Havenyt uge 35, 2015

Sommer og sol – det fik vi i august, og det betyder, at vi nu har masser af søde tomater, og der endelig kan spises bønner i store mængder og alle mulige farver. Kartoflerne er store, og er de afmodnede, kan man tage kartoflerne op nu. Kartoflerne kan også have flere farver: gule, røde og blå. Der er en god løghøst i år, og her er der også flere slags løg: skalotte, bananløg og kepaløg, som både kan være fladrunde og højrunde, gule, hvide eller røde. Tomater og chilier er nok de to afgrøder, hvor man har flest sorter at vælge imellem.

Der er en mangfoldighed af sorter i dag, og det gør det sjovt at dyrke køkkenhave, når man kan prøve nye sorter med nye farver, nye typer og nye smage. Og når man også tager den store mangfoldighed af sorter i stauder og sommerblomster med, så er der virkelig mulighed for en stor mangfoldighed i haverne. Men mange har slet ikke opdaget det, så høster du selv frø, så høst lidt mere og forær dem til naboerne eller gode venner.

I denne uge får vi regn og mindre sommerligt vejr, men haverne har oven på sol og blæst brug for regn. De steder, hvor der var tørt hang mange planter med bladene på de varme og blæsende dage. Nu strutter bladselleri og hortensia igen, to af de mest følsomme for vandmangel.

Havearbejde i restance

Hen over sommeren når vi ikke altid alt det, som vi burde have nået. Her er en liste over de vigtigste ting, der er aktuelle i haven lige nu. Nogle af dem bør vi nå inden udgangen af august. Og for en del af dem er det sidste udkald nu.

• Fjernelse af de gamle hindbærskud, så de nye skud fra i år kan få plads, og sygdomssmitte mineres.
• Sommerbeskæring af træer og buske skal helst ske i juli og august, men kan nås frem til 15. september.
• Klipning af takshække skal foretages sidst i august og senest nu. 2. klipning af de løvfældende arter, som har fået en ny »pels« af skud, skal også udføres senest nu.
• Optagning af kartofler. Der er stor risiko for, at de begynder at tage skade af at ligge i den fugtige jord. De skal tages op så snart jorden er tør nok tll det. Kartofler skal eftermodne ca. 3 uger i jorden efter at toppen er fjernet eller visnet ned, førend de kan tages op. Skal de bruges indenfor de næste uger, kan de godt blive liggende foreløbig.
• Plantning af nye jordbærrækker og hakning af de gamle rækker, som skal give jordbær igen næste år. Det kan godt nås først i september, men jo tidligere plantning, jo større planter og dermed flere kg jordbær næste sommer.
• Lugning af ukrudt i køkkenhavens bede er især vigtigt i bede med såede afgrøder sået i juli og august som spinat, salat, vårsalat, kinesiske bladgrønsager. Der skal antagelig også tyndes lidt i rækkerne.
• Anlægge eller omlægge græsplæne.
• Gå staudebedet igennem, fjern flerårigt ukrudt og find ud af, om der er stauder, der skal omplantes eller flyttes. Måske skal der plantes nyt. Lav en plan for hvad der skal plantes i september.
• Så efterafgrøde eller en 2. afgrøde på ledig jord.
• Bind løbende tomater op og hold øje med angreb af kartoffelskimmel
• Hold øje med kålbede, som ikke er dækket med insektnet. Kålsommerfuglene flyver flittigt, og de lægger masser af æg på bagsiden af kålbladene. På få dage kan de æde store dele af bladene på en række kål.
• Når hvidløg og kepaløg er tørre, skal de have hevet toppen af og sættes til opbevaring.

Et eldorado af søde tomater

Det er en sand fryd at gå ind i et drivhus fyldt med masser af supersøde tomater, så man bare kan spise løs og tænke på, hvor meget en lille bakke cherrytomater koster i supermarkedet. Og de er ikke halvt så gode som de hjemmeavlede og helt solmodne tomater.

Har man mange sorter er der endnu mere at smage på. Det gælder også om at komme på besøg i andres drivhuse og smage på tomater. Det er nu, der skal smages og sorter udvælges til næste års dyrkning. Det giver et bedre resultat end at læse sortsbeskrivelser i januar. Er de gode sorter frøægte, kan man selv tage frø til næste års dyrkning.

Vi kan have tomater til helt hen i oktober, hvis vi kan undgå kartoffelskimmel og gråskimmel. Begge dele angriber, når der er fugtige blade i nattetimerne. Det er derfor en god ide at lade drivhuset stå pivåbent hele døgnet rundt, og vande først på dagen på dage med sol og blæst, så fugten kan nå at fordampe i løbet af dagen.

Lige nu er det også tomattid med masser af store madtomater. Det gælder om at nyde dem og lave alle de gode retter, hvor der skal bruges masser af friske tomater. Vi har kun en god måned hvert år, hvor vi kan frådse umådeholdent i de meget smagfulde hjemmeavlede frilandstomater.

Desværre er der rigtig mange, som har kartoffelskimmel i de udendørs tomater i år, og får vi for megen regn, er der mange sorter som revner. Tag de brugbare tomater og kog den bedste tomatsovs med f.eks. masser af løg, hvidløg, basilikum, græsk oregano, laurbær. Er der mange liter, kan den nedfryses og man kan genopleve sommerens smag og dufte midt på vinteren.

Har du agurker i drivhuset endnu

Men man kan være heldig, at planterne fortsætter med at vokse og sætte masser af agurker i sensommeren. Og det ser ud til, at der er rigtig mange, som høster få eller mange agurker stadigvæk – se afstemningen og deltag i den. Måske har den kolde sommer været dårlig for skadegørerne.

Det er en god ide at fjerne nogle af de store gamle blade, som måske ikke længere ser så pæne ud og give lys til nye og mindre blade på de skud, hvor der dannes agurker nu.

De tre mest almindelige grunde til at agurkproduktionen ophører, er spindemideangreb, agurkeskimmel og meldug.

Majskolberne er ikke høstklare endnu

Hvis man har udplantet forkultiverede tidlige sorter af majs, så kan man snart begynde at høste de første spiseklare majskolber. Det kan være vanskeligt uden på dækbladene af majskolben at bestemme, om majskolben er spiseklar. Trådene, der hænger ovenud, skal være visne. Så længe majskolben føles spids, er de yderste kerner endnu ikke helt udviklede. For de fleste sorters vedkommende skal koblen være let afrundet foroven. Hvis man er i tvivl, så luk forsigtigt dækbladene lidt op og se, hvordan kolben ser ud. Hvis kolben ikke er spiseklar endnu, så luk dækbladene til igen – sæt evt. en elastik om.

Spisekvaliteten på majs afprøver man med neglprøven, hvor man presser en fingernegl ind i en af kolbens kerner. Der skal være hvidlig mælkesaft i kernen. Kommer der ingen saft, er kolben overmoden og smager ikke helt så godt. Høster man for tidligt, er kernerne små og smager ikke af så meget. Majskolber skal høstes, lige inden de skal i gryden. Så snart de plukkes, begynder en omdannelse af sukker til stivelse, og de smager mindre sødt og dejligt. Det gælder især de gammeldags sorter, mens de nyere supersøde eller ekstra supersøde har så meget sødme – måske lidt for meget, at det ikke er et problem.

Hvis man ikke har brugt en tidlig sort eller lavet direkte såning, er sikkert nogle uger til, at der er modne majskolber. Og i en kølig sommer som i år kan der være problemer med at få majs til at blive fuldt udviklede og modne, men måske har de varme dage her i august været redningen. Men det afhænger også af vejret de kommende uge.

En god løghøst i 2014

Selv om foråret var koldt, og stikløgene blev sat ret sent, har vi fået en rigtig fin løghøst i år.

Det har været forholdsvis let at få dem tørret godt i år især den sidste uge har været rigtig fin med sol og blæst. Men det er alligevel en god ide at gennemgå løgene, inden de sættes væk til vinterbrug. Hiv toppen af – det er bedre end at klippe. Fjern løse skaldele og tjek, at løghalsen er helt tør. Er man det mindste i tvivl, kan det være fordi der er et næsten usynligt angreb af løgskimmel inde under evt. løse skaldele. Fjern det yderste lag og kontroller det. Er løghalsen ikke tør, skal løgene tørre videre et sted med maser af luft. Sorter gerne i gemmeløg og mindre pæne løg, som kan bruges først til brugde næste uger.

Hvidløg klipper man af toppen 5–10 cm over løget. Er løget ikke renset ved optagning, kan man nu fjerne det yderste lag, så løgene bliver flotte hvide.

Hvis løgene er angrebet af løgskimmel eller hvidløgene af rust, er det en god ide at undlade at kompostere toppen og i stedet for komme den i den kommunale skraldespand, eller aflevere det som haveaffald – kommunerne komposterer haveaffaldet ved høj varme i miler, så sygdomskim burde blive dræbt her.

Dyrk i efterår og til overvintring

Det er for sent at så de meste nu til fuld udvikling, men er der flere frø af salat, spinat, sennep, orientalske bladgrønsager, dild, almindelig rukola, bladbeder osv., kan man blot så løs og med lille rækkeafstand. Alle hurtigudviklende bladgrønsager kan man stadig så og nå at høste småblade af til salatskålen i løbet af efteråret. Eller så dem i kasser, så de kan flyttes ind i drivhuset senere, når det ryddes efter tomater og agurker.

Man kan stadig nå at så spinat, persille og salat til overvintring. Se mere i Ugens Havenyt uge 34

Har man flere udplantningsplanter stående af grønkål, salat m.m., så plant dem ud. Alle medlemmer af kålfamilien vokser godt hele efteråret. Hovedkål får man dog ikke noget ud af, men er spidskål små, kan de sikkert overvintre og danne hoveder næste forår. Og grønkål vil vokse sig større de kommende måneder.

Desværre kan man ikke købe de aktuelle planter til udplantning nu – men det var måske noget de danske planteproducenter kunne overveje. Se billedet nedenfor fra et skotsk havecenter.

Interesssen for at dyrke køkkenhave er stigende, men vi skal have udviklet en kultur for at dyrke køkkenhaven hele sæsonen, og her kan man godt hente inspiration i England. Meget kan godt lade sig gøre, selv om det engelske vinterklima er mildere. Mange har jo også et drivhus, som ofte står tomt i vintertiden. Derfor ville muligheden for at købe udplantningsplanter efter ferien være en god start for mange til at dyrke køkkenhaven i efteråret med nye afgrøder.

Så efterafgrøde nu

Er der bar jord i køkkenhaven, så er det en rigtig god ide at så den til med efterafgrødeplanter, som kan dække jorden, så den bliver flot grøn i stedet for at gro til med ukrudt. Planterne vil optage resten af næringsstofferne i jorden og binde dem vinteren over, så de bliver i haven og kan give næringen videre til næste års grønsager. Efterafgrøden vil desuden beskytte jorden mod slagregn og vintervejret og give bedre overvintringsforhold for nyttedyrene.

Du kan læse mere i artiklen Efterafgrøde og i kategorien Grøngødning finder du artikler om de enkelte grøngødningsplanter og om at så grøngødning.

Det er vigtigt, at du får sået inden for den næste uge – og jorden er perfekt, lun og fugtig efter regn, og der kommer regn de kommende dage, så det er perfekt til at så nu. Det er vigtigere at så en eller flere planterarter nu – end at skaffe en helt perfekt blanding.

Læg græskarrene op på en forhøjning

Græskarrene fik en dårlig start med en kold juni, men er man startet med gode forkultiverede planter, så når de nok at modne, inden de skal høstes. Det afhænger helt af vejret i september og selvfølgelig af, hvor tidligt vi får første nattefrost. Græskar tåler ikke den mindste nattefrost.

Lige nu er jorden ret tør, men det kan være en god ide at lægge dem op på en forhøjning allerede nu, så de får et tørt underlag, indtil de er modne og kan høstes. Man kan f.eks. lægge dem op på en mursten. Ligger de på en fugtig jord, kan de begynde at rådne, inden de skal høstes.

Nedfaldsæblerne af tidlige sorter kan nu spises

Der er mange fine æbler på vej, men de bliver senere modne i år, og den kolde sommer har betydet, at de bliver mindre i år. Læg også mærke til, at træerne stadig tynder ud i frugterne. Er der mange på træet, så fjern evt. nogle af de med skurv-og larveangreb, så træet bruger energien på at lave større og gode æbler.

Selv de tidlige sorter er ikke modne endnu, de har stadig hvide kerner. Men kan man ikke vente – og kan lide sure æbler, så kan man godt så småt begynde at smage på f.eks. Guldborg. Nedfaldsfrugter er modne ca. 14 dage før de frugter, og det giver mulighed for at spise æbler lidt tidligere, hvis man kan leve med at skære æblet ud og det larveangrebne fra.

Hold øje med frugterne og fjern i tide de rådne, så de ikke smitter naboæbler, som de rører ved. De rådne æbler er angrebet af gul monilia.

Natlys i tusmørket

Det er lidt synd, at det bliver så tidligt mørkt nu, men man kan gå en tur i tusmørket og se natlys åbne et nyt hold af sine store citrongule blomster i løbet af kort tid. På den her tid af året passer det gamle navn klokken otte faktisk, de springer næsten ud på slaget otte. Her i efteråret kan man om morgenen godt nå at nyde blomsterne, inden de i dagens løb visner helt.

Natlys, Oenothera biennis, er en to-årig plante, og det korrekte danske navn er da også toårig natlys, mens nogle af de andre Oenothera er flerårige. Hvis man gerne vil have den i sin have, er det nu, man skal finde en have, hvor man kan få lov til at grave nogle selvsåede planter op. På den måde har man natlys i blomst allerede næste år, og de kommende år vil den selvså villigt.

Forbered forårets blomsterflor

Foråret er tæt forbundet med løgblomster som vintergækker, erantis, krokus, påskeliljer og tulipaner. Der findes dog mange flere spændende forårsløg, f.eks. vibeæg, hundetand, dorothealilje, klokkescilla, våriris, perlehyacint, scilla, fuglemælk og pinselilje.

Det er i september, at man skal forberede forårets blomsterflor ved at sætte nye løg. Frøfirmaerne plejer netop nu at udgive deres efterårskataloger, hvor man kan finde masser af inspiration ved at se på billeder af arter og sorter. Og i butikkerne dukker poserne med de fristende forårsløgblomster op nu.

Forårsløgene er ikke kun til glæde for os mennesker, men også for insekterne. Når de kommer frem fra deres vinterskjul i det tidlige forår, er det vigtigt, at der er blomster med masser af pollen og nektar til dem.

Forårets løgblomster pynter også i køkkenhaven. hvor man bedre kan skære kæmpebuketter til huset og til at forære væk, end i blomsterbedene. Når toppen er visnet ned først i juni, kan man nå at udnytte pladsen til at plante f.eks. grønkål, porrer, tomater og salat eller så bønner.

Plantetid for stedsegrønne

Det er nu, der skal plantes stedsegrønne, så de kan nå at få dannet rødder inden vinteren. I år er jorden dejlig fugtig, så det er nok lige at vande jorden til efter plantning, så rødderne får god jordkontakt. I modsætning til de løvfældende træer, skal de jo vinteren igennem forsyne bladene med vand til fordampning, så det er vigtigt, at de får sendt nogle rødder ud, som kan skaffe vandet til planten.

Nyplantede stedsegrønne skal vandes, så jorden holdes fugtig i efteråret, og om nødvendigt vandes der også den første vinter i tøvejrperioder, da det forholdsvis lille rodsystem kun kan hente vand fra et meget begrænset område. Det kan være en god ide at dække med flis- eller barkdække efter plantning, da det nedsætterfordampningen. For at hjælpe på vandforsyningen om vinteren, kan det være en god ide at jorddække med et lag blade, så jorden ikke fryser så hurtigt til omkring rødderne, som derved kan optage vand de første dage i frostperioder.

Ny græsplæne?

Skal der anlægges ny græsplæne – eller måske er der et bed, som skal nedlægges til fordel for græs? Så er det de kommende uger, at det er den allerbedste tid at så nyt græs eller lægges rullegræs ud. Jorden kan man godt klargøre nu, så den er klar til rullegræsset kan leveres, eller jorden er så tilpas fugtig, at man kan så. Når man skal så græs, er det en god ide at så på et tidspunkt, hvor der forventes regn de en gang i mellem de følgende 4–5 dage, og helst ikke styrtregn, som kan skylle græsfrøene væk – det er især et problem på skrånende arealer.

Spørg Eksperterne er klar igen efter ferien

Vores eksperter har holdt en velfortjent ferie, så det er nu muligt igen at stille spørgsmål. Da vi får rigtig mange spørgsmål – mange flere end vi kan overkomme at besvare og navnlig at redigere med de ressourcer, vi har til rådighed, vil vi gerne bede jer om kun at stille spørgsmål, som I ikke kan finde svar på ved at bruge søgefunktionen på de emner, som I søger på. Prøv flere gange med et par af de nøgleord, som indgår i jeres spørgsmål.

Der er desværre ingen garanti for, at man får besvaret sit spørgsmål, og der vil ofte gå 1–2 uger, inden der kommer et svar. Da Havenyt.dk drives af Landsforeningen Praktisk Økologi prioriterer vi naturligvis spørgsmål fra vore medlemmer til besvarelse. Men det er dog emnet, og om andre også kan have glæde af svaret, som vi vægter højt ved udvælgelsen. Hvis man har mulighed for at sende et foto til redaktionen af det, man spørger om, så er det ofte meget lettere at besvare spørgsmålet, og ikke mindst giver det andre læsere et større udbytte. Spørgsmål med ledsagende foto bliver derfor ofte valgt til besvarelse.

Hurtigere svar på akutte spørgsmål

Forum er det sted, hvor man hurtigt kan få svar på enkle og almene havespørgsmål. Vi vil gerne opfordre alle, som har viden og erfaring om havebrug, til at være med til at hjælpe de haveejer, som beder om hjælp i forummet. Mange spørgsmål drejer sig om enkle forhold, som en erfaren haveejer kan besvare, andre kræver lidt mere ekspertviden, men det er der også en del af brugerne, der besidder, kan vi se af nogle af kommentarerne.

Hvis du er medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi kan du få både hurtigt og meget god faglig hjælp af de andre medlemmer. Du går ind på Havelyst.dk, som er et fagligt havenetværk for vore medlemmer og laver et indlæg i din havedagbog og fortæller om dit akutte spørgsmål. Der går normalt kun få timer, inden der er hjælp fra erfarne økologiske havedyrkere.