Havenyt uge 26, 2014

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Når man holder af sin have og hver en plante, så gør det ondt langt ind i sjælen, når man kan se, at planterne mangler vand. Og der bæres kander af vand ud lige nu for at afhjælpe den værste vandmangel. Men jo længere det er tørt, jo sværere er det at afhjælpe vandmangelen, med mindre man vander massiv. Og selv med vanding, er det svært at holde trit med fordampningen, når der slet ingen nedbør kommer fra oven, eller kun få byger.

Vi drømmer om et par lune sommerdage med silende, stille regn fra morgen til aften, for det er det, der skal til for at bringe vandbalancen ajour. Vi lytter misundeligt til fortællinger om regnbyger på bare 4 mm, og der fortælles om skybrud på 20 mm. Men der skal mere til, før jorden mættes med væde.

Indtil det sker, må vi give planterne så gode forhold, som det er muligt. To steder er der frodighed – i drivhuset og i krukkerne, hvor vi vander dagligt.

Krukker med blomster

Der er masser af frodighed i havens krukker. Her godt hjulpet på vej af overvintrede planter af den røde surkløver med de sarte hvide blomster, sommerfuglelavendel og chokoladekosmos, som endnu kun sætter grønne skud og skyder i vejret. Foto: Karna Maj

Blomsterne visner

Til sankthans plejer staudebedene at stå rigtigt smukke med masser af juniblomstrende stauder, men i år er de fleste stauder allerede visne og klippet af. Heldigvis er der roserne, men selv roser kræver vand for at være flotte og holde længe. Når planterne mangler vand, bliver blomstringen kort og blomsterne måske mindre end normalt. For planten gælder det bare om at få sat frø, så arten er sikret overlevelse.

Hvis staudebedet er tæt plantet, klarer det sig ofte længere uden vanding, end et mere åbent staudebed, hvor der er stor fordampning fra bar jord. Her er løsningen at dække jorden med f.eks. barkflis, grov kompost eller andet, som kan mindske fordampningen.

Begynder stauderne at hænge efter solen er væk fra bedet, så er det nødvendigt at vande. Det er en god ide i den forbindelse at overveje, om planterne er placeret korrekt. Steppeplanter tåler tørke godt, mens planter der kræver fugtighedsbevarende jord eller skygge en del af dagen, hurtigt tager skade, hvis de står i brændende sol. I alle blomsterbøger er der oversigter over blomsternes krav til voksested. Retter man sig efter det, så varer det betydeligt længere, inden man er nødt til også at vande i blomsterbedene.

roser i blomst

Roserne blomstrer, men de visner hurtigere, hvis de mangler vand. Foto: Karna Maj

Græsplænen overlever tørke

I solen er græsset begyndt at blive tørt og brunt, hvis jordbunden er tør. I skyggen er græsset grønt meget længere. Hvis man har en plæne med ukrudt i, så bliver den aldrig helt afsveden, da ukrudtet klarer tørken bedre end græsset. Heldigvis dør græsset ikke, det bliver grønt igen, så snart der kommer regn nok. Husk at græsset i tørre perioder skal slås med klipperen hævet et godt stykke over jorden.

Nyplantede træer og buske skal have vand

Har du plantet nye træer og buske i efteråret og foråret, så skal de vandes forebyggende. De har ikke etableret et stort og dybtgående rodnet endnu, som kan klare en tørkesituation. Det er for sent at begynde at vande, når bladene begynder at blive gule og falder af.

Kristtorn er den eneste busk, hvor det er ok, at de ældste blade bliver gule og falder af – det er naturligt i juni.

Køkkenhaven har brug for vand

I køkkenhaven er der en del etårige planter, som reagerer med at gå i stok (danne blomst og frø) hurtigst muligt, hvis de stresses af tørke. Dilden har i tørke ikke mange blade, før den går i blomst, salaten går lidt hurtigere i stok, og det gælder også knoldfennikel. Det gælder derfor om at holde især de etårige godt vandet. Kartoflernes knolde holder op med at vokse i tør jord – men de sikrer næste generation, da selv en lille kartoffel kan give en ny plante. Bønner er nok den grønsag, som hurtigst blliver skadet af tørke, her kan planterne godt visne væk.

De toårige i køkkenhaven skal første år danne blade og først næste år sætte frø. Planterne går derfor »bare« i stå i væksten – de kan næsten vokse nedad, indtil der igen kommer vand, så de kan vokse videre. Det er sjældent, at de går helt ud. Men udbyttet og kvaliteten kommer ikke i top, og de forsinkes i forhold til høsttidspunkt. I meget tørre somre kan man dog opleve, at især rodfrugter kan udvikle sig enormt i sensommeren, hvis der kommer vand. Hvis man vil have et højt udbytte af sin køkkenhave, så er man nødt til at sørge for at grønsager og bærbuske har vand nok. Det kan man dels gøre med vanding, dels ved at jorddække al bar jord i havens bede.

Bær som jordbær, hindbær, ribs indeholder artens frø. Når det er for tørt bliver bærrene mindre, og plantens strategi er bare at få dannet frø, og så betyder bærrenes bliver små og mere tørre. Dyr og fugle er så tørstige, at de æder hvad som helst. Selv de grønne ribs henter de på buskene i øjeblikket. Vi må derfor vande især jordbær og hindbær massiv lige nu, hvis vi vil have stor lækre og saftige bær. Og så er det en god ide at sørge for vand til fuglene.

Løg i fugtig jord

Lige nu dannes løgene, og det skal planterne bruge masser af vand til. Derfor er det en god ide at ofre masser af vand på løgbedet. Løg har kun rødder i de øverste 25 cm jord, så de kommer hurtigt til at mangle vand. Planternes blade er så store og skøre, at det er umuligt nu at dække jorden mellem rækkerne. Det er også mere end svært at løsne jorden i et løgbed nu, og dermed skabe et isolerende lag løs jord til at mindske fordampningen. Foto: Karna Maj

Jorddække er bedste kort i en tørkesituation

Det bedste træk, man kan gøre lige nu i spillet om at få planterne til at trives nogenlunde trods tørke, er, at dække al bar jord mellem planterne. Det dæmper fordampningen, og efter en god gang regn eller vanding, vil jorden helt op til overfladen være fugtig, og det foretrækker planterne. Metoden kan bruges i både blomsterbede, køkkenhaven, krukker og drivhus.

Derfor gælder det om at finde egnet dækkemateriale. Det kan være alt fra ukrudt (der ikke har sat frø) til halm, tang og blade. Læs mere i artiklen Jorddække og dækkemateriale.

Et andet godt træk er at sørge for at der ikke er ukrudt i bedene, som stjæler vand, lys og næring.

Kålbed tangdække

Kålbedet er blevet dækket med ålegræs, men det kunne lige så godt have været med hækafklip eller halm. I yderrækkerne er det henholdsvis vinterhvidkål og rødkål. I midten er der sommerkål, som høstes, så vinterkålene får mere plads. Bionettet er kun taget af kortvarigt for at luge og dække jorden. Der varer ikke længe, inden en ny generation kålsommerfugle kommer og leder efter kålplanter til at lægge æg på. Foto: Karna Maj

Bønner – så om eller så nyt hold

Bønner skal have en god lun jord for at spire perfekt. Derfor er der mange bønnesåninger, der ikke lykkes sidst i maj og første halvdel af juni. Bønner skal sås i en periode med varme dage og lune nætter, hvor frøene hurtigt spirer og dermed er mindre udsat for svampeangreb under spiringen. Direkte varme dage får vi nok ikke forløbig, så vi må satse på at så, selv om temperaturen er under de 20° C midt på dagen. Heldigvis er nattemperaturen over de 10° C. Vi er vi nødt så et nyt hold bønner – eller efterså i rækker med for tynd en bestand snart. Vi er sidst i juni, så hovedafgrøden af bønner skal i jorden snarest. Men helst i en periode med sol og ikke for megen regn.

Man kan overveje at forspire bønnerne. Bønner må ikke lægges i vand, men skal i stedet lægges ind i våde klude i en plastpose, så der er 100% luftfugtighed. Kludene skal dagligt fugtes, da bønnerne optager masser af vand. Så snart spirerne viser sig, skal de sås, da spirerne ellers let knækker. Forspiring vil minimere risikoen for, at bønnefrøene angribes af svampe og derfor ikke spirer. Og man får færre huller i rækkerne, når man kun sår bønner, der er i gang med at spire.

Man kan også vælge at forkultivere i små potter eller rootrainers, men det er mere tidskrævende og besværligt, men kan være nødvendigt, hvis man har erfaring for, at bønnekimbladene ædes op af larver, inden de overhovedet er kommet op. Eller man man vil plante f.eks. stangbønner ud om et par uger efter løghøst eller et ryddet jordbærbed.

Så nyt hold ærter

Man kan sagtens nå at så et nyt hold ærter, og med køligt sommervejr og rigelig vanding i rillerne er det muligt at få ærterne hurtigt og godt igang. Hvor vellykket dyrkningen bliver afhænger af den kommende tid. Ærter trives bedst i en kølig og våd sommer, eller ved god vanding i rækkerne. Ofte finder man flere larver i ærtebælgene midt på sommeren – man siger at man skal så ærterne i første halvdel af april for at være sikker på, at der ingen larver er i ærterne. Men hvis man dyrker sukkerærter, spiser man dem inden, der er ærter – og larver – i bælgen. Det er ærtevikleren, som lægger sine æg i bælgen.Man kan købe ferromonfælder, hvor hannerne fanges, inden de når at parre sig med hunnerne.

Slanger i hvidløgsrækkerne

Kommer du ud og opdager, at lange stængler snor sig rundt og ligner slanger i dine hvidløgsrækker, så tag det helt roligt. Det er ikke misvækst – du dyrker tværtimod slangehvidløg.

Der findes to typer af hvidløg: De blødnakkede og de hårdnakkede. Hvis du dyrker de hårdnakkede, er der nu en »blomsterstilk« på vej op – der kommer ikke blomster, men en samling af små løg i toppen, såkaldte topløg. De kan bruges til opformering, men det tager 1–2 år yderligere, før de giver et stort hvidløg med fed. Der findes flere typer af hårdnakkede – hvis man har slangehvidløg danner deres blomsterstængel lige nu de flotteste snoninger. Om en uges tid har de rettet sig ud.

Hvis man ikke har brug for topløgene, kan man knibe stængelen af og bruge den i en wokret. De kan tørrede bruges i blomsterdekorationer eller efter høst foræres væk til andre havedyrkere, som gerne vil opformere slangehvidløg fra de små topløg.

Der er en tendens til at hvidløg, som får fjernet blomsterstilken, får lidt større løg, men hvis hvidløgene er gødet tilstrækkeligt, er det kun ca. 5% større løg, mens løgstørrelsen reduceres en del, hvis løgstykket ikke er velgødet. I forsøg i Colorado var der en tendens til større løg, når man fjernede blomsterstilken i det stadie, hvor den snoede sig, men forsøget viste ikke en signifikant forskel. Der skulle være en vis erfaring for bedre holdbarhed, hvis stænglen først fjernes, når den bliver træet.

Du kan læse mere om amerikanske erfaringer med dyrkning af hvidløg her: Growing Garlic in Minesota og Forsøg med hvidløg i Colorado

Rustangreb på hvidløg

Bedst som man går og glæder sig over store flotte hvidløg, kan man komme ud for, at der pludselig dannes orange pletter på bladene, og at de nærmest eksploderer i antal i løbet af kort tid. Det er rustangreb på linje med rust på pæreblade, brombær osv. Der er mange slags rust, og de angriber kun specifikke værter (planter). Når angrebet udvikler sig, kan man på de først angrebne blade se de orange pletter blive til sorte pletter, som indeholder sporer, der vil sprede smitten videre. Derfor er det en god ide at fjerne blade med sorte sporer fra haven, når løgene er tørrede.

Heldigvis er hvidløgene ved at være så store og veludviklede, at man får pænt store hvidløg alligevel, når de skal høstes i løbet af de næste par uger. Men det er deprimerende at se de flotte planters blade blive angrebet og ødelagt. Læs mere i artikelen Løg- og porrerust.

Høst af tidlige hvidløgsorter

Har man tidlige sorter af hvidløg, er det en god ide at holde øje med, om de er høstklare. De skal høstes i tide, så de ydre dækblade omkring løget er intakte, da ellers ikke holder sig så godt under opbevaringen.

høst af tidlige hvidløg

Det er ved at være høsttid for de tidligste sorter af hvidløg. Her Chinese Purple, som kun danner et mindre hvidløg, men det smager dejligt og er tidligt. Hvis man fjerner det yderste lag, får man flotte og rene hvidløg. De får farve igen ved tørringen. Foto: Karna Maj

Så og plant nye afgrøder

Førhen skulle der bare avles til fryser og syltekrukker. I dag er vi mere til friske grønsager så stor en del af året som muligt. Derfor skal der sås og plantes nye afgrøder i hele juli.

Her sidst i juni kan man nå at så voksbønner, grønne bønner, bladbeder, knoldfennikel, sommergulerod, grønkål. glaskål/knudekål af tidlige sorter, dild, koriander og salat. Salat spirer ikke ved temperaturer over 21°, så i hedebølger er det bedre at forkultivere i potter et køligt sted. Eller man kan forsøge at dække såstedet og holde det fugtigt – dækket skal fjernes, så snart kimplanterne kan skimtes på vej op.

Man kan endnu nå at plante sommerkål, grønkål og porrer ud på ledige arealer, men det er bedst at finde et passende tidspunkt, hvor der er udsigt til kølige dage med overskyet vejr og gerne regn. Har man ingen planter, kan man godt nå at så direkte nu – men det kræver gennemvanding af både såbed og rigelig vanding i sårillerne, da jorden er meget tør lige nu.

Det er en god ide at forkultivere alle de ovenstående arter i potter til senere udplantning, når der bliver endnu mere ledig jord frem til. Porrer er dog ved at være for sent for – så evt. direkte en række til små lækre vinterporrer til høst i foråret, da små porrer overvintrer bedst.

Knoldfennikel

De første knoldfennikel, som blev sået i vindueskarmen i marts, er nu spiseklare. De går i stok, hvis de stresses af vandmangel. Derfor er det en fordel med et lag jorddække. Her er brugt ålegræs. Foto: Karna Maj

Find eller byt planter på Del Jorden

Mangler du planter eller har du så mange, at du vil forære væk eller bytte, så kan du gøre det på vores hjemmeside Del Jorden. Her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet, så du hver uge ser de nye tilbud på opslagstavlen.

Krydderurter – blomster eller blade

Det er krydderurternes blade, vi bruger, men mange krydderurterne er allerede nu i blomst, f.eks. purløg, timian og salvie, eller de er på vej, f.eks. mynte, merian, oregano. Krydderurternes blomster er smukke, og krydderurter er gode insektplanter, som tiltrækker masser af nyttige insekter til haven.

Men man får ikke både blomster og anvendelige blade til køkkenet. Man må vælge. Valget vil typisk være, at man skærer nogle af planterne tilbage inden blomstring eller tidligt i blomsterfasen, så man får nye friske blade, men lader lidt stå og blomstre til gavn for insekterne – og dermed bekæmpelsen af skadedyrene i haven.

Løvstikke er på vej i blomst, og her er det en god ide at skære store planter helt ned til jordniveau, så der kommer friske nye blade. Især hvis der er angreb af selleribladplet på bladene, da det kan spredes til knoldselleri og bladselleri.

Kinesisk purløg er en af de få krydderurter, som både har flotte blomster og brugbare blade samtidig, så her er ingen behov for nedskæring.

Salvie og oreganotimian

Her er en ung plante af salvie i god vækst og har endnu ikke sat blomster her i juni. De gamle salvieplanter er ved at være afblomstrede og skal så klippes tilbage for at sætte nye skud og blade. Salvie overvintrer normalt på friland. I baggrunden den lavtvoksende oreganotimian, som for længst er afblomstret og klippet tilbage. Foto: Karna Maj

Timian skal skæres tilbage efter blomstring

De forskellige timianarter blomstrer ikke helt på samme tid, men den almindelige havetimian, Thymus vulgaris og citrontimian blomstrer nu. Bier og insekter besøger flittigt blomsterne, så man nænner næsten ikke at fjerne dem.

Men timian bør man skære tilbage efter blomstring, så de kan bruge al energi på at sætte de nye skud, som vi skal høste af det kommende år til brug i mad. Der er ingen grund til, at de bruger energien til at sætte frø, medmindre man vil høste til at så af. Det kan være en fordel at beskære dem, inden de er helt afblomstret.

Hvis de ikke beskæres, bliver de i løbet af få år meget høje, med lange forveddede grene og efterhånden bare forneden. Hvis man skærer dem tilbage, får man lave og mere kompakte og buskede timianplanter. Det er især vigtigt, hvis man bruger dem som kantrække.

Man må aldrig skære tilbage i de forveddede grene, men kun i frisk grønt, så der bliver mange nye skud til at vokse op.

Purløgsrækken skal skæres tilbage, vandes og gødes

Hvis man har ladet alle planterne i purløgsrækken blomstre, så er der ikke ret meget brugbart purløg lige nu. Måske er bladene også begyndt at få rust på bladene – det viser sig som små rustrøde prikker.

Det er derfor en god ide at skære purløgsplanterne af helt nede ved jorden og bruge toppen til jorddække i et andet bed. Det er vigtigt at fjerne det afklippede, hvis der er rustangreb, så det ikke smitter til de nye blade.

Derefter giver man rækken en god gang omsat kompost eller organisk gødning baseret på planter. I purløgrækken, hvor man høster til frisk forbrug, bør man af hygiejniske grunde ikke anvende dyregødning eller urin. Rækken gennemvandes godt, og efter få dage skyder der nye fine purløgsblade frem. Indtil der er ny top at klippe af, kan man bruge kinesisk purløg (kinaløg) eller løgtop fra de første nye kepaløg, man høster.

Purløg blomstring

Purløgsrækken er flot, når den blomstrer, men det pæne look er væk, og de står nu med halvvisne blomster. Planterne skal klippes i bund, så der kan komme et nyt hold purløgsblade. Foto: Karna Maj

Lad vinduerne stå åbne i drivhuset resten af sommeren

Fra sidst i juni er høj luftfugtighed det største problem i drivhuset, da våde planter har stor risiko for at få skimmelangreb. Det er derfor nødvendigt at have et par vinduer åbne i drivhuset om natten. Dette er kun muligt, hvis man ikke har monteret automatiske vinduesåbnere på alle drivhusets vinduer. Det er bedst at nøjes med at montere i den ene side af drivhuset. Man kan så lade vinduerne i den ene side stå permanent åbne resten af sommeren, og så snart det bliver varmt om morgenen, åbner de automatisk i den anden side og giver god udluftning.

Skal du på ferie, så lad et par vinduer stå åbne. Det er bedre, at det er lidt for køligt nogle dage, end at drivhuset bliver for varmt. Har du for lille et vinduesareal til, at temperaturen kan holdes nede, så må døren også stå åben. Men her er det dog bedst at have en havepasser til at holde øje med vejret og lukke, hvis det bliver blæsevejr med vinden direkte ind i drivhuset eller en lang periode med koldt vejrlig.

Planterne skades altid mere af for megen varme end af kølig klima med lidt blæst.

Se efter skadedyr i drivhuset

Det er først nu, at der rigtig begynder at dukke skadedyr op i drivhuse. Dage med varmt og solrigt vejr kan resultere i en hurtig opformering af evt. skadedyr i drivhuset, så det er en god ide at holde øje med udviklingen. Brug en lup og hold øje med, om der dukker spindemider op på agurkplanterne, mellus på tomaterne og bladlus på spansk peber og chili. Skal man have succes med at bruge nyttedyr i drivhuset, skal de købes og sættes ud, når angrebet er nyt. Hvis angrebet er voldsomt, bør antallet af skadedyr reduceres med insektsæbe, inden nyttedyrene udsættes.

Der er to gode netsteder, hvor man kan læse om og se billeder af skadedyrene i drivhuset og de nyttedyr, som man kan købe til at sætte ud for at nedbringe antallet. Nyttedyr udrydder aldrig et angreb helt. Hjemmesiderne tilhører to producenter af nyttedyr i Danmark: EWH BioProduction og Borregaard BioPlant ApS.

Nyttedyr kan bestilles hos FDB og Matas, Solsikken, i de fleste planteskoler og havecentre eller direkte fra førnævnte producenter. Nyttedyrene leveres på forskellig måde. Kommer de med posten, skal man være opmærksom på, at de ikke tåler en dag i en glohed postkasse, og at de helst skal udsættes den dag, de modtages. Er der mange skadedyr, bør man minimere disses antal dagen før forventet modtagelse med en sæbevandsbehandling, så planterne når at blive helt tørre inden udsætning.

Sorte lus på valsk bønne

Valsk bønne er havesorter af hestebønner, og det er ikke kun på markerne, at de sorte lus finder vej til bønneplanternes nye fine blade i toppen af planterne. Så snart man opdager en top tæt besat med sorte lus, kan det være en god ide at knibe den af og fjerne den.

Lusene vil ødelægge de små bønner, så der alligevel ikke kommer bønner ud af det, hvis toppen ødelægges. Hvis de valske bønner er sået senest midt i april, bør de nu have ansat et større antal bønner længere nede, og de vil udvikles godt, selv om toppen knibes af og fjernes. Er angrebet lille og stoppes, kan toppen overleve og sætte nye blomster, så man må vurdere angrebets omfang, inden man kniber af.

Hvis man har sået valske bønner i den milde periode midt i marts, så er de lige om lidt, at man kan høste de første bælge.

Klip buksbom i overskyet vejr

Buksbom ser så robust ud, når den står grøn og med stor nyvækst og venter på at blive klippet. Men faktisk er den lidt sart, netop når den bliver klippet. Den kan blive solskoldet, så bladene bliver helt svedne i kanterne. Det er derfor en god ide at klippe buskbom, når vejret er overskyet, og jorden er godt fugtig, da der er mange sårede blade, der skal heles.

Det sidste gælder også for de løvfældende hække: De har bedst af at blive klippet, når de ikke mangler vand. Man kan fint vente 1–3 uger med at klippe de løvfældende.

Stor gedehams er på fremmarch i Danmark

I den sydlige del af Danmark har stor gedehams længe været en del af insektverdenen i haven, men nu rykker den på grund af varmere klima nordpå og er nået til Trekantsområdet, oplyser naturvejleder naturvejleder Steen Hedrup fra Økolariet i Vejle. Ifølge Fugle og Natur er stor gedehams dog fundet i det meste af Danmark, men ikke i ret stort tal i den vestlige del af Jylland.

Den er ca. 1,8–2,4 cm lang, og den udsender en dyb brummen, så man er ikke i tvivl om, at der kommer et meget stort insekt. Og de flyver ikke væk, fordi man kommer hen imod dem. Der er god grund til at holde afstand, da deres stik er 4–5 gange kraftigere end et almindelig hvepsestik. Og de kan stikke flere gange. Deres bo er svært at finde, og man skal holde sig på afstand, da de ellers kan gå til angreb.

De er kødædende, æder andre insekter og kan gå på ådsler. Som haveejer får man især øje på dem i sensommeren, hvor de går efter frugten. Her gør de større skade end almindelig gedehams, især hvis de er mange, da de ofte tager hul på mange æbler, blommer eller figner på en gang.

Matrem

Matrem påvirkes ikke synderligt af tørken, og har man den først i haven, kan plukke store buketter. En så stor buket dufter lidt krydret, men den kan placeres udenfor og pynte med de mange småbitte marguritlignende blomster. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2014 > Havenyt uge 26, 2014

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider