Havenyt uge 5, 2013

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Lyset er vendt, og dag for dag føjes der nogle lyse minutter til dagen. Det går den rigtige vej – mod forår. Og tøvejret er en sand lise efter den hårde og bidende vinterkulde.

Juleroser i knop i sneen.

De er der stadig, julerosernes knopper. De dukker frem, når sneen smelter. Og der skal ikke megen varme til, før de begynder at vokse igen. Foto: Karna Maj

Der er nu kun en måned til, at det i følge kalenderen er forår. Men hvornår kommer foråret – så vi kan komme i haven og mærke haveglæde boble over? Hvornår får vi mon øje på den første lille erantis, som kommer op gennem den våde og kolde jord.

Svaret er at det nok varer lidt endnu, for i følge meterologerne får vi dagsfrost igen i weekenden, og derpå helt normalt vintervejr med en gennemsnitstemperatur lige over 0°, måske lidt mildere, men det udelukker selvfølgelig ikke nattefrost.

Man kan også gå en stille tur rundt og fryde sig over at sneen forsvinder, gense vintergækkerne og påskeliljerne, som vokser ganske langsomt, og julerosernes står med store knopper. Og når frosten er af jorden, kan vi igen hente et par store flotte pastinakker og en gang jordskokker, der er knasende sprøde. Og er der flere rodfrugter under vinterdækket derude, må gravegreben i sving for at få fat i en halv spand friske knasende gulerødder, inden frosten kommer igen. Måske også en favnfuld porrer.

Jordskokker

Nopgravede jordskokker er knasende sprøde. Foto: Karna Maj

Kyndelmisse

Den 2. februar er det kyndelmisse – det var tidligere en vigtig dag. Man var halvvejs gennem vinteren, da 1. november i gamle dage blev betragtet som vinterens første dag, og 1. maj som den første forårsdag. Så man skulle helst have halvdelen af vinterforrådet tilbage til kyndelmisse. Det er der nok ikke mange af os, der har i dag.

Det er nok de færreste, der har kartofler, kål, porrer, løg, rodfrugter og æbler frem til 1. maj. Men med en stor køkkenhave og gode opbevaringsforhold kan man godt være nogenlunde selvforsynende til et stykke ind i april med mange ting.

Heldigvis er vi ikke længere i risiko for at sulte, hvis vinterforrådet slipper op, vi kan købe os til de daglige grønsager i sidste halvdel af vinteren og det tidlige forår. Og det gør os måske lidt ligeglade med at udnytte de muligheder, vi har ude i haven.

Porrer til kyndelmisse

Der er stadig gode vinterporrer derude – men jorden skal lige tø op, før der igen kan hentes porrer. Foto: Karna Maj

Sæt gang i en potte med ingefær

Hvis man har en helt uimodståelig trang til at få gang i potter og jord indenfor, så kan man starte med ingefær – det er tiden lige nu til at putte et stykke ingefær med synlige vækstknopper i en potte med jord. Inden den kommer i groning, er der lys nok.

Ingefær bruger de fleste af os i større eller mindre omfang i maden. Normalt køber vi den, men den er faktisk let nok at dyrke, men det kræver, at man ved nogle helt basale ting om ingefærplanten. Ingefær er en tropisk skovplante, som ikke tåler ret meget direkte sollys, og som kræver masser af næringsrig jord og et lunt voksested. Læs mere i artiklen Dyrk dine egne ingefær. På to måneder kan planten blive op til en meter høj eller mere. I en god varm sommer kan den plantes ud i haven, men først når frosten er væk. Ellers kan den dyrkes i store potter i drivhuset. Men husk at den ikke tåler alt for megen direkte sol.

Camilla Plum oplyser, at hun pt. har et parti friske økologiske gurkemeje rhizomer, som kan dyrkes ligesom ingefær.

Ingefær dyrket i Danmark

Når man dyrker sine egne ingefær, får man et helt andet produkt end de lidt tørre knolde, man køber. Her er ingefæren frisk. Foto: Karna Maj

Forkultivering med tilskudslys

Hvis man absolut ikke kan vente med at så længere, er man nødt til at anskaffe sig noget plantelys. Planter trives ikke med det lys, som kommer fra vore almindelig lamper og pærer. Det skal være specielt plantelys, uanset om det er en pære eller LED lys.

Det skal dog lige understreges, at det ikke er nødvendigt at begynde at forkultivere allerede nu med tilskudslys. Om 14 dage kan man så chiliplanter uden tilskudslys, og omkring 1. marts kan man så alle slags planter i vindueskarmen til forkultivering. Og for de fleste arter er det tidligt nok.

Kan man begynde at forkultivere?

Men mange havenørder kan slet ikke vente, til der er lys nok. De vil have store planter til tidlig udplantning, så de er allerede i gang med at så de første frø og lave de første stiklinger. Men det kræver, at man investerer i de rigtige forhold med varme og lys i den rigtige kombination. Man kan altid få frø til at spire i en varm stue – men at få dem til at blive til pæne planter og ikke nogle lange, tynde spøgelsesplanter, det kræver plantelys i det rigtige antal timer og mængde.

Det kræver desuden, at man har et sted at gøre af planterne, inden det bliver varmt nok til at sætte planterne ud i et uopvarmet drivhus. Her er man igen henne i investeringer med varme og lys i en del af et isoleret drivhuset eller en lys udestue, hvor man har mulighed for både lys og varme.

Derfor vælger langt de fleste haveejere med at så chili og de første sommerblomster til sidst i februar, og til først i marts med tomater, selleri og resten af sommerblomsterne. Det er en klog beslutning, hvis man ikke vil ud i dyre investeringer. Men er man til udfordringer og ikke kan vente, så kan man overveje at investere i lys til vindueskarmen, eller hvor man har plads til at forkultivere. Med kunstigt lys er man ikke begrænset til vindueskarmen.

Først senere, når planterne bliver større og kræver plads, bliver der kamp om pladsen i vindueskarmen. Det er en god ide at at kende begræsningens kunst i antal forkultiverede planter.

Chili kimplanter

Det er næsten ikke til at vente med at så de første frø. Men har man ikke vækstlys, så vent til midten af februar med at så de første chili. Foto: Karna Maj

LED-plantelys

Hvis man vil starte tidligt og skal ud i at overveje, hvilken slags plantelys, man skal investere i, skal man givet omkring LED-plantelys og overveje det. Det er dyrt i anskaffelse, men billigt i brug. Dels har lysdioderne en meget lang levetid, ca. 50.000 timer, dels er energiforbruget lavt, så miljøet belastes mindst muligt.

Det er dog en ret ny teknik, og den lange levetid gælder for dioderne, men hvor længe holder blæseren, som skal holde dioderne tilpas afkølede for at sikre deres levetid? En 50 W skulle kunne dække minimum et planteareal på 2 × 2 m. Minuset til privat brug er, at lyset er rødligt eller blåligt, og at der kommer en summen fra blæseren i armaturet. Man skal derfor nøje overveje, hvor man kan bruge det. Det er ikke så velegnet til opholdsrum, men kan bruges i bryggers, kælderrum, gæsteværelser og måske i kontor og soverum, alt afhængig af ens tolerancetærskel.

Man kan købe LED armaturer i Danmark, men der er også masser af muligheder for at bestille via nettet. Det er vigtigt, at det er LED plantelys, og det fås i forskellige kombinationer af rødt og blåt lys. De professionelle vælger sammensætningen i forhold til planteart, men her har man jo også et helt drivhus med samme art. Vær opmærksom på, at udviklingen går meget hurtig, og at der allerede er en ny generation af LED lys på vej, som skulle brumme betydeligt mindre.

Forum her på Havenyt.dk har en meget livlig debat om LED-plantelys. Se disse to trådeLED Plantelys og LED for ikke-nørder. Her kan man se LED-lys i praksis, finde interessante links og høre om foreløbige erfaringer – der sker hele tiden noget nyt.

Hvis man vil søge på engelske sider, skal man søge efter: LED grow lights

Chili forkultiveret med LED vækstlys

Med LED vækstlys kan man lave gode chili- og tomatplanter til drivhuset. De bliver kompakte og ikke lange og ranglede. Foto: Anja Egeriis

På jagt efter nye arter og sorter

Det begynder dat krible i fingrene efter at komme i gang med at så. Det er for tidligt, men ventetiden kan bruges til at finde ny inspiration til, hvad vi har lyst til at prøve at dyrke i år. De fleste haveejere er på udkig efter nye arter og sorter – det er altid sjovt at prøve lidt nyt hvert år. Der skrives mange og lange ønskelister i disse uger. Men husk lige at checke, om du har spiredygtige frø fra sidste år liggende – så kan der måske blive råd til lidt flere nye sorter.

Heldigvis er der rigtig mange hjemmesider, hvor man kan bruge timer på at kigge på frøsortimenter. Du kan i vores forhandlerguide finde de forhandlere med frø, som vælger at annoncere på Havenyt.dk – og det er de fleste af de danske og enkelte svenske.

Det ville være dejligt, hvis I fortalte frøfirmaerne, når I køber frø, at I har set deres annonce her på Havenyt.dk, så de ved, at det giver synlighed at annoncere. Annonceindtægterne er forudsætningen for at Havenyt.dk eksisterer.

Sorter æblerne og giv de dårlige til fuglene

Nu, hvor det er tøvejr, er det en god ide lige at se æblekasserne efter. Sorter som f.eks. Ingrid Marie og Filippa er ved at være på det allersidste. Måske kan der stadig blive til en gang æblemos af de pæneste. Alle de frasorterede og rådne er kræs for solsortene lige nu, hvor rester af nedfaldsæbler er ved at være spist op. Specielt hvis der har været besøg af en flok sjaggere i flere dage i vintervejret.

Det er vigtigt, at man får fjernet de rådne æbler fra kasserne, da de smitter de andre æbler og udskiller store mængder ethylen. Ethylen er en modningsgas, som alle æbler udskiller, og som skal holdes på et minimum med luftcirkulation. Har æblerne været dækket mod frost, bør tildækningen væk, indtil der evt. igen er risiko for frost på opbevaringsstedet.

Rådne æbler

Jo mere rådne æblerne er, jo bedre synes fuglene om dem. Foto: Karna Maj

Vinternummer af Praktisk Økologi

Tidsskriftet Praktisk Økologi har som sin fornemmeste opgave at dele viden, at give erfaringer videre til foreningens medlemmer. Og her i vinternummeret er der alt fra en artikel om æstetik og økologiske haver til en artikel om at gøre spildevand til en ressource og beholde det på egen grund med en flot sø som sidegevinst. Der er også en herlig besøgsartikel i en stor landbohave med det hele, hvor man bruger naturen som inspiration. I en gribende fortælling kan man læse, hvordan man i Sverige plejer plæner og græsarealer med hestekraft, selv kongelige plæner. Men der er også vidensdeling, der peger frem mod foråret. En opfordring til at plante purpurkål – artiklen er en hyldest til purpurkålen. Af de mere praktiske er der en rapport om et lille privat forsøg med at så mellemrækker mellem hvidløgsrækker med pastinak, rødbede og salat. Se indholdsoversigten

Tidsskriftet Praktisk Økologi får alle medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi. Se fordele ved at være medlem og hvordan du kan melde dig ind.

Her er du: Forsiden > 2013 > Havenyt uge 5, 2013

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider