Havenyt uge 47, 2013

De sidste blade er ved at forlade træerne, og det gør haven mere forblæst og kold, hvis solen ikke skinner og det blæser. Men der er stadig blomstrende krysantemum, røde bær på cotoneasteren, flotte kål, porrer og masser af rodfrugter i jorden. Har man ikke har haft frost endnu, er det også stadig salat, dild og røde chili, men vinteren nærmer sig hastigt.

Vi går koldere dage og især nætter i møde i denne uge. Hvor hård nattefrosten bliver, og om man i mildere egne helt kan undgå nattefrost er ikke helt til vide, da prognoserne er noget usikre. Men vi kan komme helt ned omkring 5° frost natten til fredag og de andre dage ned omkring 3° frost, men stadig kan der nogle steder være mellem frysepunktet og et par graders varme om natten, fortrinsvis i de kystnære egne. Dagtemperaturerne vil kun være 3–7° C. Om kulden bliver vedvarende fremad, er endnu uvist.

I køkkenhaven må vi nok kapitulere og indstille os på, at det antagelig ikke er nok at dække mod frosten denne gang, selv om jorden stadig er 6° C. I løbet af ugen forventes jordtemperaturen at falde til 4° C i 10 cm dybde – og lavere i jordoverfladen. I de mildeste egne, kan man måske fortsat nøjes med at dække mod nattefrosten, og dækker man rodfrugterne med et lag blade og fiberdug, så tager de ikke skade. Men hold øje med de lokale vejrudsigter og vurder situationen i dit lokalområde. Inde i landet er der ingen vej uden om at gå i gang med de egentlige vinterforberedelser.

Vinterforberedelser inden frosten sætter ind

Dagene er nu så korte, at plusgrader i dagtimerne ikke altid kan opveje frost i de mørke timer. Solen kan dog gøre en forskel. Derfor er vi nu nødt til at gå i gang med de sidste vinterforberedelser og det er en god ide at redde, hvad reddes kan af sarte planter og lækre grønsager. Og det kan godt tage en del timer, hvis ikke man allerede så småt er gået i gang i løbet af november. Der er mange ting at gå i gang med, både i prydhave og nyttehave – plus de tekniske installationer som f.eks. at få tømt vandbeholdere og fjernet tilløb hertil.

Det største plus lige nu i forhold til at beskytte afgrøderne er en jordtemperatur på 6°. Det gælder derfor om at få dækket jorden med et isolerende lag, hvis man vil beholde rodfrugterne i jorden. Gælder det derimod et forsøg på at redde et bed med salathoveder fra at fryse, skal jorden ikke dækkes, da jorden skal afgive varme op omkring salatplanterne om natten. Her skal man derimod isolere over planterne ved at sætte vækstbuer op og lægge to lag fiberdug over. Om natten kan man evt. lægge yderlige dække, f.eks. bobleplast eller et gammelt vattæppe over.

Det letteste er nok at erkende, at vinteren er på vej, og man lige så godt kan gå i gang med en egentlig vinterforberedelse med at tage de frostfølsomme afgrøder op og indlagre dem et frostfrit sted.Rodfrugter er det muligt at opbevare tildækket ude i haven vinteren igennem, evt. lagt i kule. Mens hovedkålene ikke tåler at frost – de tages op med stok og rod og kan lagres frostfrit og køligt i mange måneder. Æbler tåler lidt nattefrost, men helt ned omkring 5° frost betyder, at de skal ind under frostfri forhold, eller de skal tildækkes rigtig godt om natten. Frostfri og kølige opbevaringssteder er der desværre ikke mange steder i moderne huse, så ofte gælder det om at være kreativ og finde et passende sted i et udhus i første omgang.

Planter i potter skal inden vinteren slås ned i jorden, georginer skal tages op, frostfølsomme planter skal beskyttes og måske ind.

I artikelen Vinterforberedelser kan du finde tjeklister for, hvad der er en god ide at få udrettet, inden det bliver frost for alvor.

Det er svært at huske alt. Har du forslag til forbedringer af tjeklisterne så send en mail til redaktionen@havenyt.dk.

Flerårige krukkeplanter i vinterhalvåret

Dyrkning af planter i krukker og potter er blevet meget populært, men det kræver en hel del arbejde, også ud over vanding og gødskning. Hvis man vil være sikker på, at ellers hårdføre flerårige planter overlever vinteren, skal planternes rodsystem beskyttes. Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden. Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.

Det afhænger helt af art, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det godt nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted, f.eks. inde langs en husmur eller plankeværk. Er det en mere sart art, kan man grave den ned i drivhuset. De mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost, så krukkerne ser pæne ud længst muligt.

