Havenyt uge 5, 2016

Lyset er vendt, og dag for dag føjes der nogle lyse minutter til vores dag. Det går den rigtige vej – mod forår, som venter kun en lille måned forude. Og det føles næsten allerede som forår, når solen skinner på gule erantisknopper, vintergækkerne viser de hvide knopper frem, og de mange slags juleroser står med masser af store knopper.

Med tøvejr er det igen til at grave i jorden, og det kan give mulighed for at plante de barrodede træer, buske og hække, som man måske ikke har nået i det sene efterår og tidlige vinter. Desværre er jorden meget våd lige nu, så det kan af den grund være en mindre god ide at grave i vinterjorden, og så må man vente til jorden bliver mere bekvem.

Måske er der også en del af efterårets oprydning, som man aldrig nåede, inden vinteren satte ind. Men fjern ikke frøstande og visne plantedele fra jorden. Frøene giver føde til havens fugle, og vinterdækket beskytter havens kriblekrableliv.

I stedet for de store armbevægelser er det for haven nok bedre, at du går en stille tur rundt og fryder dig over, at vintergækkerne og påskeliljerne vokser ganske langsomt i højden, og julerosernes knopper vokser i størrelse.

Haven ser ellers lidt medtaget ud efter flere uger med vinter. De flotte bladbeder er f.eks.nærmest klasket helt sammen. Det er bedre at fokusere på det, som har overlevet og er på vej. Persillebladene er ødelagte af frosten, men planterne er i live og skyder nyt. Vinterporrer, vinterrosenkål og palmekål står der stadig, og det er igen muligt at få hente et par store flotte pastinakker og en gang jordskokker, der er knasende sprøde og fuldstændig vinterhårdføre.

Kyndelmisse

Den 2. februar er det kyndelmisse – det var tidligere en vigtig dag. Man var halvvejs gennem vinteren, da 1. november i gamle dage blev betragtet som vinterens første dag, og 1. maj som den første forårsdag. Så man skulle helst have halvdelen af vinterforrådet tilbage til kyndelmisse. Det er der nok ikke mange af os, der har i dag. Selv med en stor køkkenhave er det de færreste, der har kartofler, kål, rodfrugter og æbler frem til 1. maj. Vi slipper i dag lidt nemmere om ved at sikre os de daglige grønsager i sidste halvdel af vinteren og det tidlige forår.

Vinterplantning af barrodede

Februar er et udmærket tidspunkt at plante barrodede træer, buske, roser og hække på, hvis der er en frostfri periode, og jorden er til at bearbejde. På stiv lerjord er det altid problematisk at bearbejde jorden i vinterperioden, da man let ødelægger jordstrukturen. På de lettere jorde er det ofte muligt at plante og anlægge have i vinterhalvåret. Desværre har nedbørsmængden ligget langt over det normale, grundvandet står højt.

Det er vigtig at få de barrodede tidligst muligt i jorden, så rødderne når at begynde at udvikle nye rødder, som kan klare at optage vand nok til fordampningen, når planterne skal bruge det til de nyudsprungne blade. Men jorden må ikke være så våd, at man ødelægger jordstrukturen. Så er det bedre at vente nogle uger.

Rydning af træer, buske og ukrudt

Hvis man har træer eller buske, som skal fjernes for at give plads til nye haveanlæg, kan man også gå i gang nu, hvis jorden er god at arbejde i. Det er den slags arbejde, som er godt at få gjort, inden forårstravlheden pludselig er over os.

Flerårigt ukrudt kan man også med fordel grave op – men kun hvis jorden ikke tager skade af gravearbejdet. Skvalderkålen begynder snart at sende nye blade op, så man kan se, hvor man skal sætte ind. Det samme gælder brændenælder.

Der er også en del etårigt ukrudt, som er begyndt at spire frem, eller som har overvintert og nu begynder at vokse. Fuglegræs skal ikke have megen varme, førend den blomstrer.

Sæt gang i en potte med ingefær

Hvis man har en næsten ubændig trang til at få gang i potter og jord indenfor, så kan man starte med ingefær – det er tiden lige nu, og inden den kommer i groning, er der lys nok.

Ingefær bruger de fleste af os i større eller mindre omfang i maden. Normalt køber vi den, men den er faktisk let nok at dyrke, men det kræver, at man ved nogle helt basale ting om ingefærplanten. Ingefær er en tropisk skovplante, som ikke tåler ret meget direkte sollys, og som kræver masser af næringsrig jord og et lunt voksested. Læs mere i artiklen Dyrk dine egne ingefær. På to måneder kan planten blive op til en meter høj eller mere. Den kan senere plantes ud i haven, men først når frosten er væk.

Hvis man vil prøve noget nyt, kan man også dyrke gurkemeje på samme måde som ingefær – de er i familie. Men det er meget sværere at finde friske gurkemeje rhizomer – der skulle dog lige nu være frisk øko-gurkemeje i en del coopbutikker. Om de vil spire, vides ikke – prøv.

Hvornår skal man begynde at forkultivere?

Mange havenørder kan slet ikke vente, til der er lys nok i vindueskarmen. De vil have store planter til tidlig udplantning, og går man efter det, så er man allerede i gang med at så de første frø og lave de første stiklinger. Men det kræver, at man investerer i de rigtige forhold med varme og lys i den rigtige kombination. Man kan altid få frø til at spire i en varm stue – men at få dem til at blive til pæne planter og ikke nogle lange, tynde spøgelsesplanter, det kræver plantelys i det rigtige antal timer og mængde.

Meget tidlig såning kræver desuden, at man har et sted at gøre af planterne, inden det bliver varmt nok til at sætte planterne ud i et uopvarmet drivhus. Her er man ude i investeringer med varme og lys i en del af et isoleret drivhuset eller en lys udestue, hvor man har mulighed for både lys og varme.

Derfor vælger langt de fleste haveejere at nøjes med at så chili og de første sommerblomster fra sidst i februar, og fra først i marts kommer tomater, selleri og resten af sommerblomsterne. Dog kan man godt så chili nu, da de er mindre tilbøjelige til at blive ranglede, og især de sorter, som er længe om at spire, skal sås nu.

Det er en klog beslutning at vente til der er lys nok, hvis man ikke vil ud i dyre investeringer. Men er man til udfordringer og ikke kan vente, så kan man overveje at investere i lys til vindueskarmen, eller hvor man har plads til at forkultivere. Med kunstigt lys er man ikke begrænset til vindueskarmen.

Men senere – om en måneds tid, når planterne bliver større og kræver plads, bliver der kamp om pladsen i vindueskarmen. Det er derfor en god ide at at kende begræsningens kunst i antal forkultiverede planter. Jo tidligere man sår, jo mere plads er der brug for senere.

Forum her på Havenyt.dk har en meget livlig debat om LED-plantelys. Se disse to trådeLED Plantelys og LED for ikke-nørder. Her kan man se LED-lys i praksis, finde interessante links og høre om foreløbige erfaringer – der sker hele tiden noget nyt.

Mikrogrønt – så kimplanter a la karse

I stedet for kan man kaste sig over at dyrke kimplanter til spisebrug – det kaldes også mikrogrønt. Karsefrø har vi dyrket i generationer, og de er billige og lette at få til at spire, og karse på æggemadder er et oplivende moment midt på vinteren. Men der er mange andre frø, som man kan så og spise som kimplanter, f.eks. kål, raps, rød og grøn basilikum, sennep, rød amarant, boghvede, bukkehorn, grønkål, koriander, mizuna, radise, sennep, ært og rucola.

Prøv at se nærmere på resterne af krydderurtefrø og frø af kålfamilien fra sidste år. Der er sikkert flere, som kan bruges til at lave spirer af – f.eks. gamle radisefrø, hvor man er usikker på spireevne. Hvis man får held med kimplantedyrkningen, kan man overveje at gå efter at dyrke frø af de mest velegnede arter, så man har masser af gratis frø til næste vinters kimplantedyrkning. Karse kan f.eks. også dyrkes på friland.

Har man ingen frø på lager, så kan man købe frø af de nævnte sorter hos alle frøfirmaer – find dem i Forhandlerguiden, og der er også firmaer, som har særligt udvalg til dyrkning af mikrogrønt.

Hjemmedyrkede spirer

Hjemmedyrkede spirer er igen ved at blive et hit, og her kan man få mulighed for at få afløb for spiretrangen. Man kan spire mange forskellige bønner, ærter og frø, bl.a. mungbønner, lucerne, radise og rucola. Det er vigtigt at købe frø specielt beregnet til spiredyrkning, som er testet for salmonella og diverse bakterier m.m. Der er et meget stort udvalg af forskellig frø til spiring. Du kan finde forhandlere af spirefrø i vores forhandlerguide.

Ved spiredyrkning er det vigtigt at skylle jævnligt under spiringen, som skal foregå et godt lunt og mørkt sted. En spireboks er en god hjælp.

På jagt efter nye arter og sorter

Selv om haven er dækket af sne, så mærker vi, at dagene bliver længere, at lyset er ved at vende tilbage, og så begynder det at krible i fingrene efter at komme i gang med at så. Det er for tidligt at så endnu, medmindre man bruger plantelys og ikke mindst har masser af plads med varme og lys allerede i marts til de mange planter, som hurtigt vokser til og kræver plads. Det er mest fornuftigt at vente med at så til sidst i februar eller først i marts.

Ventetiden kan bruges til at finde ny inspiration til, hvad vi har lyst til at prøve at dyrke i år. De fleste haveejere er på udkig efter nye arter og sorter – det er altid sjovt at prøve lidt nyt hvert år. Der skrives mange og lange ønskelister i disse uger. Men husk lige at checke, om du har spiredygtige frø fra sidste år liggende – så kan der måske blive råd til lidt flere nye sorter.

Heldigvis er der rigtig mange hjemmesider, hvor man kan bruge timer på at kigge på frøsortimenter. Du kan i vores forhandlerguide finde de forhandlere med frø, som vælger at annoncere på Havenyt.dk – og det er de fleste af de danske og et par svenske.

Beskæring, styning og skæring af podekviste

Man kan godt beskære træer i vintermånederne, men den bedste sårheling får man ved sommerbeskæring. Og derfor bør dette foretrækkes. Hvis man vælger at beskære om vinteren, så er der dejligt milde dage til arbejdet lige nu.

Også styning af træer bør udføres i en mild periode. Styning af træer skal foregå i januar, da man har brug for, at træet sætter vanris. Så det er allersidste chance for at styne nu.

Hvis man vil skære egne podekviste til at pode med i det tidlige forår, er det en god ide at gøre det nu, mens vejret er mildt. Se mere i artiklerne Podekviste fra frugttræer og Opbevaring af podekviste.

Hæng fuglekasser op

Fuglene er så småt begyndt at synge, og det giver jo uværgeligt forårsfornemmelser. Men det bør også få os til at overveje, om der er nok fuglekasser til havens fugle at yngle i.

Har du ingen eller for få fuglekasser i haven, så er det nu, der skal købes eller bygges en eller flere. Det er vigtigt, at de bliver hængt op snarest og i hvert fald senest sidst i februar. Det er bedst, at de når at hænge nogle måneder, inden fuglene skal bruge dem, men hvis de er i bolignød, begynder de hurtigt at undersøge de nye kasser.

Det er vigtigt at fuglekasser har den facon og ikke mindst hulstørrelse, som passer til den enkelte art. Det med hulstørrelsen er der en fuglekasseproducent der har løst – en fuglekasse til små fugle, hvor der er mulighed for at skifte mellem en række forskellige hulstørrelser, som følger med kassen.

Hvis du har lyst til at bygge dine egne fuglekasser, så kan du på DOF’s hjemmeside finde links til byggevejledninger til fuglekasser.

Hvis du vil købe kasser, så kan du se flere netbutikker med speciale i foder og fuglekasser i Forhandlerguiden.

Vinternummer af Praktisk Økologi – med interessante artikler

Mens det endnu var frost kom året første nummer af vores medlemsblad Praktisk Økologi. Rigtig vinternummer med snebilleder på forsiden, men masser af dejlige haveartikler inde i bladet. Et besøg hos Yduns Have på Samsø om et ildsjæle projekt med at dyrke grønsager til salg, ikke bare nogle få, men hele 60 forskellige grønsager, som sælges til private, restauranter, butikker, Fødevarefællesskab. Kom godt i gang med æbler er en rigtig god artikel at læse, hvis man skal i gang med at plante æbletræer. Her er god vejledning omkring jord, plantning, gødskning og beskæring, og selvfølgelig valg af grundstammer og sorter. Artiklen er skrevet af Villy Mougaard, som har et helt pomet ved sin planteskole. I artiklen Hvad sker der i jorden? sættes der fokus på jordens betydning for plantevæksten. Og selv om det er midt om vinteren, så er det faktisk muligt ude i haven eller inde i huset at dyrke grøn mad og lave salat af egen høst. Læs om de to fantastiske vintergrønne og hårdføre planter: Takkeklap og vinterkarse. Læs ogsåen inspirerende artikel om haveambassadør Lilli Christoffersens arbejde i den grønne havebølge i Ålborg og opland.

Praktisk Økologi er medlemsblad for Landsforeningen Praktisk Økologi.

Folkemødet DET FÆLLES BEDSTE i Bededagsferien

Vi mener, at det er tvingende nødvendigt at mødes og have en dialog og blive inspireret til, hvordan vi sammen kan skabe en fælles og bæredygtig fremtid. Derfor glæder vi os til i dialog at finde mangfoldige bud på DET FÆLLES BEDSTE og inviterer alle til at deltage i folketræffet i Lejre i Bededagsferien.

Du kan stadig nå at melde dig som aktiv med workshop eller andre initiativer. Det er vigtigt, at alle deltagere melder sig til hurtigst muligt, da det er 50 frivillige, der står for at koordinere hele folketræffet, og vi forventer 1000 deltagere.

Se mere om DET FÆLLES BEDSTE