Havenyt uge 38, 2013

Det kan godt knibe med at nå det hele i øjeblikket ude i haven. Der er æbler, som er ved at være plukkemodne og skal plukkes, inden det igen bliver blæsevejr, og de ender som nedfaldsæbler. Der skal høstes frø, plantes stauder om, lægges forårsløg, høstes chilier til at gemme, fjernes udkrudt, slås græsplæne inden næste regnvejr og meget, meget mere.

Det er jævndøgn i denne uge – nat og dag er lige lange, så der er efterhånden kun få timer, hvor man kan nå noget i haven efter en normal arbejdsdag, og ellers er der kun weekenden, hvis ellers det noget efterårsagtige vejr tillader havearbejde. Det gælder om komme i haven, hver gang at det er bare nogenlunde tørvejr. Måske får vi et par gode havedage i weekenden.

De mørke aftener kan vi bruge til at sætte os ned med en stak havebøger eller gå på nettet og finde inspiration til nyanlæg i haven og overveje, om der er spændende nye træer, buske, stauder og forårsløg, som vil passe ind i haven. Det er allerbedste plantetid for alle stauder, som er normalt hårdføre i det danske klima.

Halvdårligt vejr kan også fint bruges til en tur på planteskole eller havecenter, så de nye planter er i hus til en af de kommende weekender, eller når man har fri om dagen. Man kan også bestille planterne på nettet til levering lige til døren. Lige nu kan man plante alle de planter, som købes i potte. De barrodede skal ikke plantes før omkring løvfald. Jo tidligere man får lagt de nye forårsløg, jo bedre rodnet kan de nå at danne.

Gratis og usprøjtet frugt fra egen have

Æbletræer i haven er noget af det bedste, man kan plante. De er flotte, når de blomstrer. Planter man æbler podet på vildstamme, kan man få høje – og med tiden gamle træer. De er ikke så plukkevenlige og giver senere frugt, men de er meget flotte i haven, hvis man har plads. Vælger man mere svagtvoksende træer er de lettere at plukke. Æbletræer kræver minimal pasning, og så giver de masser af frugter, når de har fået nogle år på bagen.

Æbler er en af de ting, som det kan betale sig at dyrke. Hvert æble, man høster, ville have kostet 2–3 kroner i supermarkedet, så prøv at regne på det. Over 20 år vil man kunne plukke flere tusinde æbler på et træ, som kan købes for et par hundrede kroner. Desuden har man mulighed for at dyrke netop de sorter, som man kan lide, og der er mange flere og mere velsmagende sorter at vælge i mellem end de få sorter, der kan købes i supermarkedet. Her er der efterhånden flere udenlandske sorter end danske. De udenlandske sorter kan man ofte ikke dyrke her i landet, men vi har mange og mere velsmagende sorter, der kan dyrkes her i landet.

Erhvervet planlægger, at der er rester af sprøjtegift på æblerne

Den helt store fordel ved at være selvforsynende med frugt er, at man kan få frugt, som man er sikker på er usprøjtet. I den sidste uges tid er det kommet frem, at de konventionelle avlere på den her årstid oversprøjter æblerne med svampemidler, som helst skal blive siddende efter plukning, så frugten kan holde sig frem til april–maj. De påstår, at det kan frugten ikke uden sprøjtemidler. Det er noget sludder, og det ved haveejere godt – æblerne holder fint i vore udhuse og skure, så længe temperaturen er lav, først i foråret bliver kvaliteten dårlig. Og de professionelle har velindrettede kølelagre med CO2 til rådighed. Det handler om, at de ønsker at maksimere indtjeningen ved at sprøjte de danske gode æbler, så der bliver mindre svind. De mener at det er i orden, at der på halvdelen af høsten findes sprøjtemidler ved salg til forbrugerne. Oven i købet fremhæver de, hvor gode de danske æbler er – de udenlandske er sprøjtet dobbelt så meget, er deres argument.

Haveejernes reaktion må være at plante flere frugttræer og blive selvforsynende fra 1. september til 1. marts – og for madæblers vedkommende de fleste år også i april. Hjemmeavlede æbler er den rene sundhed.

Udnyt æblerne

Der er i de fleste haver mange æbler på æbletræerne, og de danske æbler er nogle af de mest velsmagende i verden, da vi har et noget nært ideelt klima for at få aromaen i top. Derfor er det en god ide at udnytte de fantastisk velsmagende frugter i vore haver i stedet for at lade dem falde ned ligge og rådne.

Første skridt er at få plukket æblerne ned, så de kan holde sig, andet skridt er at spise dem. Men selv de nedfaldne æbler kan man udnytte til æblemos til fryseren eller til at presse æblemost af, men det skal gøres ret hurtigt efter nedfald, da frugt med råd og mug kan indeholde svampegiften patulin. For æbleres vedkommende kan man dog godt bruge nedfaldsfrugter med lidt rådangreb, hvis man skærer godt væk omkring rådpletter.

Pres most af æblerne

Der er stadig landet over muligt for at få presset æblemost af sine æbler på nogle få tilbageværende mosterier. Man skal dog lige være opmærksom på, at når man afleverer sine æbler på mosterier, så får man ikke most af egne æbler – i princippet kan det være æbler, som er sprøjtet. Hvis man vil have most af sine egne æbler, skal man selv i gang med at presse mosten. Med eget eller lejet mosteri. Se mere herom i artiklen Pres most af nedfaldsæblerne.

Mangler du en æblepresse, kan du på Del Jorden efterlyse mulighed for at få presset dine æbler hos andre haveejere, som har en æblepresse. Eller efterlys andre, som vil være med til at lave et presselaug og investere i en fælles æblepresse.

Hjemmeavlede æbler har mange kvaliteter

Men det drejer sig ikke kun om økonomi. Friskhøstede æbler smager bedre end de, der har været dage til uger undervejs til vores indkøbskurv. Og havens æbler kan man dyrke, så man er sikker på, at de er usprøjtede.

De konventionelle æbler i supermarkedet er garanteret sprøjtede (10–20 gang på en sæson), så det er mest spørgsmålet om, hvor meget eller lidt sprøjtemiddelrester, der er tilbage. Miljøet har i hvert fald fået en god dosis sprøjtegift, for at konventionelle æbler kan dyrkes til salg.

Økologisk dyrkede æbler er selvfølgelig ikke sprøjtet med gift, så de er det bedste valg, hvis man ikke har egne æbler, og ikke ønsker giftrester i den frugt, man spiser. Hvis man dyrker sentmodnende sorter og plukker dem ned med omhu, kan man være selvforsynende til langt hen på vinteren.

Endelig har man mulighed for at dyrke sorter, som man ikke kan købe i supermarkedet. Det gælder både de gamle sorter, som vækker barndomsminder, og mange nyere sorter. Se fotos af æblesorter.

Del æblerne med dem, som ingen æbler har

I mange haver er der flere æbler, end man selv kan spise. Der ligger masser af nedfaldsæbler allerede nu, og der kommer flere den næste månedstid, hvis man ikke har tid eller energi til at få dem plukket.

Der findes mange familier, som ikke har mulighed for at kunne spise sig en mavepine til i modne, velsmagende danske haveæbler, som ikke er blevet sprøjtet. Og de kigger med stor misundelse ind over hegnet på den overflod, der ligger på græsplænerne under æbletræerne. Men kun få vover at ringe på dørklokken og spørge, om de må samle en posefuld æbler.

Hvis du har for mange æbler, kan du tilbyde andre i nabolaget at komme og samle op. Du kan sætte et opslag på din havelåge og invitere de forbipasserende til at kontakte dig og aftale at hente æbler. Du kan også prøve at spørge den lokale børnehave eller SFO, om de har lyst til at hente nedfaldsæbler. Eller du kan sætte en kasse med gratis æbler ud foran hækken.

En anden mulighed er at bruge vores hjemmeside Del Jorden, hvor man kan dele alt fra haven med hinanden – og selvfølgelig også æbler. Du kan oprette et opslag på opslagstavlen og tilbyde andre at hente dine overskudsæbler. Det kan være nedfaldsæbler, eller du kan efterlyse nogen til at komme og plukke frugten ned mod, at I deler æblerne. Og så slipper du for selv at skulle samle alle de mange nedfaldsæbler op.

Har du ingen æbler – eller for få, kan du selvfølgelig også selv oprette et opslag og efterlyse haver, hvor du må komme og samle æbler. I Vanløse har de hvert år en lørdag under mottoet Vanløse deler frugten, hvor haveejere med for mange æbler kan melde sig til at få afhentet æbler, både nedfalds og nedplukning af æbler fra træer. Det indsamlede deles mellem indsamlerne.

Høst frø på tørre septemberdage

På tørre septemberdage er det godt vejr til at høste frø af mange af havens planter. Der er mange sommerblomster, hvor man kan hente næsten tørt frø, som bare skal ligge nogle dage på en tallerken, inden det er klar til at komme i en lille papirspose. Det er bare med at gå på frøjagt efter nogle tørre dage, og efter at evt. nattedug er helt væk. Husk at frø høstet på F1 sorter ikke giver planter, som har moderplantens gode egenskaber. Det er vigtigt, at man gemmer de høstede frø tørt og køligt – læs artiklen Frø og opbevaring.

Gem chili til resten af året

Chili skal man ikke have ret mange planter af for at være selvforsynende året rundt, medmindre man er storforbruger. Heldigvis er chili lette at gemme til senere brug. De små kan tørres og gemmes i et glas efter tørring, mens de større renses, halveres og lægges i fryseren. Frosne chili kan snittes fint lige fra fryseren og kommes både i varme retter og i en salatdressing. Husk at skrive sort på, så man kender styrken, når de skal anvendes. Læs mere i artiklen Høst og opbevaring af chili

Bønner i september

Det er ved at være slut med at høste bønnner i år. Hvis man såede et nyt hold bønner først til midt i juli, så er der lige nu masser af bønner på vej på disse planter, som nok skal nå at udvikle sig til fine bønner de næste par uger, hvis bare frosten holder sig væk. Så helt slut er det heldigvis ikke. Og mange stangbønner giver stadig bønner. Prøv også at se lidt nærmere på de tidligste bønnerækker – nogle sorter kan have et nyt lille hold bønner på vej, hvis man er heldig.

Høst frø af bønner til at så næste år

Hvis man ser nærmere på de næsten færdighøstede bønneplanter, så har der næsten altid gemt sig nogle bønner under bladdækket, som ikke er blevet plukket i tide. De sidder måske nu og er ved at være næsten tørre og med fine bønnefrø i. De kan med en beskeden indsats høstes til frø. De umodne frø kan også spises i grønsagsretter, men husk at de skal koges gennemmøre først, da bønner ellers er giftige og kan give maveproblemer.

Hvis man vil gemme dem til frø, kan man høste de tørre bælge og eftertørre dem f.eks. ovenpå et oliefyr. Hvis de endnu ikke er tørre nok, kan man, når de er udviklede nok, hive planterne op og hænge dem op under et tagudhæng eller i en carport og lade dem få tørre bælge her, inden de tages ind til eftertørring.

Der er ikke i noget i vejen for at høste frø på denne måde, når man af og til køber nyt frø. Hvis man vil avle frø år efter år og bevare en sort, skal man udvælge de allerbedste planter og dyrke dem til frø, og så skal man holde sorterne adskilt med så stor afstand som muligt i haven. Der kan ske en krydsbestøvning, men det sker sjældent, hvis havens bier tilbydes mere attraktive blomster. Netop bønnesorter har forskellige farver frø. Nogle er hvide, andre brune, sorte, blålige, plettede osv. Hvis en sort pludselig ændrer frøfarve, så kan man være sikker på, at den har krydset med en anden.

Høst de lækre umodne frø af Borlottobønner

Man kan bælge umodne frø på alle havebønnerne og spise dem kogte i supper, salater, chili con carne m.m. Hvis man er vild med tørrede bønner, så vil man helt sikkert også være vild med at høste friske bønnefrø i haven. Borlotto er en sort, som når at give mange og store bønner, som kan bælges til frisk brug, eller de kan tørres.

Dertil kommer, at Borlotto er en meget smuk sort med rødspættede bælge og frø. På bælgens farve kan man aflæse, hvornår den skal høstes til hvad. De unge bælge er grønne med lidt rødfarvning, og inden de begynder at svulme, kan de bruges som snitbønner. Senere bliver de mere røde, når frøene udvikles. De er klar til plukning og brug, når bælgene i stedet for grøn bliver hvidlig og med kraftig rødfarvning. Bælgen skal have mistet sprødheden, og når man trykker på bælgen, kan man mærke, at frøene løsnes. På det tidspunkt er de lette at bælge og har den rette modenhed til brug i mad. Lige inden frøene modner helt, aftager den røde farve til en mere lilla. Det er sidste stadie, inden de tørrer ind og kan gemmes som tørrede bønner eller til frø. En meget regnvåd periode kan få dem til at rådne i de sidste modenhedsstadier.

Det er plantetid

På dage med solskin er det dejligt at ligge på knæ derude og plante nye bedkombinationer. Skal staudebedet lægges om, så er det nu, da efteråret kan komme meget pludseligt. Alle planter i potter kan plantes nu, mens de barrodede træer og buske ikke skal plantes førend omkring 1. november, når bladene begynder at falde.

Når man planter er det vigtigt, at man giver planterne vand i plantehullet, med mindre jorden er meget våd. Pottede planter sættes i vand inden plantningen, så rodklumpen er helt vandmættet. Efter plantningen vandes planten til, så jorden slemmes godt ind mellem rødderne. Ofte er det nok at vande i forbindelse med plantningen, men hold øje med udviklingen, da der kan komme en tør periode selv i efterårsmånederne.

Desværre bliver aftenerne hurtigt kortere, og dermed er det også begrænset, hvad der kan nås efter arbejdstid. Snart er havearbejdet en weekendfornøjelse. Men der kan stadig nås lidt, hvis man tager skumringen til hjælp. Og der er faktisk meget stemningsfuldt i haven i skumringen, når pindsvinet pusler, klokken otte-blomsten åbner nattens store, lysegule blomster, de hvide cosmos lyser op, og den søde duft fra tobaksblomsterne breder sig mildt ud over omgivelserne.

Køb gode og hårdføre planter

I supermarkederne kan man købe billige planter, og de ser ofte spændende ud med masser af fine blomster. Men de er dyrket for at kunne lokke os til at købe dem for deres blomsterpragt og grønne frodighed.

Det er bedre at købe i planteskoler og plantecentre, hvor man kan se, at her er planten i sin naturlige tilstand efter årstiden. For mange stauder, træer og buske er det her i efteråret ensbetydende med, at bladene begynder at se lidt efterårsagtige ud, planterne er ved at gøre sig klar til vinteren. Hvis man har brug for at se de forårs- og sommerblomstrende planter i blomst, så må man i stedet for ty til billeder. Når man skal planlægge nyanlæg og finde nye planter hertil, er det en god ide med et par bøger med stauder, træer og buske, så man kan se blomsterfarve, blomstringstidspunkt, højde, vækst, sortsbeskrivelser osv. Heri kan man også finde nye arter og sorter, som måske slet ikke er på planteskolen, men som man kan få bestilt hjem.

Det er også vigtigt at købe sorter, som er hårdføre og kan klare vores klima. Hvis man f.eks. vil have held med hortensia, er det vigtigt at købe sorter, som kan klare klimaet, ellers ender man med grønne buske uden blomster. Her er det nødvendigt at købe hos en planteskole, hvor man kan få kvalificeret vejledning omkring valg af sorter.

Høstasters og floks får ofte meldug

Der er mange af havens planter, som får meldug her sidst i september. Meldug er en af undtagelserne, den kan etablere sig selv i tørt vejr. Det ser ikke så pænt ud, men der sker i de fleste tilfælde ikke den store skade, da vækstsæsonen er ved at være ovre. Undtagelserne er de planter, som gerne skulle se flotte ud lige nu, heriblandt ikke mindst floks og de flotte høstasters, der populært kaldes strandasters.

Det er næsten ikke til at stå for potterne med asters i supermarkederne lige nu. Høstasters er en staude, så de kan plantes i krukker og bagefter ud i haven. Men spørgsmålet er, om de ikke sortsnavngivne planter får meldug, når de kommer ud i haven. Meldug ødelægger ofte udseendet og hele fornøjelsen ved at have høstasters i haven. I planteskolerne kan man spørge efter sorter, som er mest mulig modstandsdygtige over for meldug. Eller man kan holde øje med høstasters i andre haver og se om der er nogen, som ikke får meldug, så man kan tigge et lille stykke til forår. Og så er der lige højden – dem i potterne i supermarkedet er måske holdt kunstigt lave ved sprøjtning, så de kan sælges som potteplanter. Men man kan selvfølgelig altid tage chancen for en god tiers penge, hvis der nu er en nuance, som er helt forførende.

Høsttidløs er smuk, men giftig

Høsttidløs, Cochium automnale, står der lige pludselig i al sine lyslilla pragt på høje tynde stilke, som ofte knækker, så blomsterne lægger sig hen ad jorden, hvis de ikke har støtte fra naboplanter eller et bladdække. Det lidt underlige ved høsttidløs er netop, at blomsterne kommer op af jorden uden at være i følgeskab med blade. Bladene dukker først op igen til foråret og visner derefter ned i løbet af sommeren.

Høsttidløs kan fint vokse i udkanten af arealer med træer og buske, og de er smukkest flere sammen, plantet enkeltvis med lille afstand. De kan let forveksles med efterårskrokus, men høsttidløs har 6 støvdragere, mens efterårskrokus kun har 3. De skal nydes, men kun med øjet, for alle dele af planten er giftig.

Sørg for lys og luft til vindrueklaserne

Når vindruerne begynder at tage farve (de grønne bliver lysere) er det tiden for at fjerne nogle af bladene, så der kommer god luftcirkulation, og vindruerne ikke så let angribes af råd. Fjern lange ranker og de blade, som sidder inde ved klaserne – disse blade er som regel allerede ved at blive gule og fotosyntesen er minimal. Men inden man klipper løs, så husk at der skal efterlades erstatningsskud, som skal bindes til espalieret og give vindruer næste år.

De helt små vindruer, som ofte er uden sten, er iøvrigt modne lidt før de store i samme klase, så de kan spises under beskæringen, og det giver samtidig lidt luft i klaserne.

Beskyt druer på friland mod fugle

I mange drivhuse er der knap nok plads til en vinstok, da det frodige bladhang skygger meget. Men med nyere sorter og nogle nye kerneløse sorter, kan man helt problemfrit dyrke druer på friland. Det gælder både sorter til vinfremstilling og spisedruer.

Desværre kan både solsorte og gedehamse (hvepse) lide de søde druer, og det giver store problemer at skulle beskytte druerne på et stort udendørs vinespalier. Fiberdug dur ikke, da det er for tæt og giver et så fugtigt miljø, at druerne let begynder af mugne og rådne, så snart det er fugtigt vejr. Derimod ser det ud til at insektnettet »Bionet« er rigtigt godt, da det effektivt holder ikke kun fuglene, men også evt. hvepse ude, samtidig med at der er nok luftcirkulation.

Net til overdækning skal være lidt bredere end espalieret er højt, og det skal være langt nok til, at det kan nå hele vejen rundt om espalieret. Det samles let med dobbelt ombuk i toppen samt enderne med en række tøjklemmer.

Vinavlerne bruger skyggenet i lange baner til at montere på begge sider af rækkerne med vinplanter mod fugle. Ved de sent modnende druer er gedehamsene ofte forsvundet.

Kål og kållarver

Har man ikke insektnet over kålene, er man nødt til med få dages mellemrum at fiske larver ud af kålhoveder og fjerne dem fra bladene. Forhåbentlig aftager mængden snart, da mange kål ser ret hærgede ud. Men når solen skinner, kan man stadig se enkelte hvid kålsommerfugle i haven.

I nogle haver er der stort set ikke flere kållarver – der sker en naturlig bekæmpelse: Hvepse æder æg og larver, snyltehvepse er kommet til og lægger æg i larverne, der bliver til stillesiddende »madkasser« for snyltehvepsens larver, eller larverne inficeres med naturligt forekommende bakterier.

I andre haver er det sneglene, der er værst ved kålene, og her hjælper insektnet ikke, sneglene kommer ind alligevel, og så er der ingen fugle eller pindsvin til at æde dem.

Afpuds løgene inden vinteropbevaring

Det er meget vigtigt, at spiseløgene er godt tørre, inden de gemmes væk til vinterforbrug. De fleste år kan de nå at tørre udenfor et overdækket sted, når august og starten af september er solrig og varm. Det er altid en god ide at sortere løgene og tjekke, at de er ordentlig tørre. Det kan knibe især for de såede løg, hvis de er høstet sent. Og meget store løg er også sene til at tørre – og derfor kan det være en god ide at bruge de største først.

Løgtoppen skal visne ned af sig selv under tørringen, så den bliver helt tør og det øverste kan hives af. Man må aldrig klippe toppen af lige over løget, da det giver risiko for rådangreb. Er løgene ikke tørre, må de eftertørres ved kunstig varme, da vi på den her tid af året ikke kan forvente at få dem tørret godt nok udenfor, når først efteråret sætter ind med regn. Man kan f.eks. placere dem ved fyret i et fyrrum – her vil de kunne bliver godt tørre på nogle få døgn.

Efter tørring anbringes de ophængt i mindre netsække eller i åbne kasser i et tyndt lag et tørt og køligt sted. Den ideelle opbevaringstemperatur er 0–2° C, men de holder sig fint anbragt i et køligt udhus.

Dansk Vindag 2013 med åbne vingårde

Foreningen af Danske Vinavlere afholder også i år Dansk Vindag. Går du med en lille vinbonde i maven, så er det oplagt at bruge dagen til at få mere at viden, inden du går i gang med at inddrage en del af haven til vinmark.

Dansk Vindag 2013 afholdes den 21. september kl. 13–16, nogle vingårde holder dog åbent på lidt andre tidspunker. Der er tilmeldt 36 vingårde, hvor man kan se og høre om vindyrkning og produktion. Se mere på foreningens hjemmeside Vinavl.dk. Der er i øjeblikket et stigende antal vinavlere i Danmark, såvel erhvervs- som hobbyavlere. Det er efterhånden ikke ualmindeligt at få øje på mindre vinmarker i det danske landskab, og dansk vin kan man købe både i specialforrretninger og direkte hos producenterne.

Besøg på Naturplanteskolen

Hvis du har lyst til at komme med på besøg i en lille planteskole med et lidt usædvanligt sortiment, så tag med til Naturplanteskolen, når Landsforeningen Praktisk Økologi har medlemstur dertil tirsdag den 24. september. Alle er velkomne til at deltage på vores medlemsture.

Vi besøger den nystartet detailplanteskole med fokus på naturvenlige og spiselige haver, og skal høre om Aiah Noacks visioner samt se planteskolen og hvad den kan byde på til egen have. Her finder man f.eks. planter som en flerårig bladkål, stevia, havtorn, Allåkerbær, spinatranke.

Tilmelding til besøget på Naturplanteskole – senest 20. september

Det ny septembernummer af Praktisk Økologi

Nu er der igen tid til at læse om aftenen, så det er med stor forventning, at man åbner det ny septembernummer af Praktisk Økologi, og finder en række spændende artikler om at dyrke sin have økologisk og være mere eller mindre selvforsynende. Her kan man læse om Bo og hans families erfaringer med at indrette haven som en No Dig-have og med en stadigt bedre jord. Eller man kan følge Mias reflektioner og iagttagelser over planternes udvikling i haven hen over sommeren – hvorfor fik squashen gule blade og kålplanten intet hovede? Der er en spændende artikel om at bruge de ægte kastanjer til andet end snack – både i det salte og søde køkken. Læs også om Vera, som bor og arbejder frivilligt på et gartneri, for så snart der er penge involveret, mister hun sin motivation og sin ildsjæl. du kan også komme med på besøg i en række gamle damers haver og høre, hvordan de har indrettet den nye lille have efter et helt liv med en stor have.

Tidsskriftet Praktisk Økologi er medlemsblad for Landsforeningen Praktisk Økologi. Som medlem får du også mange andre fordele – bl.a. kan du deltage aktivt på Havelyst.dk og møde mange hundrede økologiske havedyrkere og se indenfor i deres haver.

Her kan du melde dig ind i Landsforeningen Praktisk Økologi