Hvis arten ikke tåler frost, skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit, jo før jo bedre. Det gælder f.eks. rosmarin og laurbær. I milde vintre kan de klare tilværelsen i drivhuset med lidt dække i frostperioder, og hvis man er heldig, selv ude i havens bede. Men de sidste to hårde vintre har taget livet af mange af de lidt sarte planter, der ikke blev opbevaret frostfrit. Det er derfor en god ide at have en plan B for, hvor de skal opbevares, hvis vi igen får en hård vinter. Har man ikke opbevaringsmuligheder, så må man købe nye planter til forår.

Ikke alle krukker tåler frost, så overvej, om de skal i hus for vinteren, eller de kan tåle at stå ude med jord, eller evt. fyldt med gran og andet stedsegrønt og uden jord. Der skal jo også snart pyntes til jul.

Dæk jorden under de stedsegrønne

Alle de stedsegrønne buske i haven går en svær tid i møde, hvis vi får en vinter med længerevarende frostperioder, ikke mindst hvis det er kombineret med barfrost og blæst. Når jorden fryser for alvor, kan de stedsegrønne planter ikke optage vand, men de skal stadig bruge vand til fordampning. Det kan give bladsvidninger, særligt udsatte er arter med grønne blade, og især nyplantede fra i år, mens nåletræer klarer det langt bedre.

Derfor kan 8–10 cm bladdække af jorden, ikke mindst af rhododendronbedet, gøre en stor forskel, da det kan forhindre, at jorden fryser de første mange dage i frostperioder. Hvis der er problemer med, at bladene vil blæse væk, kan man stikke grangrene ned til at give den fornødne læ til, at de bliver liggende. I skovene er man nu ved at klippe pyntegrønt og fælde juletræer, og her kan man måske gratis eller billigt få et stort bundt af de grangrene, som ikke er flotte nok til pyntegrønt. I surbundsbedet er det en god ide at dække med fyrrenåle, ege- og bøgeblade, da de er med til at vedligehold bedet surhed.

Vi har ikke fået så megen nedbør i efteråret. Er jorden tør under de stedsegrønne, bør der grundvandes, inden vinteren sætter ind.

Sarte planter kan beskyttes med grangrene ved at stikke dem ned i jorden rundt om planterne.

De nøgne træers tid

Haven bliver åben og lidt trist, når de brune, gule og rødlige blade forsvinder. Men nøgne træer har karakter, og de er smukke i sig selv, og det er faktisk det flotteste i haven i vinterhalvåret.

Det kan dog næsten være et chok, når bladene falder, hvis man har beskåret sine træer, så de ikke er så pæne uden løv. Og det giver anledning til at overveje, om man alligevel skal fælde de for grimme træer og plante nye arter, som ikke bliver større, end der er plads til dem i haven. Nogle træer har man mulighed at styne eller knudebeskære og på den måde holde en lille krone. Styning skal først udføres lige efter nytår. Knudebeskæring kræver omhyggelig beskæring hver vinter, og skal påbegyndes, mens træet er ungt.

De fleste store træer får heldigvis lov til at stå, for store træer er flotte og giver en tryg fornemmelse, især om vinteren. Hvis træerne er store og gamle og med begyndende råd, er der måske grund til at overveje, om man stadig kan føle sig tryg under dem, når vinterstormene sætter ind. I år kan man så sige, at vi har allerede fået testet, om træerne fældes i en storm. Men det kan være svært at erkende, at det store træ, man holder af, måske er ved at blive farligt at have stående. Og så er der hensynet til naboen – skal man fælde eller beskære, hvis det store træ giver naboen en have med urimelig megen skygge, og de ønsker sig mere sol?

Rotter i haven kan nu anmeldes til kommunen på nettet

Rotter er noget, som vi helst ikke vil tænke på. Men der er rotter i mange haver, ikke kun op landet, men også i byområder, og der er på grund af smitterisikoen fra rotter god grund til at vi gør noget, hvis vi observerere rotter.

Det er her i vintertiden, at vi især får besøg af dem. Der er et stigende problem, og et problem, som vi kun kan løse, hvis vi alle anmelder det til kommunen, så snart vi ser rotter. Der er faktisk pligt til at anmelde det. I vintertiden vil de forsøge at komme ind under vore skure, udhuse, kompostbeholdere eller endog beboelseshuse. Det er derfor vigtigt, at der kommer en professionel ud og tager stilling til, om der skal laves rottebekæmpelse og hvordan. Denne service er gratis.

Fra 1. december skal man anmelde det digitalt til kommunen, hvis man ser rotter på egen grund eller offentlige arealer. Man kan bruge denne mulighed allerede nu.

Larveangreb i gulerødderne

Noget af det mest irriterende i en køkkenhave er gulerødder, som man har gjort sig så stor umage med at dyrke, og som bliver helt eller delvis ødelagt af larvegange. Hvis man troede, at man i år var sluppet for de irriterende »orm« i gulerødderne, som i virkeligheden er gulerodsfluens larver, så får man en anden opfattelse i disse uger, hvor larvernes gnaveri begynder at give synlige skader.

I de seneste 10 år er der mange, som konsekvent er gået over til at dyrke gulerødder under net eller fiberdug, så gulerodsfluerne ikke kan komme til at lægge sine æg. Det er især ved gulerødder til sen brug, at det kan betale sig, da det er her larverne har lang tid til at gnave løs.

Det er en god ide at sørge for, at gulerodsaffald med larver ikke ender i en kompostbunke, som fordeles ud på nye arealer til foråret, hvor der skal dyrkes gulerødder og andre skærmblomstrende planter. Dækker man et sådant areal over med net, bliver de nyklækkede gulerodsfluer spæret inde sammen med de små nye gulerodsplanter.

Hvis du har et sædskifte, som du følger, er det en god ide at lægge gulerodsaffaldet ud på det bed, hvor du henter gulerødderne, som en del af vinterdækket.

Porrerust er desværre blevet almindelig i haver

Porrer er dejlige, men i mange haver står porrerne nu med visne og grimme yderblade. For 20 år siden så man stort set aldrig rustangreb på porrer i de danske køkkenhaver. Men den er langsomt dukket op i flere og flere køkkenhaver i årenes løb.

Den viser sig i august, hvor de flotte grønne porrer, der står og strutter af vækst og frodighed pludselig oversås af orangerøde »rustpletter«. Det er rustsvampens sporehuse. Senere kommer der sorte sporehuse, som kan bringe smitten videre til næste års planter via vinterporrerne i haven. Rustangrebet er kun på bladene, som efterhånden bliver slimede og rådner. Selve porreskaftet angribes normalt kun udvendigt, og der dannes nye blade i efteråret, som ikke angribes, og som kan bruges til suppevisk. Derfor har det hidtil kun haft en begrænset betydning for udbyttet i en privat have til eget brug, men der er også set næsten ødelæggende angreb i haver.

Porrerust kalder vi det ofte, når det er porrer, der er angrebet. Egentlig er både rust på løg og porrer løgrust, men man mener, at der findes en række specialiserede stammer af løgrust, som angriber forskellige arter inden for løgslægten. I praksis ser det ikke ud til, at rust på porrer smitter de forskellige løg – og omvendt. Læs mere om rustsvampe i artiklen Løg- og porrerust og om, hvordan man kan forsøge at forebygge at smitten overføres til næste års porrer.

Jordskokkerne er klar til brug

Jordskokkerne er nu ved at visne ned i toppen, og man kan begynde at bruge af de mange lækre knolde. Jordskok er en glimrende grønsag – eneste minus er, at den er lidt besværlig af skrælle på grund af den uregelmæssige form. Den kan stå i jorden hele vinteren, og man kan hente den ad libitum – i hvert fald så længe jorden ikke er frossen.

Jordskok giver i øvrigt et højere udbytte end kartofler målt i kg. Der er dog mange forskellige kloner og sorter af jordskok, og ikke alle giver et lige stort udbytte. Størst udbytte giver de tidlige sorter, som også når at blomstre i efteråret. Men det vigtigste – set fra køkkenvinduet – er at de er rimeligt glatte uden alt for mange indskæringer, hvor man ikke kan komme til at rense for jord og evt. skrælle. Det er derfor en god ide at udvælge læggeknolde fra de planter, som giver de mest reelle knolde.

Jordskok hentet direkte ude i haven er meget sprød og smager lidt af friske nødder. De fleste kan finde ud af at snitte den fint i vintersalatskålen, men har man mange, vil man også gerne bruge den i varm mad. De kan tillaves på mange måder, men de får både en god smag og konsistens bagt i ovnen med fløde/mælk smagt til med saft af en citron, masser af timian, salt, peber, hvidløg og revet ost. Hvis man går ind på Aarstidernes netsted og søger på jordskokker, får man rigtig mange forskellige opskrifter med jordskokker.

Semitørrede jordskokker

I søndags smagte jeg en hel fantastisk udgave af jordskokker: semitørrede jordskokker. Vi holdt bestyrelsesmøde i Landsforeningen Praktisk Økologi hjemme hos Ane Rørdam Hoffmeyer, som er et af vores meget engagerede bestyrelsesmedlemmer. Hun har for 4 måneder sammen med sin mand Jens Vestergaard Jensen købt et lille landbrug ved Vipperød, hvor det er planen at bo, dyrke og servere økologisk mad samme sted – ingen transport, høj kvalitet, stor smag. Stedet kalder de Muld. Jens, som er kok, lavede frokost til os, og der var mange fantastiske retter med grønsager på mange og nye måder. Men tilbage til de semitørrede jordskokker. De halverede jordskokker var med skræl på, saltet let inden tørring ved 130° og havde så fået et let drys flagesalt inden servering. Fantastisk ide – og det er let at eftergøre i egen ovn…