Havenyt uge 20

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Det går hurtigt i haven, når først varmen er kommet. De blomstrende træer løber nærmest i hælene på hinanden. Kirsebærtræerne, som lige har blomstret, er nu allerede begyndt at sætte bær, paradisæbletræet laver snehvid blomsterregn med kronblade, og æbletræerne står lysende hvide lige nu, hvor de fine blomster med de sartrosa bagsider har åbnet sig. På vindstille dage kan man både nyde synet og den liflige summen af flittige bier, der har travlt med at bestøve flest muligt af blomsterne.

Blomstershowet på paradisæbletræerne er ikke langvarigt, men til gengæld er det overdådigt, så længe det varer. Foto: Heidi Kirk Nissen

I køkkenhaven vokser det hele i et tempo, så det er svært at følge med. Aspargsene har sat hastighedsrekord, men smager heldigvis stadig godt, selvom de er blevet noget lange. Rabarberne høstes der af hver dag, og de første salatblade bliver forsigtigt plukket. Der er spiseklar dild og radiser i drivhuset og spinatblade fra overvintrende spinat.

I krydderurtebedet bliver det hele mere grønt for hver dag. Løvstikken og peberroden har gevaldig fart på, og kørvelplanterne står med skærme af hvide blomster, som insekterne flittigt besøger.

Planlæg plantning og såning efter vejret

Efter den kolde start på foråret, har der været desto mere fornøjelse ved det varme forårsvejr. Vejrprofeterne hos DMI forudsiger, at der kommer lidt byger i løbet af denne ugen, men det er nu heller ikke så skidt. Jorden er allerede godt tør mange steder i landet, og den kan godt trænge til vand.

DMI har et Danmarkskort, hvor de angiver, hvor tørt der er forskellige dele i landet. Se DMIs tørkeindeks her >

Højt solskin er heller ikke det bedste plantevejr, selvom det er rart at være ude i. Hold øje med den lokale vejrudsigt, og plant ud eller så, når der er mest overskyet og vand grundigt både før og efter, planterne er kommet i jorden. Kål, porrer, løg, salat og selleri kan plantes ud på sådan en dag. Selleri tåler ikke frost, men det tegner vejrudsigten heller ikke til.

Jorden er også varm nok til såning af rødbeder, og hvis man ikke har sået pastinak, persillerod, skorzonerrod og flerårig rucola er det nu, der skal sås.

Opmærksom ukrudtslugning

Det er ikke kun kulturplanter, som de grøntsager vi dyrker i køkkenhaven, der vokser eksplosivt. Mængden af ukrudt, der spirer frem lige nu, er enorm. Naturen arbejder hårdt for at få dækket alt bar jord, så lige nu må man gøre en indsats for at fjerne ukrudtet, så det ikke tager vand og næring fra kulturplanterne.

Vær opmærksom og lug ikke kritikløst alt, der er grønt og spirende. Små planter af selvsåede morgenfruer, dild, persille m.m. er måske værd at bevare eller flytte til et andet sted i haven.

I staudebedet skal lugningen også være varsom. Visse ukrudtsplanter er nemme at identificere, men mange af de små spirende planter i bunden af bedet er selvsåede børn af stauderne, som det vil være synd at udrydde med hakkejernet.

Det vilde staudebed

Mange vælger i maj at flytte rundt eller opdatere staudebedet med nye planter. Det kan også være, det skal omlægges helt, eller måske skal der laves et nyt staudebed?

Til den naturlige have kan de vilde stauder være en god inspirationskilde. Går man ture i skove, på enge og overdrev lige nu, ser man masser af planter, som man har lyst til at få i haven. Her i maj er det for eksempel engelsk græs, hulkravet kodriver, anemone, engkabbeleje, violer, krybende læbeløs, lærkespore, lungeurt, liljekonval og mange forskellige bregner. Man kan lave et fantastisk flot forårsskovbed under træer og buske med vilde stauder.

Vil man have forårsblomster i det vilde bed, er klokkeskilla en nem forårsløgblomst, som trives godt i havens mindre kultiverede områder. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hvis man vil have vilde stauder i haven skal man være opmærksom på, hvor de vokser naturligt. Får man ikke givet dem lignende vækstforhold hjemme i haven, vil de ikke trives. Det er også vigtigt, at man ikke tager vilde stauder ind i haven, som kan blive aggressive og et ukrudtsproblem senere hen.

Det er naturligvis også vigtigt, at man ikke tager planter med hjem, som er fredede eller vokser på fredede områder. Der hvor der er mange vilde stauder, er det også god skik kun at tage et par stiklinge eller frø med hjem til haven.

Få mere inspiration til den naturlige have her >

Lad forårsblomstrene visne i fred

Forårsløgblomsterne er næsten alle færdige med at blomstre, bortset fra de seneste tulipaner og klokkescillla. Og det er jo fristende at fjerne alle bladene og få plads til sommerblomster. Hvis man fjerner bladene, berøver man imidlertid planten en mængde energi, som ikke når ned i løget. Konsekvensen er, at løget bliver mindre, og måske sætter planten ikke blomst til næste år.

Som hovedregel skal løgblomsternes blade samle energi, indtil de naturligt begynde at visne ned. Det gælder også løgblomster i græs, hvor man må vente med at slå plænen så længe som muligt.

Tulipaner bør man aldrig klippe bladene af. Derimod er det en god ide at fjerne frøstanden, så snart tulipanen er afblomstret, så den ikke bruger energi på at udvikle frø. Det er let lige at brække selve frøstanden af med fingrene. Man kan også klippe hele blomsterstænglen af, hvis man synes det ser pænere ud.

Hold jordbærplanterne med vand

De tidlige jordbærsorter blomstrer nu, og de første bær begynder så småt at vokse.

Det er vigtigt, at jordbærplanterne har nok vand i de kommende uger, hvor de skal danne bær. Jordbærrødder går ikke i dybden, men henter vandet i de øverste 15 cm jord. Så derfor kommer denne uges byger på et meget belejligt tidpunkt, og ellers må man ud med vandkanden.

Overvejelser om drivhuset

I den kommende uge er det kun onsdag nat, at nattetemperaturen på landsplan kommer under 7 °C, så tomatplanterne kan nu eller ganske snart plantes fast ud i drivhuset. DMI måler dog temperaturen i 2 meters højde, så den kan godt være køligere nede ved jordoverfladen.

Bor man i de koldere egne af landet, skal man holde øje med nattetemperaturen. Først når den er over 8 °C i drivhuset, kan tomatplanterne komme i jorden. Er de ved at sprænge potterne, de står i, kan man plante dem over i større potter, hvor de får mere plads og næring fra ny jord og tage dem ind, hvis det bliver køligt om natten.

Tomatplanterne skal helst i jorden, senest når blomsterne springer ud, da de skal nå at etablere et godt rodnet, inden tomaterne skal til at vokse. Så man skal have en nødplan, hvis man planter dem i drivhusjorden nu, og der kommer kolde nætter senere. Det er ikke sandsynligt, men der er før set nattefrost helt hen i juni. Nødplanen kan være supplerende varme f.eks. en drivhusvarmer eller elradiator eller overdækning med et isolerende lag tæpper, bobleplast eller fiberdug på buer.

Spansk peber og chili bør man indtil videre kun plante i store potter i drivhuset, så de kan flyttes ind, hvis nætterne bliver for kølige. De er lidt mere sarte end tomater. Man kan senere plante dem ud eller beholde dem i store potter, så de er lette at flytte ud af drivhuset, hvis de får bladlus.

Agurker og meloner tåler ikke udplantning i en jord, der ikke er minimum 18 °C og helst 20 °C (også om natten). Så her bør man vente lidt endnu med at plante og kun lade dem være på dagophold i drivhuset.

Bønnerne kan (snart) sås

Jordtemperaturen er på vippen til at være varm nok til at så det første hold bønnefrø. Den skal være mindst 14 °C, hvilket den er i store dele af landet. Men tjek jordtemperaturen i lokalområdet, inden frøene puttes i jorden, da for kold jord øger risikoen for, at de bliver angrebet af svampesygdomme i spiringsfasen og aldrig kommer op. Det er bedst at vente, til jordtemperaturen er 18 °C, men kan man ikke holde så længe, kan man lade det første hold bønner være de gule stangbønner, som er mere kuldetolerante end de grønne.

Det er en god ide at så bønner i flere hold med to-tre ugers mellemrum frem til starten af juli, da det giver en meget længere sæson. Når jorden bliver varmere, bliver fremspiringen også bedre i bønnerrækkerne. Bønner spirer og vokser som lyn og torden, men kun hvis temperaturen er i orden.

Læs mere om dyrkning af bønner her >

Hvis man vil have ekstra tidlige bønner, er man nødt til at forkultivere dem i en kasse eller i potter i drivhuset, eller lade dem spire indenfor ved god, jævn varme. Stangbønner, herunder pralbønner, er det især en god idé at forkultivere, da de er lidt sene til at give bønner, hvis de først sås i juni på friland. Så tre frø i 8–10 cm potter – de kan skilles ad ved udplantning sidst i maj – eller så enkeltvis i flere små potter.

Er man ikke til forkultivering i potter eller kasser, kan man forspire selve frøene i et fugtigt viskestykke. Ved kun at så de spiredygtige frø, får man en højere spiringsprocent. Hvis man yderligere lægger fiberdug over de første såede bønner, vil det også give et beskyttet klima og hæve jordtemperaturen et par grader. Jorden kan eventuelt også varmes op med overdækning af plastik frem til såning af frøene.

Kartoffelukrudt skal fjernes

Hvor der var kartofler sidste år, er der altid nogle kartoffelplanter, som kommer op som ukrudt i bedene. Det er kraftige planter og irriterende, hvis de kommer op midt i de såede rækker.

Det er vigtigt at få fjernet al kartoffelukrudt, da det kan give et meget tidligt udbrud af kartoffelskimmel i haven. Er de overvintrede kartofler i jorden inficeret med smitstof af kartoffelskimmel fra angreb sidste år, vil planten udvikle kartoffelskimmel meget tidligere end det normale angreb i juli, og kartoflerne på årets nye kartoffelplanter vil blive angrebet og ikke nå at blive ret store. Det er også vigtigt, at man hurtigt fjerner eventuelt kartoffelukrudt inde i drivhuset. Kartoffelskimmel kan nemlig også inficere og ødelægge alle tomatplanterne.

Gulerodsfluerne kommer

Gulerodsfluen flyver her i sidste halvdel af maj og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm, som giver gulerødder med sorte gange. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, der for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og gennem vinteren.

Læs mere om gulerodsfluen her >

Det er derfor en god ide at dække de vintergulerødder, som det er tid at så i sidste halvdel i maj til allerførst i juni, med fiberdug eller bionet. Bionet kan også bruges på andre af køkkenhavens bede. Det holder ikke på varmen og fugten på samme måde som fiberdug. Det er derfor betydeligt bedre til overdækning af især kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler de høje temperaturer og fugtighed under fiberdug særligt godt.

Anmeldelse af »Luk naturen ind hele året«

Lisa Grue og Denis Sytmens bog »Luk naturen ind hele året – 102 idéer med masser af jordforbindelse« er udgivet på forlaget Gyldendal i april. Det er ikke en lærebog om havedyrkning, men en bog fyldt med inspirerende tips og idéer til, hvordan man kan bruge planter og andre ting i naturen hele året rundt. Nye haveejere eller børnefamilier vil have en fest med at lave de mange aktiviteter og prøve opskrifterne på mad, man kan lave både hjemme i haven og ude i den vilde natur. Billederne er mange og stemningsmættede med flotte motiver fra Sverige, Ærø og en gårdhave i København.

Her er du: Forsiden > 2018 > Havenyt uge 20

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider