Vore haver fik en hård medfart af stormen mandag, og nu skal vi til at rydde op. De fleste haveejere behøver ikke længere at tænke på at plukke de sidste æbler ned – de kan samles op, hvis man ikke fik plukket i tide. Der kommer gang i mostpressen mange steder i de kommene dage. Hvis man har flere nedfaldsæbler, end man selv kan bruge, kan kan tilbyde andre at komme og samle dem op via et opslag på Del Jorden.
Forhåbentlig er alle de store flotte æbler blevet plukket ned inden stormen ramte. Her en kasse flotte Jonagold æbler, som kan holde sig helt frem til april. Foto: Karna Maj
Mere alvorligt er det, hvis der er træer, som er væltet, eller store grene, der er revet af træer og buske. Især de arter, som stadig havde blade, var udsatte i stormen. Det kan give masser af oprydning, hvis der er væltede træer, men det er ikke oprydningsarbejdet, der er det værste. Det er indgrebet i havens udseende. Det kan komme regulære huller i vores beplantning, hvis store træer er væltet og skal fjernes. Træer, som vi elskede højt, og som vi regnede med skulle stå der i mange år endnu, er pludselig væk. Plankeværk kan være væltede og pludselig har man fælles have med naboerne. Tage og lignende kan være blæst gennem haven og have forårsaget alvorlige ødelæggelser. Drivhuse kan være blæst omkuld eller have fået blæst vinduer ud.
Selv om det ser forfærdeligt ud, er der ingen grund til at fortvivle helt. Begynd at se nye muligheder – det åbne areal efter et væltet træ giver muligheder for at plante nyt. Der er pludselig mere lys og luft, og det giver mulighed for helt nye anlæg og måske helt nye plantearter på arealet. Større træstubbe kan det være nødvendigt at rodfræse væk i minimum 20–30 cm dybde, hvis man vil anlægge f.eks. bede eller plante hæk. Ødelagte plankeværker kan man overveje at erstatte med grønne hække.
Det er bedst at få fjernet træstubbe, hvis der skal laves køkkenhave på stedet. Men man kan godt vælge at lade stubben stå. Det betyder blot, at man ikke kan dyrke effektivt helt ind til stubben, og f.eks. kartofler kan ikke dyrkes i ret stor afstand fra stubben, da der er kraftige rødder ud fra stubben. Det går bedre med udplantede afgrøder som her majs og græskar. En stub i den her størrelse kan stå der i mere end 30 år. Foto: Karna Maj
November er den allerbedste plantemåned for træer, buske og hække, og man kan nå at sætte nye plankeværk op inden vinter. Men dagene er korte, så der er ikke så mange lyse timer at gøre godt med. Heldigvis ser det milde vejr ud til at fortsætte et godt stykke ind i november.
Men inden vi går videre til ugens gøremål, er der lige et 25 års jubilæum, der skal omtales.
Tirsdag er det 25 år siden, at en lille flok mennesker med økologi som fælles interesse mødtes på Fyn og stiftede Landsforeningen Praktisk Økologi, som har startet Havenyt.dk og er garanti til for, at Havenyt består og udvikles.
Ambitionen for denne gruppe entusiaster var at fortsætte udgivelsen af det lille tidsskrift PØ, da forlaget Skarv ikke ønskede at fortsætte udgivelsen, som de havde startet i 1981. Dengang var bladet en lille sort/hvid udgivelse, men det eneste sted, hvor man kunne læse noget om økologisk havebrug. Lige siden er foreningen og ikke mindst dens aktiviteter vokset med stadig stigende intensitet. Praktisk Økologi er i dag blevet til et meget flot medlemsblad om at dyrke sin have økologisk.
Allerede i 1996 kom foreningen på internettet med sin første hjemmeside, og i 2002 lancerede foreningen Havenyt.dk, som lige siden kun er blevet større og mere omfattende med masser af havefagligt indhold og inspiration. I dag har Havenyt.dk ca. 3 mio besøg om året. Siden er der kommet to nye hjemmesider til. I 2008 fik medlemmerne deres eget havenetværk på Havelyst.dk, hvor man deler erfaringer og haveglæde med hinanden. I 2013 er Deljorden.dk kommet til, hvor alle kan dele alt til haven – lige fra jord, æbler og hestemøg til viden.
Landsforeningen Praktisk Økologi har formået at sætte økologisk havedyrkning stadigt højere på dagsordenen gennem de 25 år, og i dag dyrker langt de fleste haveejere uden sprøjtegift og med bæredygtige metoder – mange henter rent faktisk deres viden om at dyrke have på Havenyt, hvor alle artikler har baggrund i økologiske metoder.
Landsforeningen Praktisk Økologi har idag godt 3200 medlemmer, og er under stadig udvikling, og nyder godt af masser af friviligt arbejde fra medlemmerne. Vi har stort set al den basisviden, man har brug for til at dyrke en have, på Havenyt. Men nye generationer af havedyrkere efterspørger praktiske anvisninger ude i grønsagsrækkerne, og det er næste skridt, som vi vil nå ved at engagere de mange, meget erfarne havedyrkere, vi har i foreningen. Man kan allerede nu komme på besøg i private haver og se og høre om at dyrke med økologiske metoder. Og rundt om i landet er medlemmerne begyndt at danne lokalgrupper, fælleshaver og byhaver. Haveinteressen er stigende – og foreningen er klar til at tage udfordringen op fremover og give stadig flere mulighed for at komme i gang med at dyrke sin have økologisk.
Her kan du læse flere detaljer om foreningens historie gennem 25 år
En tradition med at dele haveerfaringer er startet lørdag den 25. oktober, hvor Praktisk Økologi afholdt sin første Mere Liv i Haven Festival. Det blev en stor succes med 190 deltagere – flere kunne vi desværre ikke få plads til i år. Næste års festival er planlagt til at finde sted i Fredericia den 25. oktober. På billedet fortæller Søren Holt fra Frøsamlerne om sine erfaringer med at dyrke meloner på friland. Foto: Veronica Bay
Løvfaldet er startsignalet til at gå i gang med at plante løvfældende træer og buske, da de efter løvfald ikke længere har et stort vandforbrug. Og i de kommende uger er jorden endnu er varm nok til, at rodspidserne lige netop kan nå at komme i vækst inden vinter.
November er således det allerbedste plantetidspunkt for træer og buske. Mange haveejere er åbenbart slet ikke klar over, hvor meget sikrere det er at plante i det sene efterår og tidlige vinter i forhold til i foråret. Salget af planter flytter år for år mere og mere til det lune forår, hvor det er lunt og lækkert at gå i haven, men træer og buske får en bedre start i haven, når de plantes i efteråret, så roddannelsen kan komme i gang inden vinter. Og udvalget er stort lige nu i planteskoler og havecentre.
Skuddene på træer og buske er ved at være afmodnede nu, og når bladene er faldet af, kan man begynde at plante barrodede træer, buske og hækplanter, og dermed også flytte løvfældende træer og buske i haven. Det er meget vigtigt at beskytte rødderne på de barrodede, indtil de plantes, så de på intet tidspunkt tørrer ud. Det kan gøres ved at nedslå dem i jorden et skygget sted, hvis de ikke plantes med det samme.
Et gammelt ordsprog siger: »Det man planter i efteråret vil gro – det man planter i foråret kan gro«. Så hvorfor vente og få et mere usikkert resultat?
Roser kan købes både i potter og som barrodede. De barrodede er ofte at foretrække, da man her får kraftigere planter. De kan plantes fra løvfald og frem til frosten for alvor sætter ind. Man kan sagtens plante også selv om der er lidt nattefrost, blot der er plusgrader om dagen.
Det er vigtigt, at man ikke planter roser, hvor der tidligere har stået roser. I planteskolerne går der 7 år mellem, at der dyrkes roser på jorden. Det kræver udskiftning af jorden, hvis man alligevel ønsker at plante samme sted.
Plantehullet skal graves noget større end planten lige passer ned i det. Fyld hullet op med vand og lad det trække ned. Studs rødderne lidt, evt. beskadigede rødder og vildskud fjernes. Rosen anbringes i hullet, så podestedet er 7–10 cm under jordniveau, og rødderne bredes ud. Hullet fyldes trekvart op, jorden trykkes godt til omkring rødderne. Vand igen og lade det sive væk. Fyld resten af hullet op med jord og hyp evt. lidt jord op omkring planten.
Roser trives bedst i en god muldjord, og gerne lerholdig. Har man en let jord, er det en god ide at tilsætte lerjord i plantehullet. Det kan købes i sække i planteskolen som lergranulat. Har man en meget stiv lerjord, bør den løsnes ekstra godt, og det kan være en god ide at tilsætte lidt grus.
Læs mere i artikelen Plant barrodede roser.
Køkkenhaven er den del af haven, hvor der er mest brug for at beskytte jorden i vinterhalvåret, da vi på det meste af arealet kun har planter i sommerhalvåret.
Vintergravning er at gøre det modsatte – her blottes jorden totalt og endevendes. Der opnås ganske vist en frostsprængning af jorden, så den virker løs og god i foråret. Men det er kun ved at tilføre organisk materiale og ved at beskytte jorden og dens liv i form af regnorme og mikroorganismer, at man får en god og smuldrende dyrkningsjord på sigt.
Det bedste, man kan gøre, er at holde jorden dækket vinteren igennem, enten med planter i form af afgrøder og efterafgrøde eller med et 5–8 cm tykt lag vinterdække. Jo mere tung jord, man har, jo tyndere skal jorddækket være. Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm.
Hvis man tvivler på effekten heraf, så prøv at vinterdække et stykke. Allerede til forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.
Det milde vejr fortsætter foreløbig – selv på 15 dags vejrudsigten er der ikke udsigt til nattemperaturer ret meget under 5° C, men hold øje med den lokale vejrudsigt. Det milde vejr betyder, at vi foreløbig bare kan nyde at gå ud og hente masser af friske vintergrønsager. Gulerødderne er så knasende sprøde, at de kan finde på at sprække af sprødhed, når man graver dem op. Og kålen er så sprød og sød, at børnene gerne spiser den som snack.
Gulerødderne er flotte og knasende sprøde lige nu. Foto: Karna Maj
Selvom der ikke er udsigt til nattefrost foreløbig, er det en god ide at overveje, hvordan man vil beskytte eller opbevare de grønsager, der ikke tåler frost, når vintervejret på et tidspunkt indhenter os med mere end lidt nattefrost.
Man skal især tage sig af hovedkål, knoldfennikel og bladselleri, som ikke tåler andet end let nattefrost. Rodfrugterne er beskyttet af jorden og fryser ikke ved en enkelt nats frost. Mest udsat er de »rødder«, som stikker op af jorden: Rødbeder, selleri, kålroe, kålrabi, majroer. Let nattefrost klarer de, men det er en god ide at begynde at lægge visne blade, halm eller ålegræs ned mellem rækkerne. Visne blade bliver der rigeligt af i de kommende dage og uger. Og ved stranden kan man mange steder hente ålegræs, og på landet er der ofte steder, hvor man kan købe de små håndterbare halmballer. Hesteejere ved som regel, hvor de kan købes. Ellers prøv at efterspørge dem via et opslag på Del Jorden.
I artiklen Vinteropbevaring af gulerødder, kan man se mere om mulighederne for at opbevare gulerødderne hen gennem vinteren. De nævnte metoder kan også bruges til de andre rodfrugter. De, der stikker op af jorden, skal dækkes ekstra meget, og skal de opbevares hele vinteren, skal de graves op og slås ned i jorden.
Et tykt lag ålegræs lagt ned mellem gulerodsrækkerne og dækket med fiberdug eller plast er nok til at holde jorden frostfri selv i en hård vinter. Men vent med at dække til der er udsigt til nattefrost for alvor. Foto: Karna Maj
Hovedkål skal helst stå så længe på roden som muligt i efteråret, da det giver den bedste kvalitet til brug her i efteråret. Der dækkes ved enkelte frostnætter, eller de høstes og lægges til vinteropbevaring et frostfrit sted med stok og rod intakt. De kan opbevares udenfor under et tykt isolerende dække eller inde i et udhus eller lignende. Det er bedst at fjerne yderbladene, da det mindsker fordampningen. Savojkål og spidskål tåler ned til 5 minusgrader, men som fuldt udviklet hoved bliver savojkålen lettere frostskadet. Sorten Filderkraut ligner med sit spidse hoved et spidskål, men det er er et hvidkål og tåler ikke nattefrost.
Efterhånden som bladene falder af træerne, er det en god ide at rive dem sammen på f.eks. gangarealer og på græsplænen og lægge dem i bunden af bede med porrer og de rodfrugter, som skal blive stående på bedet længst muligt. Det vil gøre det lettere at tage grønsagerne op i frostvejr.
Hvis man har stedsegrønne buske med store grønne blade, f.eks. rhododendron, mahonie, storbladet laurbærkirsebær, skades de flotte blade let, når jorden fryser til. Der opstår bladsvidninger, hvis planten ikke kan optage vand nok til bladenes fordampning. Det er især i frostperioder kombineret med blæst og i foråret med sol, som giver svidningsskader. Hvis man lægger et tykt lag blade ud under disse buske, vil jorden først fryse ved virkelig hård frost eller frost i længere tid. Man minimerer på den måde risikoen for bladsvidninger, samtidig med at man får anbragt de sammenrevne blade. Det er især vigtiigt at beskytte nyplantede stedsegrønne buske.
De visne blade kan også bruges som dække i staudebede, hvis der er steder med bar jord.
Havens blade er med til at beskytte havens jord vinteren igennem. Som regel blæser de selv væk fra græsplænen og lægger sig i bedene mellem planterne eller under havens buske. Eller man kan rive dem sammen med en løvrive og gemme dem til brug for dækning af rodfrugter, der skal blive i jorden. Foto: Karna Maj
Der kan dog være en god ide at fjerne blade f.eks. under frugttræer, som har været meget plagede af skurv, så smittetrykket bliver mindre næste år. Det samme gælder under roser, som har været angrebet af diverse sygdomme, og under brombær, hvis blade har rustangreb. De fleste år vil regnormene dog nå at æde dem inden forår, så sygdomskimene nedbrydes på naturlig vis.
Sendes bladene en tur gennem en kompostbunke, som får lov til at ligge og modne et år inden udbringning, vil de fleste sygdomskim også blive nedbrudt her. Komposterer man, så kompostbunken kommer op på min. 50° C i 3–5 dage er der ikke ret mange sygdomskim, der overlever en kompostering. Har du ikke disse muligheder for at fjerne smittekimene via kompostfremstilling, så er det sikreste at aflevere de sygdomsinficerede blade som haveaffald hos kommunen, hvor det forhåbentlig bliver varmekomposteret effektivt, inden det uddeles til havefolket igen.
Hvis man har mange grønsager og dårlige opbevaringsforhold, kan man overveje at konservere med mælkesyregæring. Mælkesyregæring af grønsager er en glemt konserveringsmetode, og den tyske sauerkraut morer vi os lidt over. Men egentlig er det synd, at vi ikke tager dette meget velsmagende og sunde produkt alvorligt. Man kan selv fremstille det og på den måde gemme havens produkter og ikke mindst deres vitaminer, som bevares fuldt ud ved mælkesyregæring. Har du mange hvidkål og rodfrugter i haven, kan du eksperimentere med at lave mælkesyregærede produkter. Læs mere herom i Camilla Plums artikel Mælkesyregæring.
Projektet tager udgangspunkt i en gammel tradition for udsåning af kerner fra gode æbler. Mange af vores gamle nationale sorter er opstået på denne måde. I mange år har man ikke haft økonomisk mulighed for at udvikle nye æblesorter i Danmark, da det normalt er et meget langvarigt og bekosteligt projekt. Pometet vil med det ny projekt Fra æblefrø til Æbleoaser forsøge at få fremavlet nye gode æblesorter. Pometet opfordrer interesserede private til at udså æblefrø fra Pometets sunde sorter og rapportere om resultatet. Ca. 50 gamle æblesorter i Pometets store æblesamling er udvalgt ud fra deres robusthed (modstandsdygtighed over for sygdomme og skadedyr) og frugtkvalitet til at høste frø fra. Man forventer, at der vil dukke nye gode æblesorter op blandt tusinder af udsåede træer. Det er gratis at deltage og være med til at fremavle nye sorter. Man skal blot melde sig til at deltage i et tre timers frøkursus i november. Læs mere i pjecen Fra Æblefrø til Æbleoasser
På lørdag kl. 20–21 på DR2 tager Bonderøven os med ud og se på grønsagsdyrkning i byhaver og stiller spørgsmålet, om det er er et modeflip, der i virkeligheden ikke har noget med selvforsyning at gøre, og om man kan dyrke sunde afgrøder i byen. Han besøger en byhave i Nørrebroparken, windowfarming på Vesterbro og en parcelhushave, hvor familien er 100% selvforsynende med grøntsager. Se mere om Bonderøven tager til byen.
De fleste blade er nu blæst ned, og træerne står næsten nøgne tilbage. Foto: Karna Maj
Der er stadig blomstrende tagetes, og der er masser af visne frøstande, som kan høstes og gemmes til at så næste år. Foto: Karna Maj
Det milde efterår giver masser af friske spinatblade – evt. overskud kan nedfryses efter blanchering. Foto: Karna Maj
Det var også børn med til årets Mere Liv i Haven Festival sidste weekend, og de havde deres helt eget børneværksted. Agnes viser her sit glas med indsamlede bænkebidere. Foto: Karna Maj
I november er det tid til at sylte rødbeder. Det er vigtigt kun at vride bladene af, da der trænger saft ud under kogningen, hvis man skærer toppen af. Foto: Karna Maj
Vil man have flotte bær i efterårshaven, er glasbær en af mulighederne. De flotte lilla bær sidder tilbage efter løvfald. Foto: Karna Maj
Her ses en ligusterplante med et rigtigt fint rodsystem. Foto: Karna Maj
Det er nu, man vælge, hvilke rosensorter, der skal plantes i haven. Man kan plante barrodede roser fra nu af og frem til jorden bindes af frost. Foto: Karna Maj
Der kan gemme sig små, måske lidt ynkelige, agurker i drivhuset, men de er fine nok til en sidste gang agurkesalat. Foto: Karna Maj
Pæonernes frøstande er meget dekorative, og med lidt held kan man stadig nå at finde nogle af de store frø. Man kan godt frøformere pæoner, men det kræver tålmodighed, da de skal have to kuldeperioder, inden de spirer. De kan sås nu udenfor i en porøs jord med grus og lidt sten. Hvis man vil have flere planter af en bestemt sort, skal man formere vegetativt. Foto: Karna Maj
Hvis man kan skaffe ålegræs, kan det bruges til at lægge ned omkring knoldselleri og beskytte knoldene mod nattefrost. Her der brugt ålegræs som jorddække hen over sommeren – det kan nu supplereres med et tykkere lag. Foto: Karna Maj
Det er en god ide her efter blæsevejret at samle de mange blade sammen i store plastsække – de er gode at have på lager til at vinterdække afgrøder med. Foto: Karna Maj
Skorzonerrod står med fine grønne blade, og den klarer fint frost og vinter uden dække lige som pastinak og jordskokker. Men det kan være en fordel at jorddække, så man kan få fat i rødderne i frostperioder. Foto: Karna Maj
Filippa æblet er en af de gode danske æblesorter, som er fremkommet ved selvsåning i en privat have. Foto: Karna Maj