøde. Der fås mange sorter af valsk bønne i forskellige højder, tidighed og med forskellige farve på blomster og bønner. Foto: Karna Maj
Buksbom ser så robust ud, når den står grøn og med stor nyvækst og venter på at blive klippet. Men faktisk er den lidt sart, netop når den bliver klippet. Den kan blive solskoldet, så bladene bliver helt svedne i kanterne. Det er derfor en god ide at klippe buskbom, når vejret er overskyet, og jorden er godt fugtig, da der er mange sårede blade, der skal heles.
Det sidste gælder også for de løvfældende hække: De har bedst af at blive klippet, når de ikke mangler vand. Så denne uge er fin til hækklipning, hvis man endnu ikke har nået de løvfældende. Men man kan fint vente 1–3 uger med at klippe de løvfældende.
Når man kommer ud i sin have efter en en længere periode med jævnlige regnbyger og god fugtig jord, så overvældes man af synet af alle de små og store grønne ukrudtsplanter i bedene. De har måske også været der før regnen, men de syner ikke af så meget, når jorden er tør, som når den er våd. Og så vokser de faktisk næsten eksplosivt, når de får en god gang regn.
Efter regn er det altid en god ide at løsne jorden, da kraftig regn får jorden til at falde sammen, og rødderne kan godt lide en luftig jord. En løsnet jord holder også bedre på fugtigheden, så den ikke fordamper alt for hurtigt. Det bedste redskab til at løsne jorden i overfladen er en kultivator, men er der større ukrudtsplanter, kan det være bedre at bruge en hakke, som kan skære rødderne over. Hakken skal styres med sikker hånd mellem to rækker planter, da man let kommer til at såre eller endda hakke de ønskede planter om. Bruger man en kultivator, er risikoen mindre. Eller man kan bruge en ringhakke eller et gardenscepter, som er rundt og ikke beskadiger planterne. Til gengæld har man ikke en spids hakkeende til lige at hakke det mere genstridige og store ukrudt op med.
Ukrudt er i øvrigt lettest at trække op med rode lige efter en god gang regn.
Med andre ord – det er en god ide at gå en tur i haven med kultivator, hakke, rive og ikke mindst klør fem, som nu engang er bedst til at luge inde omkring havens planter.
Det fugtige vejr har givet ukrudtet gode betingelser. Har man fuglegræs i havens ukrudtsflora, kan man hurtigt få et grønt bed. Fuglegræs skal fjernes fra bedet, ellers gror det igen. Foto: Karna Maj
I foråret kom der fire små fine bøger over hvert sit tema og skrevet af eksperter på de fire områder. Det giver overskuelighed at have en hel lille bog om et emne. Og det er opdateret viden med bl.a. nye sorter og nye arter.
Æbler – Sorter der smager af Maren Korsgaard
Maren Korsgaard er ekspert i frugt og bær og har fra sit arbejde med økologisk frugt og på Pometet med afprøvning af sorter stor viden om æblesorter. I bogen er der sortsanbefalinger af velsmagende og robuste æblesorter. Desuden opskrifter med æbler.
Naturens spiselige frugter af Bente Halkjær
Forfatteren Bente Halkjær er hortonom, skribent og en ivrig samler af naturens frugter. I bogen fortæller hun om 23 forskellige frugter fra agern til tyttebær. En af de mere ukendte, der er med, er Gojibær (bukketorn). I bogen er der en lang række opskrifter, hvor naturens frugter indgår.
Smagen af honning af Karin Gutfelt
Karin Gutfelt er biavler, biolog og producerer honning med fokus på mangfoldighed og smagsoplevelser. Her kan du læse om honningtyper, smagsforskele, fra nektar til honning og om biernes verden. Der er også en række opskrifter, hvor man får indsigt i hvilke typer honning, der egner sig til retterne.
Mit grønne apotek – Naturens lægeurter af Anemette Olesen
Anemette Olesen er kendt fra sine mange bøger og foredrag om urter og deres historie og virkning. Hun fortæller om en lang række urter omkring indholdsstoffer, og hvad de kan bruges til.
Lammeøre, Stachys byzantina, er nok flottest i knop, mens bierne flokkes om dens ikke specielt flotte blomster. Foto: Karna Maj
Fingerbøl er en fin toårig plante til haven, som let selvsår. Den kaster frø i juli, men kan godt sås allerede nu sammen med de andre toårige blomster. Foto: Karna Maj
Bønner kan drille med fremspiring, og derfor er det en god ide at forkultivere det første hold, som nu allerede er i blomst, mens såningen stadig kan slå fejl. Foto: Karna Maj
Det er en god ide at så flere hold ærter. Her to hold og det tredje er netop sået under fiberdug for at duerne ikke skal spise de fremspirende ærter. Foto: Karna Maj
Fiksernellike, Lychnis coronaria, kaldes også for haveklinte. Den ydes slet ikke retfærdighed på et billede, men skal opleves. Den er toårig og selvsår, men ofte i begrænset omfang. Foto: Karna Maj
Man kan minimere rustangrebet på næste års hvidløg, hvis man sørger for ikke at efterlade plantemateriale på jorden ved høst og fjerner det fra haven. Foto: Karna Maj
Det er en god ide at så mange hold af de afgrøder med hurtig udvikling. Her er de to store spidskål sået sidste sommer sidst i juli af sorten Greyhound. Forreste plante er udplantet i april og ved at danne hoved. Man kan endnu lige nå at så et hold tidlige spidskål, der kan nå at danne hoved i efteråret. Foto: Karna Maj
Katost er en fin lille plante, som selvsår og dukker op på de mest uventede steder – og så kan den hakkes om eller fredes. Foto: Karna Maj
Timian skal klippes ned, når den har blomstret – her er den allerede klippet delvis ned og nye skud er på vej. Det er den gulbrogede citrontimian, som giver en fin, afdæmpet smag i forhold til den almindelige havetimian. Foto: Karna Maj
Første røde tomat på en Favorita F1 – lidt mere sol og varme ville hjælpe på modningen. Foto: Karna Maj
Agurkplanterne tordner derop af med en endnu ret spinkel stamme. Sideskuddene er på vej med masser af agurker i blomst. Sideskuddene nipper man normalt over 2. blad. Nipningen resulterer i en håndterbar plante i drivhuset og plejer at give en jævn forsyning af agurker hen over sommeren. Foto: Karna Maj
Når sommerfuglelavendel begynder at springe ud, kan blomsterne minde om sommerfugle – deraf navnet. Det er en god plante til krukker, men den er ikke vinterhårdfør som den almindelige lavendel. Foto: Karna Maj
De små kogler er ved at blive dannet på havens stedsegrønne. Her er det på thuja, men det er først på et makrobillede, at man får øje på så mange detaljer. Foto: Karna Maj