Havenyt uge 4

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Vintervejret fortsætter mildt, og på solskinsdage er der næsten forår i luften i haven, hvor juleroser, påskeklokker, vintergækker, erantis og andre forårsblomster spirer og gror i en forrygende fart, og fuglene lader de første strofer prøve af, inden det går løs for alvor senere på sæsonen.

Det milde vejr giver god mulighed for at gå i haven og måske komme på forkant med nogle af de opgaver, som der ellers ofte falder sammen med forårets travlhed. Oprydningen kan fortsætte, potter findes frem og rengøres til forkultivering, der kan fjernes frugtmumier fra frugttræerne og hænges fuglekasser op. Det er praktisk at være i god tid med nye fuglekasser, så fuglene har god tid til at vænne sig til dem.

Vejret kan dog hurtigt skifte, og traditionelt er den sidste del af vinteren den koldeste. DMI har varslet, at der enkelte steder kan komme nætter med frost i løbet af ugen, så hold øje med den lokale vejrudsigt og reager, hvis det kommer tæt på.

Hold øje med de gemte afgrøder

Hvis det bliver mere end overfladisk frost, kan det trænge ind i kasserne, hvor man har kartofler, rodfrugter, løg og æbler stående til vinteropbevaring. Hvis vejrudsigten varsler flere frostnætter i ens lokalområde, kan man overveje at gøre klar med ekstra dække eller lave plads i huset til at tage grøntsagerne og frugterne ind et frostfrit sted.

Har man opbevaret havens nedplukkede æbler køligt og fugtigt et sted med godt luftskifte, kan man stadig hente egne æbler. Foto: Heidi Kirk Nissen

Der gælder forskellige regler for opbevaring af de enkelte afgrøder:

  • Kartofler skal helst ikke stå i rum med temperaturer under 5 grader, da de ved for lave temperaturer får en sødlig smag.
  • Rodfrugterne tåler ikke at fryse, dog undtaget jordskokker, skorzonerrødder og pastinakker, som selv ude i jorden ikke tager skade af en gang dybfrost.
  • Løg er det også bedst at opbevare frostfrit, men de kan klare en smule frost.
  • Æbler kan klare nogle få graders frost i kortere tid, men det er bedst, at de står frostfrit.

Det er også en god idé at tjekke for råd og gnaveskader fra mus i de gemte grønsager og frugter.

Hæng fuglekasser op

Selvom der er et stykke tid til foråret, så er de første fugle så småt begyndt at synge, og det giver jo uværgeligt forårsfornemmelser. Men det bør også få os til at overveje, om der er nok fuglekasser til havens fugle at yngle i.

Fugle kan godt selv bygge reder, hvis der er egnede redesteder, men vi kan give dem en hjælpende hånd ved at opsætte fuglekasser. Foto: Heidi Kirk Nissen

Har man ingen eller for få fuglekasser i haven, så er det nu, der skal købes eller bygges en eller flere. Det er vigtigt, at de bliver hængt op her i vintertiden og senest sidst i februar. Det er bedst, at kasserne når at hænge nogle måneder, inden fuglene skal bruge dem, men hvis de er i bolignød, begynder de hurtigt at undersøge de nye kasser.

Det er vigtigt, at fuglekasser har den facon og ikke mindst hulstørrelse, som passer til den enkelte fugleart. Samtidig er det praktisk, at de fuglekasser, man bygger, kan rengøres. Det er kun stærene, som selv rydder de gamle kasser for gammelt redemateriale. De andre er det haveejeren, der skal tømme.

Man kan naturligvis købe fuglekasser, der netop har de rigtige mål og måske endda design, der passer ind i ens have. Men man kan også selv bygge dem. Et hyggeligt indendørs projekt, hvis februar viser sig fra den kolde side.

Få vejledning til at bygge fuglekasser på DOFs hjemmeside >

Fjern frugtmumierne

Sidst i januar et godt tidspunkt at minimere plantesygdomme i haven ved at fjerne frugtmumier og gå på jagt efter solbærknopgalmider.

Hvis der sidste år var æbler på træerne, der i løbet af få dage rådnede med karakteristiske hvide cirkler på det rådne område, så var æblerne angrebet af svampen gul monilia.

Hvis ikke samtlige rådne æbler omhyggeligt blev fjernet fra træet, sidder der nu nogle små og indskrumpede æbler tilbage på træet. Nogle er måske flere centimeter i diameter, mens andre er som indtørrede mumier og ikke bredere end ½ centimeter.

Fælles for dem, er at de kan smitte videre til dette års æbler. Det er derfor en rigtig god idé at fjerne alle de frugtmumier, som man kan få fat i uden at knække grene og sporepartier af, da svampen overvintrer i mumierne som mycelium. Hermed begrænser man smitten, så der bliver færre rådne æbler næste år.

Den milde vinter betyder, at der stadig kan være nedfaldsæbler på jorden, som er inficeret med gul monilia, blandt andet de helt sorte, rådne æbler. Det er fornuftigt også at fjerne dem.

Læs mere om svampesygdommen i artiklen »Gul monilia« >

På jagt efter solbærknopgalmider

Solbærknopgalmider lever på solbærbuskene, hvor de suger saft af bladanlæggene inde i blomsterknoppen. Det kan i sig selv føre til, at knoppen i første omgang ikke springer ud, og i næste omgang fører det til nedsat blomstring og dermed færre solbær.

Galmiderne lægger deres æg i de nydannede knopper, hvor larverne også overvintrer. I maj bryder de frem af knopperne og vandrer ud på nye skud. Galmiderne er meget små, så de kan sidde i hundredevis inde i de angrebne knopper.

Angreb af solbærknopgalmider kan føre til mindre frugtudbytte. Foto: Heidi Kirk Nissen

Solbærknopgalmider kendes lettest på de opsvulmede, runde knopper. De sunde knopper på solbærbusken er mere aflange og spidse.

Hvis man vil forsøge at minimere problemet, er det nu, man skal bruge en times tid på at gennemgå sine solbærbuske og fjerne alle opsvulmede knopper eller hele grene. De angrebne plantedele skal helt væk fra haven eller brændes.

Er buskene meget angrebne, er det bedst at grave dem op til destruktion og til foråret plante nye sundhedskontrollerede planter et andet sted i haven.

Læs mere i artiklen »Solbærknopgalmider« >

Så-trangen er svær at styre

Som haveeejer kan man få en næsten ustyrlig lyst til at så de første frø indedøre og se små grønne spirer pible op. Det selvom haven snart ligger stivfrossen derude, eller måske netop derfor. Men det er for tidligt indtil omkring 1. marts, medmindre man bruger særligt plantelys. Planterne bliver lange og ranglede, hvis de skal klare sig med det lidt lys, der naturligt er i januar og februar.

Det eneste, man kan forsvare at så nu uden ekstra lys, er de chilisorter, som man ved tager mange uger om at spire. Især Capsicum chinense er længe om at spire, og det samme gælder ofte, hvis man sår chilifrø af ældre dato. Fra sidst i februar kan chiliplanter godt trives i et lyst vindue. De bliver ikke så ranglede i væksten som tomater og de fleste andre planter i det begrænsede lys i vintermånederne.

Så mikrogrønt

Til gengæld kan man uden problemer så og dyrke kimplanter til spisebrug – mikrogrønt. De fleste har gjort det siden barndommen i form af karse, hvis frø er lette at få til at spire og giver et friskt, grønt drys på maden midt på vinteren.

I de senere år er det blevet langt mere almindeligt at dyrke mikrogrønt til maden. Sortimentet er stort, og der er rigtig mange frø, som man kan så og spise som kimplanter som for eksempel kål, raps, rød og grøn basilikum, sennep, rød amarant, boghvede, bukkehorn, grønkål, koriander, mizuna, radise, sennep, ært og rucola.

Find forhandlere af frø til mikrogrønt i Havenyt.dks forhandlerguide >

Tid til at styne træer

Normalt anbefales det at beskære træer i perioden fra juli til september. Men netop styning af træer skal ske her i januar og i februar, da man i modsætning til normal beskæring har brug for, at træet sætter vanris.

Når man beskærer, skal man være forsigtig og undgå at skære ind i de knudeformede hoveder på de stynede træer, da træet har aflejret et kemisk forsvar og ikke mindst næring i knuderne, så det sætter dem kraftigt tilbage, hvis de bliver skadet.

De lange tynde skud skal fjernes helt inde ved den opsvulmede »krave«. Start med de tykkeste og tag derefter de mindre skud, men efterlad det tyndeste skud på hver af de knudeformede hoveder. Det vil fungere som en slags katalysator for de knopper, der skal danne de nye etårssskud. Den overvintrende gren bliver så fjernet ved næste vinters beskæring.

Bind CO2 i egen have

Vinteren har været mild og fugtig. Det er dejligt at se, at det spirer og gror så tidligt på året, men kan give bekymringer på klimaets vegne.

På DMIs hjemmeside har de skrevet om den milde vinter hidtil, og ifølge klimaforsker Rasmus Anker Pedersen kan de forgangne ugers vejr godt give et hint om, hvordan den danske vinter kan se ud i fremtiden. Han udtaler: »Hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter, så viser klimamodellerne tydeligt, at vi går varmere vintre i møde i fremtiden. Vintrene vil byde på mere nedbør, men mindre sne, og de højere temperaturer vil mindske sandsynligheden for frost både dag og nat.«

Udledningen af drivhusgasser som blandt andet CO2 skal der handles på både på globalt og nationalt plan. Men vi kan også gøre noget som enkeltpersoner. Et sted at starte er i haven. Her kan CO2 bindes i blade, grene, ved, humus mv.

Per Gundersen, professor i skovøkologi ved Københavns Universitet, beskriver i en artikel i det seneste nummer af Praktisk Økologis medlemsblad, hvordan han selv har bundet CO2 i sin egen have ved en række simple tiltag.

Som professor har han endda regnet på effekten, og nogle af resultaterne kan man læse her på Havenyt.dk i et uddrag af artiklen. Det er tankevækkende læsning, som giver lyst til at gøre haven klimavenlig.

Læs uddraget af artiklen om CO2-binding i haven >

Tak for støtten

En kæmpestor tak til alle jer, der hjalp Praktisk Økologi med at nå – og endda overstige – målet på at crowdfunde 50.000 kr. til en ny øko-have-app.

Crowdfundingen sluttede i sidste uge, og vi nåede op på 53.125 kr.

Læs mere om crowdfundingen

Man kunne vælge mellem forskellige goder alt efter, hvilket beløb man valgte at støtte med. Et af goderne var, at man ville blive takket personligt her på Havenyt.dk, så her kommer en tak til Annette Lind, Charlotte Løvenhardt, Conni Falkenblad, Geir Hauksson, Gitte Vind, Gunvor Hvidtfeldt, Helle Mølgaard, Ida Bjørn Malesani, Maiken Gy Kongstad, Malou Maman, Mariann Kallehave, Michael Elkjær Blindbæk, Mie Velebilová Sloth Carlsen og Thea Hansen.

Men vi takker naturligvis alle, der har bidraget. Det er meget flot, vi er meget taknemmelige og meget spændte på at komme videre med app’en, som skal hjælpe flere med at få succes med økologisk og giftfri dyrkning af køkkenhaven. Vi fortæller naturligvis alt om det her på Havenyt.dk.

Her er du: Forsiden > 2020 > Havenyt uge 4

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider