Havenyt uge 43, 2019

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Oktober har hidtil både været mere våd og lun end normalt. Det har givet fine stunder udendørs i tørvejrsperioderne, hvor man har kunne arbejde i haven uden at skulle være pakket ind i flere lag vintertøj.

Det er lidt vemodigt at se planterne sige farvel og tak for denne sæson. Men så meget mere grund er der til virkelig at nyde de dage, hvor vi kan være i haven og få plantet, luget, gjort klar til vinterdække og ryddet lidt op inden vinter.

Bladbeder i stok og væltede knoldfennikel. Et frodigt »rod«, hvor der stadig er en del at høste i køkkenhaven. Høsten kan praktisk kombineres med oprydningen inden vinteren. Foto: Heidi Kirk Nissen

Det er tydeligt, at haven er ved at takke af for i år. Der er stadig lidt sommerblomster i bede og krukker, men nogen overdådighed er der ikke tale om. I køkkenhaven er de sidste bønner, ærter og salat klar til at blive plukket.

I drivhuset hænger der enkelte agurker, et par store tomater og stadig en del cherrytomater og chilier, som langsomt ændrer farve fra grønt mod orange og rødt.

Men ellers er der snart kun vintergrønsagerne tilbage i køkkenhavens bede. Dem er der til gengæld en del af, og i kasser ligger både de spiseklare pærer og æbler og dem til senere brug.

Man skal bare lige huske at hente både grønsager og frugt ind i tide, da det bliver tidligt mørkt nu. Fra søndag bliver det endnu tidligere mørkt, når sommertiden slutter. Det giver færre timer til at gå i haven, for det er svært at arbejde i haven om morgenen, når efterårsduggen har gjort det hele grundigt vådt.

Det er fortsat så lunt, at græsset stadig vokser og måske skal slås endnu en gang. Så sent på året er det svært at få græsplænen helt tør til slåning, da solen står lavt, og der ofte kommer en regnbyge forbi. Det bliver ikke lettere, hvis der ligger et lag blade på græsset fra de mange træer, som lige nu smider bladene. Saml dem gerne sammen og brug dem andre steder i haven.

Status på haven

Havearbejdet aftager så småt, og der mangler reelt kun at blive høstet det sidste eller beskytte blivende afgrøder mod frost. Heldigvis kan der endnu være lidt tid, inden vinteren sætter ind, og der bliver grund til at dække for alvor. Men det er godt at være forberedt, så man kan handle hurtigt, når det sker.

Inden man erklærer, at man er færdig med årets køkkenhavedyrkning, er det dog en god idé at lave status over årets dyrkning. Tag en tur tundt i haven og skriv ned, hvor de forskellige ting har været dyrket, hvordan dyrkningen gik, om man kunne lide de grøntsagssorter, der blev dyrket, om man fik dem spist, eller de stadig står urørte i bedet osv.

Det er også praktisk at lave en vurdering af antallet af de forskellige slags grønsager. Dyrkede man for lidt, lige tilpas eller for meget? Vintergrønsagerne må man selvfølgelig vente med at vurdere, men for sommergrønsagernes vedkommende, er der allerede fare for, at man begynder at glemme detaljerne.

Alle disse oplysninger er vigtige, når køkkenhaven 2020 skal planlægges. Man kan ikke huske det om nogle måneder, så skriv det ned nu. Beskriv også gerne sommeren 2019. Det er altid rart at kunne trække de gamle erfaringer frem til sammenligning.

Læs også artiklen »Gør status over køkkenhaven« >

Vælg den lette oprydning af haven

Her sidst i oktober griber oprydningstrangen mange haveejere. Nu skal der ryddes op, alle visne planter skal fjernes, køkkenhaven skal vintergraves, de visne stauder skal klippes ned, og bladene skal fjernes. Men hvis man vil rydde op i haven her i efteråret, så bør det gøres med omtanke, da det ellers let kan gøre mere skade end gavn.

Problemet er, at den grundige oprydning måske nok får haven til at se ryddelig ud, men den kan have nogle uheldige virkninger:

– Jordstrukturen forringes i løbet af vinteren, hvis den er bar.

– Stauderne klarer overvintringen dårligere, hvis bladene fjernes.

– Der bliver færre regnorme, da blade og planterester er deres føde.

– Færre af havens nyttedyr og mikroorganismer vil overleve vinteren uden et naturligt plantedække.

– Man snyder sig selv for synet af flotte frøstande og rim- og isbelagte planter på kolde vinterdage.

Det er en god idé at være nænsom i oprydningen i haven om efteråret og finde en balancegang mellem en pæn vinterhave og hensynene til jorden og havens beboere.

Et eksempel er havens blade, der ikke bør puttes i plastiksække og køres væk, men i stedet bruges til at beskytte både planter og dyr gennem vinteren. Samtidig vil naturen af sig selv rydde op i løbet af vinteren ved at lade regnormene æde bladene, og fuglene æde nedfaldsfrugter og frø.

Behold bladene i haven

Man ødelægger naturens kredsløb i haven, hvis man fjerner bladene fra den. Og det er bedre at lade bladene ligge på jorden end at kompostere dem.

Bladene kan gøre gavn hen over vinteren som:
– Føde for regnorme og smådyr
– Overvintringsted for nyttedyr
– Beskyttelse af jorden mod kulde, udtørring og slagregn.

Blade er et stort gode, der kan bruges til mange ting i haven, men naturligvis skal man ikke lade dem ligge, hvor de kan være til gene. Efterhånden som de falder af træerne, kan man rive dem sammen på eksempelvis gangarealer og græsplænen og lægge dem i bunden af bede med porrer og de rodfrugter, som skal blive stående på bedet længst muligt. Det vil gøre det lettere at grave dem op i frostvejr.

Blade fra græsplænen kan gøre nytte som beskyttelse af knoldselleri, når det bliver frostvejr. Foto: Heidi Kirk Nissen

Er der stedsegrønne buske med store grønne blade som for eksempel rododendron, mahonie eller storbladet laurbærkirsebær i haven, skades disse planters flotte blade let, når jorden fryser til. Der kan opstå bladsvidninger, hvis planten ikke kan optage vand nok til bladenes fordampning. Det er især i frostperioder kombineret med blæst og i foråret med sol, at der sker svidningsskader.

Hvis man lægger et tykt lag blade under buskene, vil jorden først fryse ved virkelig hård frost eller frost i længere tid. Man minimerer på den måde risikoen for bladsvidninger, samtidig med at man får anbragt de sammenrevne blade.

Læs mere i artiklen »Behold bladene i haven« >

Skab gode overvintringsteder

I løbet af sommeren har man sikkert ønsket, at der havde været mange flere nyttedyr til at æde lus og andre skadedyr i haven. Men det er ikke nok at tiltrække nyttedyr ved at dyrke en masse insektplanter. Nyttedyrene skal også kunne overvintre i haven.

Det gælder både snyltehvepse og svirrefluer, men også andre nyttedyr som rovfluer, jagt- og rovedderkopper, mariehøns, løbebiller, skolopendere og rovmider. Fælles for alle disse nyttedyr er, at de behøver planteaffald og grenbunker at gemme sig under om vinteren. Hvis man rydder for godt op i haven i efteråret, får man helt sikkert færre nyttedyr næste år.

I en have med liv er det derfor en kompromis mellem en pæn have og en have med gode overvintringsteder. Det gælder også pindsvinet, som sætter pris på en kæmpe grenbunke, gerne kombineret med en trillebørfuld blade eller to. Har man ikke plads til den slags bunker, kan man også både købe og selv bygge et pindsvinebo.

Naturhistorisk Museum har flere forslag til, hvordan man kan skabe overvintringsteder for pindsvinene i haven. Læs mere her >

Overvejelser om hække

Efteråret er det bedste plantetidspunkt. Men inden man planter eksempelvis ny hæk i haven, bør man tænke sig godt om. Man bør gøre sig overvejelser om, hvorvidt det skal være en fritvoksende hæk eller en klippet hæk, hvor høj den skal være, og om den skal være løvfældende eller stedsegrøn.

Derfra kan man udvælge nogle arter og blandt dem vælge den, der passer bedst til ens yderligere behov og de specifikke forhold i haven. Man kan også tage værdien for fugle og insekter i betragtning ved at undersøge blomsternes indhold af pollen/nektar til insekterne, frugter og bær til fuglene, og om den valgte hæk vil give gode redemuligheder for havens fugle.

Læs mere i artiklen »Vælg din hæk med omhu« >

Plantning af hække

Når man skal plante ny hæk, kan det blive en bekostelig affære, hvis hækken skal være lang. Der fås både barrodede og pottede hækplanter, hvor de barrodede er de billigste.

Hækplanter som bøg plantes som barrodsplanter, der først skal plantes fra november. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hækplanter fås også i flere højder, hvor prisen afhænger af højde og kvalitet. Man kan vælge en billig løsning med små og unge planter, der har den laveste pris, større og ældre planter der koster lidt mere pr plante, eller en færdighæk som er den dyreste løsning. Her må man veje økonomi op mod ønsket om at få omkranset haven med en fuldvoksen hæk hurtigst muligt.

Hækplanter har et mærkningsystem med angivelse af alder og højde. Højden angives i cm og typisk i intervallerne: 20–40, 40–60, 60–80 og 80–100 cm. Planternes alder angives med tal, som er adskilt af skråstreger. Det første tal angiver antal år som frøplante, det næste som priklet og det sidste antal år som udplantet. Der kan f.eks. stå 0/2/2/50–80, hvilket kan læses som, at planten ikke er sået, men har stået som priklet i to år, udplantet i to år og nu er mellem 50 og 80 cm høj.

Det er ikke altid en fordel at vælge den højeste hækplante. En mindre og godt forgrenet plante er oftest at foretrække for en lang ranglet plante, da det giver en tættere hæk. Færdighæk er formet som hæk og har været klippet på siderne i et par år. De sælges i højder på 1,5 eller 1,8 m. Hvor mange planter man skal bruge pr. m er helt afhængig af arten.

Læs mere i artiklen »Plantning af hæk« >

Det er for sent at plante stedsegrønne buske og hække nu. Det kan man ikke gøre igen før i foråret. Men husk at tage dem med i planlægningen. Ikke mindst, hvis der kommer en mindre pæn udsigt til syne efter løvfald, hvor en stedsegrøn busk eller hæk ville gøre underværker.

Desværre vokser de stedsegrønne langsomt, så det er langtidsplanlægning, medmindre man køber en stor plante. Men en klippet taks- eller buksbokhæk er smuk, og man vil kunne glædes over den i rigtig mange år. Desuden er de stedsegrønne hække lettere at holde pænt klippet end mange af de løvfældende hække.

Gør klar til nattefrost

Vi har længe undgået nattefrosten, men det varer efter al sandsynlighed ikke længe, inden den viser sig, og så er det godt at være forberedt. Risikoen for frost er altid størst i de indre dele af af landet, men husk at de lovede temperaturer er i 2 m højde, så der kan godt komme frost i jordhøjde, selv om der forudsiges nogle få grader over frysepunktet.

Det er fornuftigt allerede nu at lægge alle stykker fiberdug og andet let dækningsmateriale klar til kommende køligere tider. Det giver den bedste beskyttelse at hæve fiberdugen over afgrøden ved hjælp af buer. I vindstille perioder kan fiberdugen godt lægges direkte på planterne. Brug dobbelte lag fiberdug for den bedste beskyttelse.

I blomsterhaven kan man overveje at plukke et par store flotte buketter med sommerblomster og georginer, når vejrudsigten lover temperaturer omkring frysepunktet, da eventuel frost vil ødelægge dem. Krukkeplanter kan pakkes ind i fiberdug, og mindre krukker flyttes ind, når nattefrosten kommer.

De frostfølsomme afgrøder

Den første nattefrost er et tegn på, at vi skal få høstet de frostfølsomme afgrøder. Bønner, ærter, squash og majs tåler ikke frost, men her er høsten minimal nu. De modne chilier, tomater og agurker bør man også høste, selvom de står mere beskyttet i drivhuset. Pluk de modne tomater og eventuelt også de orange, som kan eftermodnes. De grønne tomater modner dårligt og kommer aldrig til at smage helt godt, så efterlad dem på planten og håb på, at det ikke bliver frost lige med det samme.

Græskar holder hverken af frost eller kulde og regn, og hvis de er modne, er det en god idé at tage dem ind og eftermodne i varmen. Er de stadig umodne, så lad dem blive på planten. Lover den lokale vejrudsigt minusgrader en enkelt nat, kan man dække de umodne græskar med fiberdug.

Læs mere i artiklen "Høst og opbevaring af græskar >>

Salathoveder tåler ikke frost, men holdbarheden er heller ikke lang, når de først er høstet. Høsttidspunktet kan udskydes, hvis de dækkes ved udsigt til nattefrost. Det samme gælder bladselleri, som man kan have i god kvalitet indtil jul, hvis de dækkes omhyggeligt mod frost.

De frosttolerante afgrøder

Nogle afgrøder tåler ikke hård frost, men kan godt overleve den første lette nattefrost. Her må man vurdere ud fra DMI og sit lokalkendskab, hvor hårdt nattefrosten vil slå til, og om der skal høstes, eller om man kan nøjes med at dække.

Hovedkål, sommerporrer, æbler, pærer og vindruer hører til denne gruppe. De allerseneste æbler er ikke helt plukkemodne endnu, så de må blive på træet. Kartofler, som endnu ikke er taget op, klarer også en smule nattefrost, da jorden stadig er varm.

De afgrøder, der kan tåle nattefrost uden problemer, er grønkål, rodfrugter, vinterporre, knudekål, rosenkål, savoykål, knoldselleri og persille. Først når der bliver udsigt til mere vedvarende frost, behøver man at dække gulerødder, selleri og persillerødder, hvis man da ikke vælger at tage dem op. Lige nu sidder de beskyttet i en lun jord og med top hen over. Selleri skal man overveje at dække op omkring knoldene, men kun hvis der loves hård nattefrost, let nattefrost kan de godt tåle.

Kål og vinteropbevaring

Grønkål og vintersorter af rosenkål, kan blive stående ude på roden hele vinteren. De mest frosttålsomme sorter af savoykål tåler ned til 7 graders frost, mens hovedkål skal høstes til opbevaring, inden frosten kommer for alvor. Ved let nattefrost kan de beskyttes med fiberdug.

Hvidkål og rødkål vokser stadig, så det er en god idé at udsætte høsten så længe som muligt. Kålhovederne skal dog tages ind og opbevares frostfrit, før frosten sætter rigtigt ind. Foto: Heidi Kirk Nissen

Der er flere måder at opbevare kålhovederne på. En af dem er at skære roden af og lade kålen blive i sine store dækblade og lægge hovederne ind i et frostfrit, men koldt skur, garage eller lignende. En anden er at hive kålen op med rod og fjerne alle de løse blade og dække den med et tykt lag vissent løv. Man kan eksempelvis opbevare den under et tagudhæng, hvor kålhovedet lægges ind mod væggen og dermed undgår at blive våd af nedbør.

Glaskål og majroer tåler heller ikke andet end let frost, men her kan man dække med blade, så de er beskyttet. De orientalske bladgrønsager tåler derimod en del nattefrost i efteråret.

Mange broccolisorter sætter efter det store hoved en del mindre broccolihoveder på sideskud, så måske skal man overveje at vente med at fjerne de afhøstede broccoliplanter. I efteråret kan man løbende høste en hel del sideskud. Udviklingen er langsommere end om sommeren, så der er mindre risiko for, at de når at gå i blomst, inden man får høstet.

Del særnummeret med andre haveglade

I sidste Ugens Havenyt fortalte vi om det nye gratis særnummer fra Praktisk Økologi med spændende artikler om alt fra selvforsyning over fermentering til dyrkning af træspinat.

Læs det gratis særnummer her >

Synes du godt om vores særnummer, og vil du gerne være med til at sprede de gode artikler og dyrkningstips og dermed inspirere og glæde andre haveejere, så kan du få særnummeret som trykt blad, som du kan dele ud til arrangementer, på markeder, i gårdbutikker og andre steder, hvor det giver mening.

Bestil særnummeret her, så sørger vi for at sende det hjem til dig >

Crowdfunding til ny have-app

I foreningen Praktisk Økologi, der står bag Havenyt.dk, tror vi på, at jord under neglene fører til en forståelse for vores jord, natur og miljø. Den forståelse er den direkte vej til en bæredygtig husholdning og livsstil.

Derfor er et af vores kommende projekter, at vi vil gøre det nemt og overskueligt at dyrke din køkkenhave økologisk og giftfrit ved at udvikle en app, der giver dig anvisning på, hvornår afgrøderne skal sås, passes og høstes, så både nybegyndere og garvede havedyrkere får succes med egne grøntsager.

Appen skal være til glæde og gavn for alle, der drømmer om selvforsyning og smagen af hjemmedyrkede, solvarme jordbær. Vi vil samle generationers økologiske og spirevenlige viden og erfaringer og dele den med både nye og erfarne haveejere.

Vi har beskrevet appen og fået udviklet designet og brugerfladen. Men vi mangler at få kodet appen og implementeret den i app-store, så alle kan få den på deres mobiltelefon. Til den del søger vi nu at skaffe de nødvendige 50.000 kr. gennem crowdfunding.

Og her har vi brug for din hjælp. Du er velkommen til bare at bidrage, men du kan også få noget igen. Crowdfunder du med 100 kr., får du for eksempel eksklusiv adgang til den første version af app’en og lov til at give feedback og præge udviklingen af den. Er beløbet 250 kr. får du et flot haveforklæde og seks numre af Praktisk Økologis populære medlemsblad med masser af inspirerende artikler om praktisk økologisk dyrkning og levevis.

Læs mere om den nye app her >

Her er du: Forsiden > 2019 > Havenyt uge 43, 2019

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider