Havenyt uge 2, 2014

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Januar har indtil nu været mild, og i haverne dukker de allerførste gule erantisknoppe op, og vintergækknopperne begynder at kunne anes Men om det fortsætter er her ved ugens start usikkert, så følg med i vejrudsigterne. Måske kommer der nattefrost, sne og slud hen mod weekenden, måske endda frost om dagen. Det hele afhænger af, hvordan et højtryk placerer sig i forhold til Danmark.

Den første erantis

Den første erantis i år i min have – og som altid i græsset inde under en stor thuja. Der er lunere under den store beskyttende »paraply«. Foto: Karna Maj

Hvis det bliver alvor med frostvejret, skal vi til at overveje, om der er planter, der skal beskyttes yderligere, og om rodfrugterne i jorden skal dækkes bedre. Hvis der kun loves nattefrost i nogle få dage, kan det være en god ide at forsøge at redde bladsellerierne, som mange steder stadig er i live. De første dage med frost er der ikke risiko for, at frosten trænger ind i vores skure og garager med vinterforrådet, men har man stadig æbler stående i kasser udenfor, skal de måske ind eller beskyttes ekstra.

På vinterdage kan man godt finde en del gøremål derude: pille frugtmumier af træerne, fælde træer eller beskære dem. Men måske er det hyggeligere at kravle sammen i stolen med en havebog, et haveblad, nye frøkataloger eller surfe på de mange gode netsider. Jagten på nye frøsorter er gået ind. Men det er altid en god at starte med at finde ud af, hvad der er af spiredygtige frø på lager, inden man starter med at bestille frø hjem. Der er jo mange spændende sorter at bruge pengene på

Vedbend

Vedbend har de smukkeste blåsorte bær, som modner løbende hen over vinteren. I foråret er de føde for bl.a. solsortene – på et tidspunkt, hvor der er fødemangel. Foto: Karna Maj

Hvad skal der sås til foråret?

Dagene er begyndt at blive længere, og når solen skinner, bliver vi i godt humør og tænker forrår. Det får os til at begynde at tænke i frøbaner. Og selv om vi overhovedet ikke er på vej til at så endnu, så er det en god ide at begynde at finde ud af, hvad der skal forkultiveres i marts og april og sås direkte i haven.

Der er rigtig mange slags sommerblomster, stauder, krydderurter og grønsagssorter, vi kan dyrke i haven, og det kan være svært at vælge. Det er en god ide at lave en oversigt, så sommerblomsterne passer sammen farvemæssigt, og at man får købt frø af de grønsager, som familien rent faktisk regner med at få spist. Men der skal også være plads til at eksperimentere med nye sorter af både blomster og nytteplanter – det er jo tit det, som gør det sjovt at dyrke have.

Men inden man begynder at bestille nye frø, så kan det være en god ide lige at finde frølageret fra sidste år frem. Måske har man selv været flittig med at høste egne frø. Hvis frøene er et eller flere år gamle, så er det en god ide lige at checke, at de stadig har en god spireevne.

Er de gamle frø spiredygtige?

Uanset om vi skal have tidligt forår eller ej, så er det en god ide at finde alle frøene fra sidste og de foregående år frem og finde ud af, hvad man har af frø, og hvilke, der stadig er spiredygtige og har en god spireenergi.

Hvis man springer dette over og går direkte til køb af frø, bruger man måske pengene på at købe det, man allerede har, i stedet for at bruge pengene på at købe ekstra mange nye og spændende frøsorter, som man ikke har prøvet før. Og der er rigtig mange sorter, der frister, når man studerer frøfirmaernes mangfoldige udbud af frø til både køkkenhave og blomsterbede.

Nogle arters frø er spiredygtige i rigtig mange år – f.eks. bønner, kål og tomater – mens andre mister spireevnen på 1–2 år – f.eks. løg, porre, pastinak og salat. Det kan man selvfølgelig bruge som en rettesnor, men hvis de været opbevaret et fugtigt eller varmt sted i huset, kan de sagtens have mistet spirevnen, selvom sidste brugsdato ikke er overskredet. Og er der noget mere ærgerligt end at så nogle frø og gå og vente forgæves i uger, hvor intet spirer frem? Derfor er det en god ide altid at spireprøve frø fra de foregående år, hvis man vil bruge det.

Spiretest

Det er enkelt at spireteste de gamle frø: Drys få frø ud på et stykke fugtigt køkkenrulle og overdæk med klar folie under spiringen, så frøene ikke tørrer ud. Her er spirede frø af bl.a. ært og rødbede Foto: Karna Maj

Hvis man ikke har tiden til at spireteste, skal man overveje at købe helt nye frø. Det er ikke godt nok bare at så rigeligt med frø. Spirer de fint, kommer kimplanterne til at stå i trængsel, og spirer de ikke, spilder man tiden. Taktikken med at så flere frø er god nok, hvis spiretesten viser, at spireevnen er nedsat. Man har så en rettesnor i spireprocenten og sår ikke i blinde.

Planlæg køkkenhaven nu

Selv om vinteren stadig kan komme og ødelægge håbet om et tidligt forår, så er det ikke for tidligt at begynde at overveje, om køkkenhaven skal være større eller mindre næste år. Og ikke mindst kan man begynde at overveje, hvilke afgrøder, man vil dyrke i år. Skal der afprøves nye grønsager, plantes frugtræer og bærbuske i foråret, anlægges gange og bede? Det kan være en god ide at bestille frugttræer og bærbuske til senere levering, hvis man har mere specielle ønsker. Barrodede planter kan man fint plante i milde perioder uden frost.

Hvis der skal anlægges nye bede i en eksisterende græsplæne, og er jorden ikke alt for våd, kan man benytte sig af vinterens milde perioder og begynde at grave græsplænen op. Vender man græstørven nedad nu, vil man i maj fint kunne udplante f.eks. kål, majs og græskar i bedet.

Her midt på vinteren er man også ved at få en ide om, hvad man sidste sommer dyrkede for meget af, og hvad der blev for lidt af. Ofte er vi ikke gode nok til at så og plante lidt, men tit. Så måske skal man også overveje, hvordan man får fordelt høsten mere ud over hele sæsonen. Det er en god ide at tegne en haveplan og begynde at skrive en slagplan ned allerede nu.

Der skal i en haveplan også tages hensyn til, at man skal overholde et vist sædskifte i køkkenhaven, så den samme plantefamilie kun dyrkes på samme sted med nogle års mellemrum. Med et fornuftigt sædskifte er man sikker på at få et godt udbytte og færre problemer med skadedyr og sygdomme i de kommende sæsoner. Har der ikke tidligere været dyrket køkkenhaven på stedet, kan man første år helt frit vælge, hvor man vil dyrke de forskellige afgrøder. Men det er en god ide allerede fra start at planlægge sædskiftet.

Sædskifte

Det er vigtigt at rotere sine afgrøder, så der ikke dyrkes de samme afgrøder på jorden år efter år. Foto: Karna Maj

Også i blomsterhaven er det en god ide at veksle med de enårige sommerblomster, så de samme arter ikke står samme sted hvert år.

Man kan også kombinere prydhave og spiselige planter – se artiklen Den spiselige prydhave.

Prioritering i grønsagshaven

Ofte dyrker vi det samme år efter år i køkkenhaven, men måske er det meget bedre at dyrke nogle helt andre grønsager, f.eks. nogle af dem, som er vanskelige at få fat på, eller de dyreste, i stedet for at dyrke mange kartofler, løg og gulerødder, som kan købes forholdsvis billigt, selv i økologisk kvalitet, og hvor omsætningen er så stor i selv små forrretninger, at grønsagerne er friske. Noget af det mere specielle, som man kan overveje at dyrke er f.eks. persillerødder, skorzonerrod, glaskål, knoldfennikel, tomatillo, kålroe, gule og stribede rødbeder, røde spidskål og gulerødder i andre farver end orange. Men er det første år, så dyrk i mindre mængder og se, om det nu også bliver spist.

Frugtmumierne skal pilles af frugttræerne

Hvis der sidste år var æbler, pærer eller blommer, som hang på træerne og i løbet af få dage rådnede med karakteristiske hvide cirkler på det rådne område, så var det forårsaget af svampen gul monilia.

Hvis ikke du omhyggeligt fjernede alle rådne frugter efterhånden, så sidder der helt sikkert et større eller mindre antal meget små indskrumpede frugter ude på træet. Nogle er måske stadig nogle centimeter i diameter, andre er helt sorte og tørre og kun en halv til nogle få centimeter store. Det er en god ide at fjerne alle, som man kan få fat i uden at knække grene og sporepartier af, da svampen overvintrer i mumierne som mycelium. Ved at fjerne dem nu kan man begrænse smitten, så der bliver færre rådne æbler, pærer og blommer næste år.

Hvis ikke fuglene har spist nedfaldsæblerne på jorden, så kan der ligge æbler inficeret med gul monilia, bl.a. de helt sorte, rådne æbler. Læs mere i artiklen Gul monilia

Fældning af træer

Det er ikke let at fælde træer i en have uden at lave skader på jord, græsplæne og planter. Hvis træet skal bruges til brænde, skal træet fældes her i vinterperioden, hvor vandindholdet i træet er lavt. Det kan være en god ide at få ordnet fældningen og fjernelsen af stamme og grene i en periode, hvor jorden er frossen. Derved undgår man at ødelægge jordstrukturen. Hvis jorden er dækket af sne, skal man dog være så godt hjemme i sin haves plantevækst, at man ved, hvor man kan færdes uden at beskadige planter under sneen. Fældning af træer i tøvejr har selvfølgelig den fordel, at man fryser mindre under arbejdet.

Inden stamme og grene saves til brænde, skal man måske lige overveje, om de kan bruges praktisk eller dekorativt i haven. Stykker af stammen eller tykke grene kan f.eks. bruges som siddepladser rundt omkring en bålplads eller ved børnenes legeareal. Er der hule træstammer, kan de tilplantes med blomster.

Beskær ikke i hård frostvejr

Der skal være en helt klar og vigtig grund til at beskære træer og buske, for når man beskærer, fjerner man dele af plantens produktionsapparat. Der bliver færre blade til at forsyne træet med energi, og man skaber mulige indfaldsveje for svampeangreb.

Frugttræer kan beskæres her i vintermånederne, men den bedste sårheling får man ved sommerbeskæring.

Man kan godt beskære i frostvejr, men ikke når det fryser meget. Kraftig frost kan betyde, at grene på flere træarter bliver som glas og springer, det gælder f.eks. ask. Kraftig frost kan også betyde, at der kan komme efterfølgende frostsprængninger ved de friske beskæringssår. Så hvis man vælger at beskære blivende træer ved vintertide, så er det en god ide at gøre det i en mild periode.

Også styning af træer bør udføres i en mild periode. Styning af træer skal foregå i januar, da man har brug for, at træet sætter vanris.

Podekviste og podning

Æbletræer kan man næsten ikke få nok af. Hvis man har planer om at pode nye frugttræer med egne podekviste, f.eks. fra en ældre sort i egen have eller måske fra barndommens æbletræer, så skal man skære podekvistene nu, mens træerne er i absolut dvale. Skær dog ikke i frostvejr, men måske skal man vente til efter weekenden, da.

Ved selv at pode, har man mulighed for at få nye træer af nogle af de gamle sorter, som er udgået af planteskolernes sortiment. Selve podningen skal først ske i februar/marts, og indtil da skal podekvistene opbevares køligt, f.eks. viklet ind i fugtigt avispapir, lagt ned i en plastpose og i køleskabet. Se mere i artiklen Opbevaring af podekviste. I april kan man vælge at ompode ældre træer med nye sorter.

Hvis man gerne vil lære at pode, er det rundt om i landet altid en række podekurser. Der plejer at at komme annoncer for ret mange podekurser her på Havenyt.dk i foråret. På nogle kurser kan man også medbringe egne podekviste. Kig efter podekurser under Arrangementer i de kommende uger.

Frøkataloger på nettet – og i trykt udgave

De fleste frøfirmaer er ved at have deres frøsortiment på plads, så vi kan begynde at overveje, hvad vi har lyst til at så i år. Måske er man allerede klar til at bestille.

Frøkataloger i papirudgave er der snart ikke flere af. Men har man sidste år bestilt frø fra et firma med frøkatalog, så dumper der sikkert et frøkatalog ind derfra igen i år. Og det er en fornøjelse at bladre i et papirkatalog – men lidt besværligt senere at bestille online ud fra krydser i et papirkatalog. På frøfirmaernes hjemmesider kan du se udvalget online – og nogle steder bestille et papirfrøkatalog.

Selv om det er spændende at se alle de nye arter og sorter, så er det ofte næsten nervepirrende at se efter, om de gode gamle sorter stadig er der. Hvis man har gode erfaringer gennem flere år med bestemte grønsags- eller blomstersorter, er det næsten ikke til at bære, hvis man pludselig ikke længere kan købe dem. Derfor er det mindst lige så stor en kvalitet, at et frøfirma har et stabilt udvalg af de samme gode sorter år efter år, som at de kommer med mange nye og spændende sorter.

Find frøfirmaerne i Forhandlerguiden.

Lidt forår, farve og duft i stuen

Her midt på vinteren har vi brug for lidt forår inde i stuen, og det tager ikke mange dage at drive forsythiagrene i blomst. Men der er også andre tidligt blomstrende buske: Vinterjasminen og kejserbusken kan allerede fra december stå med henholdsvis solgule og sart lyserøde blomster. Andre tidlige blomstrende buske og træer er troldnød og Prunus subhirtella autumnalis. Alle disse tidlige arter kan drives frem i blomst på ret kort tid – hvis de da ikke allerede er sprunget ud ude i haven.

Begynd med at sætte grenene til drivning et lidt køligt sted, til knopperne får farvet spids. Det er godt at overbruse grene til drivning med mellemrum, så knopperne ikke tørrer for meget ud. Specielt når det drejer sig om forsythia, er der ingen grund til at undlade at klippe et par grene til vasen. De blomstrende grene skal alligevel klippes tilbage efter blomstring, så der kan dannes nye kraftige skud med masser af blomster det følgende forår.

Hvis man ikke har disse tidligt blomstrende buske i haven til at plukke ind af, så må man trøste sig med, at der lige nu er masser af farvestrålende primula og fine hyacinter billigt til salg, og de sidste giver en fin duft i stuen.

Primula i vindueskarmen

Når det hele er lidt gråt og trist her i januar, er det meget fristende at fylde vindueskarmen med farverige primulaer. Og de kan plantes ud i haven senere i en mild periode. Foto: Karna Maj

Vintergækkernes grågrønne skudspidser afslører, hvor de står, og de er langt nok fremme til at drive. Måske kan man finde enkelte erantis, men de gemmer sig for størstedelens vedkommende i den lune jord, måske mest hensigtsmæssigt for dem med den vejrudsigt. Erantis er mere velegnede til drivning, da de ikke bliver så lange og ranglede, som vintergækkerne gør i en varm stue. Vintergækker er det bedst at nyde i en lys og kølig vindueskarm.

Se også artiklen Månedens dekoration i januar, hvor Renate Rosenmeier viser, hvad hun har fået ud af en tur ude i en grøn januarhave.

Bestil Ugens Havenyt som nyhedsbrev

Nyhedsbrevet er ikke kun et link og en kort omtale af indholdet i Ugens Havenyt. I nyhedsbrevet får du samtidig en oversigt over de nye artikler og svar, som er kommet på havenyt i den forgangne uge. Det samme gælder nye arrangementer, og der er en oversigt over aktuelle arrangementer i den kommende uge. Det kan desuden være en nyhed, som vi vurderer er af særlig interesse for modtagerne af nyhedsbrevet.

Hvis du ønsker fremover at modtage nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig her.

Måske har du også lyst til at anbefale nyhedsbrevet til dine venner – det er let med linket »Del på Facebook« finder du ovenfor i højre side lige ud for artikeloverskriften. Der er desuden et Tweet link.

Helleborus foeditis

Stinkende nyserod, Helleborus foeditis, er nok den plante, som strutter mest af velvære og har de mest udviklede knopper her i januar. Den kan vokse de mest ydmyge steder i haven, og selvsår ofte, hvis den får lov til at sætte frø. Det er dog ikke en stabil staude, ofte forsvinder den efter blomstring og frøsætning. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2014 > Havenyt uge 2, 2014

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider