Havenyt uge 6, 2018

Af Mia Stochholm, redaktør på Praktisk Økologi

I sidste uge var der godt gang i både vintergækker og erantis, og så kom frosten og gav det hele et gok i nøden, så alt igen står stille, som når musikken stopper i en stopdans. Men det er tiltrængt med rigtig vinter, og under overfladen lurer løgene, frøene, rødderne og alt det andet, der venter på mere lys og varme.

Hasselurt er en effektiv bunddækkeplante på skyggefulde steder, og de fleste arter er stedsegrønne. Foto: Mia Stochholm

Vinterhaven lige nu

Det fine, tynde lag sne, der ligger over det meste af landet giver et fint modspil til de brune farver af visne blade og frøstande. Hvis man er heldig at have juleroser står de netop nu med knopper eller måske allerede blomster. Også de grå stauder som lavendel, lammeøre og krydderurterne karryplante og salvie er værd at bemærke nu. De står med fint, gråt løv vinteren igennem. Der findes også mange stedsegrønne bunddækkeplanter som hasselurt, den noget aggressive vinca og de mere beskedne græsser. Læs mere om planter, der gør væsen af sig om vinteren i artiklerne Planter til en smuk vinterhave og Haver med vintertække.

Lyst til at så?

Den øgede mængde dagslys kan godt sætte gang i såtrangen. I drivhuset kan man egentlig godt så radiser og salat med fiberdug over nu, men vent hellere en uges tid, til den værste kulde er overstået, så bliver resultatet bedre. Der er ingen aktivitet i en kold eller måske endda frossen jord, så man risikerer blot, at frøene rådner, hvis ikke man har hjælpemidler i form af ekstra varme.

Radiser vokser hurtigt og behøver ikke mere end 5° C for at spire, derfor er de en velegnet forafgrøde i drivhuset. Men det er bedst at vente med at så dem til dagsfrosten er ovre, da man så er mere sikker på et vellykket resultat. Foto: Mia Stochholm

Inden for i varmen kan man så chili nu. Vær opmærksom på, at temperaturen i en vindueskarm kan svinge noget, så find et sted i huset med stabil varme til chilifrøene. Spiretemperaturen varierer efter sort, men ved 30° C spirer selv de vanskeligste. Spirebakkerne kan godt stå mørkt, indtil de første spirer titter frem, så gælder det om at få dem frem i lyset, så de ikke bliver ranglede.

Artiskokker er også længe om at komme i gang og skal bruge en lang vækstsæson på at udvikle de spiselige blomsterknopper. De skal også sås inde i februar. Placér dem ved omkring 20° C, og regn med en spiretid på omkring 1 uge.

De fleste dyrker løg som sætteløg, men dyrker man dem fra frø og planter dem ud, mindskes risikoen for skimmelangreb og stokløbning betydeligt. Løg til udplantning skal også sås i februar. De placeres ved 15–21° C. I Praktisk Økologi 2/2018 har selvforsyneren Peter Norris skrevet en udførlig artikel om dyrkning af løg netop med fokus på at dyrke dem fra frø.

Det er praktisk at have et sted, hvor man kan svine i fred med jord og såbakker. Når frøene er kommet i jorden, og der er vandet, er svineriet begrænset, og såbakkerne kan flyttes ind på gulvvarmen, eller hvor der er ellers er mindst 25° C hele døgnet til at få gang i chiliplanterne. Foto: Mia Stochholm

Der er en række blomsterarter, som skal sås nu, da de har så lang en spire- eller udviklingstid, at man ellers ikke får fuldt udbytte af dem. Det gælder sommerblomster som petunia, pelargonier, flittiglise og forskellige slags verbena. Den høje, smukke kæmpejernurt, Verbena bonariensis, sår gerne sig selv, så har man den én gang i haven, behøver man ikke at så den igen. Har man købt frø, skal den hjælpes lidt til at spire. For at bringe den ud af spiredvalen, kan det være nødvendigt, nogle dage efter såning, at anbringe de såede frø en måneds tid ved 5° C – dvs. i køleskabet. Eller under tilsvarende forhold udenfor. Der er flere andre arter – især stauder – som er såkaldte kuldekimere, og som derfor har brug for samme behandling.

Bier i haven?

Om vinteren opstår der tit drømme, og det er også ofte her tiden er til at få realiseret drømmene. Har man drømt om at lave egen honning, er det ikke for sent at gå i gang med at finde et eller to stader og alt det andet grej, der følger med, når man vil være biavler. Man kan sagtens have bier i parcelhushaver, og endda i byerne er der bistader. Foreningen Bybi er en socialøkonomisk virksomhed, der ud over at producere honning også hjælper organisationer og foreninger med at etablere en bigård og oplære nye biavlere. Så måske skal bistaderne stå på arbejdspladsens tag?

Èt bistade er rigeligt til at forsyne én familie med honning, men det er lidt sårbart kun at have ét stade, da familierne ikke altid overlever vinteren. Derfor er det en fordel at gå flere sammen om 2 eller 3 stader. Foto: Mia Stochholm

Det forholder sig helt anderledes med bier end med andre husdyr. Kan man holde høns, kan man hurtigt lære at passe andet fjerkræ. Men bier har en helt anden årsrytme og helt andre arbejdsgange end andre husdyr. Derfor bør man tage et kursus i biavl eller alliere sig med en biavler i nærheden, så man har en mentor til alle de spørgsmål, der helt sikkert vil melde sig i løbet af sæsonen.

De eneste steder man ikke bør sætte bistader op er nær fredede naturområder. Honningbierne konkurrerer med de vilde bier om pollen og nektar, og da mange af disse er truede, bør de have disse områder for dem selv. På foreningen Vilde bier i Danmarks hjemmeside kan man læse mere om, hvorfor det er vigtigt, og hvad man kan gøre for at forbedre betingelserne for de vilde bier.

Dyrk mangfoldigheden

Når der skal handles frø til årets køkkenhave, er der masser af muligheder for at gøre haven endnu mere mangfoldig og få sjove have-oplevelser. I mange år er der til kommercielt brug avlet ensidigt efter egenskaber som højt udbytte, ensartethed og sygdomsresistens, hvilket har gjort det plantegenetiske arvegods langt mindre mangfoldigt end tidligere. Denne udvikling har begrænset behovet for de gamle sorter, og dermed gjort udvalget af afgrøderne fattigere på farver, smag og former.

Dyrker man sin egen køkkenhave, kan man bidrage til en øget biodiversitet og give sig selv og sine gæster en masse spændende oplevelser ved at købe anderledes sorter, som eksempelvis stribede tomater, violette gulerødder, rød grønkål og blå bønner. Ud over at stimulere sanserne medvirker man også til at bevare de gamle og sjældne sorter ganske enkelt ved at dyrke dem. Ifølge forskere er de gamle sorter endda sundere at spise, idet de indeholder flere sekundære stoffer. I Havenyt.dk’s forhandlerguide er der et bredt udvalg af forhandlere, der sælger spændende, gamle og anderledes sorter.

Gennem Foreningen Frøsamlerne, der netop arbejder for at udbrede kendskabet til gamle sorter af nytteplanter ved at indsamle, afprøve og udveksle frø, har man som medlem adgang til lang liste af unikke, ikke-kommercielle frø, som man med garanti ikke finder andre steder.

Hold øje med Frø POPUP’s

FRØ POPUP er et initiativ skabt af Landsforeningen Praktisk Økologi og Foreningen Frøsamlerne. Det er et midlertidigt frøbyttemarked for alle, der gerne vil bytte eller finde frø til hjemmedyrkning.

I februar er der FRØ POPUP’s følgende steder:

10. februar: Grantoftegård (Ballerup)

15. februar: Helsehøkeren (Rudkøbing)

24. februar: Næstved Bibliotek

28. februar: ByLivsLab (Roskilde)

Læs mere i kalenderen på FRØ POPUP’s hjemmeside også om, hvordan man selv laver en FRØ POPUP.

Her er du: Forsiden > 2018 > Havenyt uge 6, 2018

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider